Forstadier til knoglemarvskræft kan stoppe sig selv

Hvorfor udvikler nogle patienter med forstadier til knoglemarvskræft aldrig sygdommen? Det har forskere fra Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet fundet svaret på.

I et nyt studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Leukemia, har forskerne set nærmere på myelomatose, en alvorlig kræftsygdom i knoglemarven, som opstår i plasmaceller.

Inden sygdommen bryder ud, har patienten altid et forstadie, enten MGUS (monoklonal gammopati) eller SMM (smoldering multiple myeloma). Disse tilstande er ikke i sig selv kræft, men de medfører en øget risiko for at udvikle knoglemarvskræft – henholdsvis cirka 1 pct. og 10 pct. forøget risiko pr. år.

Hvorfor nogle patienter med MGUS eller SMM udvikler kræft, mens andre aldrig gør, har hidtil været et ubesvaret spørgsmål.

Brugte kunstig intelligens

Forskerne fra Aarhus Universitet har nu undersøgt knoglemarvsprøver fra patienter med MGUS og SMM. Nogle af patienterne udviklede knoglemarvskræft inden for 5-10 år, mens andre forblev stabile uden sygdomsudvikling.

Ved hjælp af kunstig intelligens har forskerne sammenlignet vævsprøverne fra patienter i forstadiet til knoglemarvskræft med prøver fra raske personer og nydiagnosticerede kræftpatienter.

Det overraskende resultat er, at nogle af de forstadie-plasmaceller, som endnu ikke er blevet til kræft, går ind i en særlig tilstand kaldet cellulær senescens.

”Det betyder, at cellerne stopper med at dele sig som reaktion på stress – som for eksempel aktivering af kræftfremkaldende gener – men de dør ikke,” forklarer adjunkt Marta Diaz del Castillo fra Institut for Retsmedicin, der er én af forskerne bag studiet.

”Hos patienter, der ikke udvikler knoglemarvskræft, kan vi se, at cellerne smitter det omkringliggende væv i knoglemarven med senescens – en tilstand, der kan beskrives som en slags dvale. Det skaber små ’hot-spots’ af celler i dvaletilstand. De områder kan potentielt genkendes og fjernes af immunsystemet,” siger hun.

Hos patienter, der derimod udviklede knoglemarvskræft, fandt forskerne ingen tegn på spredning af dvale i det omgivende knoglemarvsmiljø.

”Det tyder på, at evnen til at udløse cellulær senescens  - altså celle-dvale - i mikromiljøet omkring plasmacellerne kan være en beskyttende mekanisme, som går tabt hos dem, der udvikler kræft,” forklarer Marta Diaz del Castillo.

Et skridt mod tidlig behandling

I dag får patienter med MGUS og SMM ingen behandling – de bliver kun overvåget, indtil sygdommen bryder ud. Det nye studie kan være et skridt mod tidlig behandling, før sygdommen bliver uhelbredelig.

Forskerne har nemlig fundet blodmarkører for den afgørende celle-dvale, som ser ud til at hænge sammen med sygdomsudvikling. Det giver håb om, at man i fremtiden kan bruge en blodprøve til at identificere de patienter, der har brug for tidlig indsats.

Ændrer vores forståelse af, hvordan kræft kan opstå

Det er første gang, forskere har vist, at senescens – normalt betragtet som en aldringsproces eller et forstadie til kræft – faktisk kan virke beskyttende i nogle tilfælde af knoglemarvskræft.

”Det ændrer vores forståelse af, hvordan kræft kan opstå, og giver samtidig nye muligheder for at udvikle behandlinger, der enten fremmer eller hæmmer senescens på det rigtige tidspunkt,” siger Marta Diaz del Castillo.

Nu arbejder forskerne på at finde ud af, hvilke celler i knoglemarven der reagerer på senescente plasmaceller – og om reaktionerne kan måles i blodet. Derudover tester de i musemodeller, om det at fjerne senescente celler påvirker kræftudviklingen – og om det kan bruges som en form for forebyggelse.

Bag om forskningsresultatet

• Studiet er AI-assisteret histologi af kliniske prøver fra patologiske biobanker.
• Samarbejdspartnere er Mayo Clinic (Minnesota, USA), Patologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital og Vejle Sygehus.
• Ekstern finansiering: NIH, Neye Fonden, Kræftens Bekæmpelse.
• Læs mere i den videnskabelige artikel: https://www.nature.com/articles/s41375-025-02572-z

Kontakt

Adjunkt Marta Diaz del Castillo
Aarhus Universitet, Institut for Retsmedicin
Telefon: 71 83 26 07
Mail: marta@forens.au.dk