LEGOLAND Billund

LEGOLAND® trykker speederen helt i bund i 2026

Del

LEGOLAND® inviterer til hæsblæsende familieduel i 2026 med nyheden, Minifigure Speedway – en LEGO® tematiseret rutsjebane med to vogne, der side om side duellerer forlæns og baglæns, for til sidst at kåre ét vinderhold.

Michael Ottesen, adm. direktør for LEGOLAND Billund, på byggepladsen for Minifigure Speedway - årets nyhed i LEGOLAND® 2026
Michael Ottesen, adm. direktør for LEGOLAND Billund, på byggepladsen for Minifigure Speedway - årets nyhed i LEGOLAND® 2026

Der bliver kamp til stregen, når LEGOLAND® slår dørene op til sæson 2026 og ikke mindst parkens nye rutsjebane – Minifigure Speedway. Her kan gæsterne se frem til en duellerende familierutsjebane med imponerende LEGO® tematisering og en livlig baggrundshistorie, der underholder gæsterne fra de stiller sig i køen, til turen er færdig.

Hele fortællingen om rutsjebanen er bygget op af to hold – team Legends og team All Stars, som med hver deres Minifigur kaptajn ræser mod førstepladsen. Det ene hold ledes af Corn Cob Guy og det andet af Banana Guy – to holdkaptajner med en klar holdning til, hvilket brændstof der er det bedste – popcorn eller bananjuice? Her er det op til gæsterne i LEGOLAND at vælge, hvilket team de gerne vil være en del af, og hvem de tror, der vinder ræset.

- Det helt særlige ved Minifigure Speedway er dens duellerende element, som gør den unik sammenlignet med andre rutsjebaner. Her kan vores gæster se frem til at udfordre hinanden eller løse et godt væddemål, for det er aldrig til at forudsige, hvilket hold der krydser målstregen som de første, siger Michael Ottesen, direktør i LEGOLAND Billund.

Minifigure Speedway får en central placering i parken mellem Knights’ Kingdom og Adventure Land og bliver med sin højde på knap 17 meter en markant tilføjelse til området.

Kæmpestor Minifigur skal skabe blikfang

Foran den nye forlystelse bliver en 9 meter høj Minifigur placeret. Figuren er blandt verdens største Minifigurer og forestiller en statue af ”Roxie” – den vildeste Minifigure Speedway-racer nogensinde i LEGO® historien. Modellen kommer med sin imponerende størrelse ikke til at gå gæsternes næser forbi og bliver samtidig en fantastisk fotomulighed for gæster i LEGOLAND®.

- Roxie Minifiguren bliver en fantastisk tilføjelse til hele universet omkring Minifigure Speedway. Hun kommer til at tårne op i området, så vores gæster ikke kan undgå at få øje på hende allerede fra lang, lang afstand. Hun bliver med sin størrelse også et opsigtsvækkende syn for de passagerer, der rejser til og fra Billund Lufthavn. Jeg glæder mig i hvert fald rigtig meget til at byde hende velkommen i parken, siger Michael Ottesen.

Racerkøreren ”Roxie” fungerer også som en slags vært for ræsene i Minifigure Speedway. Efter mange år i branchen har hun nu trukket sig tilbage, men hun ved, at Minifigure Speedway er stedet, hvor racerkørernes drømme går i opfyldelse. Hun kan aldrig vælge mellem team Legends og team All Stars, så hun bærer begge holds farver, og hepper alt hvad hun kan på begge hold.

Arbejdet med at gøre klar til opbygningen af rutsjebanen Minifigure Speedway og den store Minifigur ”Roxie” er allerede påbegyndt i LEGOLAND. Minifigure Speedway kan opleves fra parkåbning i 2026.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Michael Ottesen
Michael Ottesen
Download
Michael Ottesen
Michael Ottesen
Download
Corn Cub Guy
Corn Cub Guy
Download
Banana Guy
Banana Guy
Download

Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye