Dagrofa og Wolt vil sammen nå professionelle køkkener og flere forbrugere – ambitionen er trecifret millionvækst
Sammen vil Dagrofa og Wolt udnytte det unikke samarbejde mellem detail og foodservice som Dagrofa kan tilbyde. Flere dagligvarebutikker online og lynhurtig levering til både private og nu også professionelle kunder. Målet er en trecifret millionvækst.

Hvad der begyndte i det små med tre lokale købmandsbutikker, er i dag blevet til 140 dagligvarebutikker på leveringstjenesten Wolt. Og en ambition om at nå mange flere. Dagrofa styrker sin digitale tilstedeværelse og gør det nemmere for endnu flere danskere at handle dagligvarer online. Med en ny samarbejdsaftale med leveringstjenesten Wolt udvides antallet af Dagrofa-butikker på platformen fra 140 til en ambition om mere end 200 butikker landet over.
”Denne aftale kommer til at gøre en forskel. Helt generelt giver den os mulighed for at positionere os endnu stærkere i krydsfeltet mellem detail og foodservice. Vi ved, at samarbejdet mellem vores forskellige forretningsben betaler sig og rummer et enormt potentiale,” siger Tomas Pietrangeli.”
”Vores samarbejde med Dagrofa er strategisk godt, og vi glæder os over, at vi nu udvider med vores service til de professionelle køkkener, hvor potentialet er uudtømmeligt. Vækstmulighederne er også stadig store blandt de private forbrugere, når endnu flere butikker kommer på vores platform. Vi lægger vægt på at være lokalt til stede, og det gør Dagrofa også med sine butikker,” siger Søren Meier Svendsen, CEO i Wolt Danmark.
Dagrofa og Wolt har allerede samarbejdet i en årrække om onlinelevering fra detailkæderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb, og det partnerskab bliver nu accelereret. Målsætningen igennem strategien Gro’27 – vækst på vores måde, er at vækste omsætningen til et endnu større trecifret millionbeløb.
”Vores købmænd er glade for den model, vi har skabt. Vi har fundet en stærk og profitabel onlinemodel med markedets hurtigste levering. Jeg har talt med mange købmænd, som er blevet overrasket over, hvor meget de sælger på denne måde. Vi er vækstet år for år, og nu sætter vi barren højt og skubber yderligere til væksten,” siger Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa.
Forbrugerne vil i langt de fleste tilfælde kunne få leveret deres dagligvarer på cirka 30 minutter fra bestilling via Wolts app til levering ankommer direkte fra den lokale dagligvarebutik. I områder, hvor levering ikke er mulig via Wolts budnetværk, vil kunderne i stedet få mulighed for at bestille online og enten afhente varerne eller få dem leveret af den lokale købmand. Dagrofas butikker kan på nuværende tidspunkt nå omtrent 75 procent af danskerne via Wolt.
”Vi sætter en ære i at levere både præcist og hurtigt. Det har vi gjort for Dagrofa gennem nogle år, og det glæder vi os til at gøre for endnu flere købmænd og foodservice-butikker. Foodservice-delen er ny, og den har vi øvet os på den seneste tid. Jeg har store forventninger til begge dele,” siger Søren Meier Svendsen.
Effektivitet for professionelle kunder
Som noget helt nyt, kan Dagrofas professionelle kunder – fx restauranter, kiosker, kantiner og liberale erhverv – nu også få glæde af det udvidede samarbejde. Gennem Wolts platform bliver det nu muligt at få leveret både fødevarer og emballage direkte fra Dagrofas 30 cash & carry-butikker fordelt over hele landet. I første omgang til de mere end 5.000 restauranter og butikker som private kan bestille fra via Wolt i dag. De første butikker er allerede i gang og dækker det meste af København og Aarhus. Fra juli vil professionelle kunder over hele landet få glæde af leveringen via Wolt.
”Vi skaber en helt ny grad af fleksibilitet og hurtighed, som både gavner større køkkener med akutte behov og små erhvervsdrivende uden stor lagerkapacitet eller likviditet. Det bliver muligt at få leveringer flere gange dagligt, og jeg forestiller mig, at det ændrer forudsætningerne for at drive forretning i foodservice-markedet markant,” tilføjer Dagrofas koncernchef Tomas Pietrangeli.
Han glæder sig over, at aftalen igen viser, at Dagrofa har særlige muligheder med sine forskellige forretningsben, der favner både foodservice og detail.
Fakta:
- I 2020 åbnende de første Min Købmand butikker på Wolt under corona pandemien
- Samarbejdet vækster over hele landet i alle Dagrofas kædeformater: MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb
- Antal Dagrofa-butikker på Wolt øges fra 140 i detail til en målsætning om +200
- Professionelle kunder kan handle fra Dagrofa Foodservices’ 30 cash & carry butikker og få leveret via Wolt på under 60 minutter. Det kan gøre det nemmere at drive deres forretning
- Private kan få levering hjemme indenfor ca. 30 minutter i de fleste byer
- Udvidet tilbud til både private og professionelle kunder
- Nye muligheder for afhentning og lokal levering i hele landet
- Levering fra Dagrofa Logistik til Wolt Markets
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkOm Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner inden for økologisk frugt og grønt og en af Danmarks største leverandører af måltidskasser og velsmagende nemme måltidsløsninger til private og virksomheder.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
SPAR-købmand vinder stor branchehæder: Først og fremmest er jeg bare lokal3.10.2025 17:39:14 CEST | Pressemeddelelse
Købmand Michael Sangill modtog fredag sin branches største hæder, da han vandt Danish Retail Award ved en stor ceremoni på Axelborg i København. SPAR-købmanden hyldes for en sund vækst, lokale værdier og ledelse med mennesket i centrum.
Dagrofa Foodservice donerer 97 tons fødevarer videre til Stop Spild Lokalt i kampen mod madspild25.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice og den frivillige organisation Stop Spild Lokalt har i år reddet 97 tons overskudsmad fra at ende som madspild. I stedet er fødevarerne blevet uddelt til økonomisk pressede personer og familier over hele landet.
Hård kamp om de unge: Dagrofa tager nye skridt for at hente talenterne15.9.2025 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Med mere end 112.000 fuldtidsansatte i detailhandlen, er der konstant brug for nye talenter. Årgangene bliver mindre og mange andre brancher kæmper om de samme unge. Derfor skruer Dagrofa op for jagten på talenter med en række tiltag.
Ny undersøgelse: MENY kåres som Danmarks stærkeste dagligvarebrand13.9.2025 07:30:04 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten et årti år med konstante forbedringer, indtager MENY nu førstepladsen, som danskernes stærkeste supermarkedsbrand. MENY skubber dermed Rema 1000 ned fra den trone, som kæden ellers har haft nærmest patent på 9 år i træk.
Skærbæks nye SPAR får lokale kræfter i front12.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når dørene senere på året åbner til byens nye SPAR, bliver det med en købmand, der både kender byen og kunderne. Bag supermarkedet står et lokalsamfund med et imponerende sammenhold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum