Nu bliver H.C. Andersens mindre kendte manuskripter og breve digitaliseret
27.6.2025 12:00:00 CEST | Det Kgl. Bibliotek | Pressemeddelelse
Det Kgl. Bibliotek har netop modtaget en donation på 5,8 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond til at digitalisere bibliotekets omfattende samling af mindre kendte originale værker og breve fra H.C. Andersens hånd.

H.C. Andersen er en af Danmarks mest elskede forfattere og efterlod sig langt mere end de kendte eventyr. I hans omfattende arv findes også manuskripter, breve, dagbøger og personlige noter – unikke kilder til mennesket bag fortællingerne. Mens eventyrene for længst er digitaliseret, har andre dele af forfatterskabet været mindre tilgængelige. Støtten fra Den A.P. Møllerske Støttefond gør det muligt at åbne døren til disse skatkamre og gøre dem tilgængelige for alle.
- Vi er meget taknemmelige over at have fået denne støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond. H.C. Andersens forfatterskab og fantastiske eventyr betyder rigtig meget for danskerne – vi får læst dem højt som børn, lærer om dem i skolen osv. Det, at Det Kgl. Bibliotek nu kan bringe H.C. Andersens manuskripter og breve ud til et bredere publikum, har derfor også stor betydning for, hvordan vi i endnu højere grad kan formidle vores kulturarv. Vi ser frem til at dele H.C. Andersens skatte med offentligheden, siger direktør, Det Kgl. Bibliotek, Bente Skovgaard Kristensen.
Digitaliseringen vil ikke kun sikre, at disse historiske dokumenter bevares, men vil også gøre det muligt for gymnasieelever, studerende, forskere og kunstnere at få nem adgang til materialerne online. Projektet vil blive gennemført over to år med start den 1. september 2025.
Som en del af projektet vil der også blive udført pilotstudier, der skal undersøge mulighederne for automatisk transskription og avanceret billedanalyse. Undervejs vil der også blive indsamlet og struktureret såkaldt metadata for at gøre det lettere at navigere i samlingen. Ambitionen er at forbedre forståelsen af H.C. Andersens arbejdsmetoder og bidrage til en ny standard for fremtidige digitaliseringsprojekter, men vil også sætte standarden for fremtidige digitaliseringsprojekter.
Nøgleord
Kontakter
Jacob H. LangkildeKommunikationskonsulent
Tlf:+45 91 32 47 08presse@kb.dkBilleder



Om Det Kgl. Bibliotek:
Det Kgl. Bibliotek, er Danmarks nationale bibliotek og en vigtig kulturinstitution, der har til opgave at bevare og formidle kulturarv. Biblioteket rummer en af verdens mest omfattende samlinger af H.C. Andersens manuskripter.
Om projektet:
”H.C. Andersens manuskripter og breve online: Verdensarv for alle” har til formål at gøre manuskripter, dagbøger, papirklip og breve fra H.C. Andersens hånd tilgængelige. Samlingen vil blive digitaliseret for at beskytte de skrøbelige originale materialer og samtidig give forskere og interesserede mulighed for nemt at tilgå og søge i indholdet. Projektet bygger videre på tidligere indsatser og vil inkludere avancerede teknologier som automatisk transskription og billedanalyse for bedre at forstå Andersens arbejdsmetoder. I alt skal 26.260 sider digitaliseres. Målgrupperne spænder fra den danske befolkning, især unge studerende, til internationale forskere. Eventyrdigterens liv og værk vil bl.a. blive formidlet gennem udstilling og brevforestillinger.
Følg pressemeddelelser fra Det Kgl. Bibliotek
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kgl. Bibliotek
Ny udstilling: Jytte Rex: Drømmen og den rasende latter9.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det Kgl. Bibliotek præsenterer udstillingen Drømmen og den rasende latter med billedkunstner, filmskaber og forfatter Jytte Rex i Den Sorte Diamant 20. marts til 9. august 2026.
"Hvis Rusland vinder": Oplev Carlo Masala i Den Sorte Diamant3.2.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den 15. april gæster den tyske stjerneforsker og politolog Carlo Masala Den Sorte Diamant for at fortælle om sin nye bog Hvis Rusland vinder.
Nyt forskningsprojekt skal kaste lys over den Kolde Krig i Danmark16.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I hvor høj grad var Danmark truet under den Kolde Krig – og hvordan havde vi klaret os, hvis fjenden havde gjort alvor af sine trusler? Med en millionbevilling i ryggen skal nyt forskningsprojekt give et klarere billede af Danmarks rolle under den Kolde Krig – en periode, som kan gøre os klogere på den sikkerhedspolitiske situation, vi står i i dag.
Nyt forskningsprojekt skal vække musikken fra Roskilde Domkirke til live14.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med 4,8 mio. kr. fra Augustinus Fonden i ryggen skal projektet Raphaëlis på Det Kgl. Bibliotek gøre os klogere på den klingende kulturarv fra Roskilde Domkirke. Det er samtidig et markant økonomisk løft til musikforskningen i Danmark.
Mennesker med synshandicap får hurtigere adgang til lokale nyheder17.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det Kgl. Bibliotek står sammen med flere samarbejdspartnere bag et pilotprojekt, der giver flere mennesker med synshandicap hurtigere adgang til lokale nyheder. Nu er de første 44 lokalaviser gjort tilgængelige – og flere er på vej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum