Guld og sølv over Aarhus
26.6.2025 21:15:40 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
DIF DM-ugen har torsdag stået i atletikkens tegn. Atletikudøverne fra Aarhus 1900 og AGF har gjort det fremragende.

Der var dårligt vejr og regn over DM-konkurrencerne ved DIF DM-ugen i dag. Til gengæld regnede det også med medaljer til atletikudøverne fra Aarhus.
I 5 km gadeløb var der DM-sølv til Jakob Dybdal Abrahamsen fra Aahus 1900 og et flot DM-guld til Alberte Kjær Pedersen fra AGF. Sidstnævnte slog klubkammeraten Carolien Millenaar fra AGF. i et tæt race.
"Vi startede ud i regnvejr. Der prøvede jeg bare at sige til mig selv, at det er til min fordel. Jeg er vant til cykelløb (Alberte Kjær Pedersen er tidligere triatlet, red) og det at skære sving, og der var virkelig mange sving på ruten. Det fik jeg gavn af. Jeg var i tvivl til det sidste, om jeg vandt, for jeg var så tæt på at krølle sammen til sidst. Det var fedt, og ligesom et løb skal være," siger Alberte Kjær Pedersen.
I herrernes længdespring tog Kasper Larsen fra Aarhus 1900 guld for tredje år i træk:
"Aarhus har et fantastisk elitemiljø, og så har de nogle fantastiske trænere. De trænere er bedre end mange steder i landet. Det er fantastisk at lave hattrick med min tredje DM-guldmedalje. Det er mega fedt at springe her og især med det her publikum, hvor der er så mange, og de er så tæt på. Det er kæmpe fedt," siger Kasper Larsen.
DIF DM-ugen fortsætter i morgen med danmarksmesterskaberne i blandt andet tennis, beachvolleybal, 3x3 basketball, bordtennis, kajak og cykling (enkeltstart).
Medaljer til Aarhus i atletik ved DIF DM-ugen 2025:
Guld, længdespring, Kasper Larsen, Aarhus 1900
Guld, 5 km gadeløb Alberte Kjær Pedersen, AGF
Sølv, 5 km gadeløb, Carolien Millenaar, AGF
Sølv, 5 km. gadeløb: Jakob Dybdal Abrahamsen, Aarhus 1900
Nøgleord
Kontakter
Jacob AndersenKommunikationskonsulent
Tlf:24411213jaa@dif.dkBilleder
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Stor stigning: Flere børn møder uddannede trænere i idrætsforeningerne4.4.2026 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Langt flere trænere i idrætsforeninger vælger at tage en uddannelse. Både forbund og foreninger er blevet bedre til at uddanne deres trænere, og det smitter af på børne- og ungemiljøerne.
Idrætsforældre er mindre frivillige – ny kampagne skal fjerne barrierne30.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er mange opgaver for børneforældre i hverdagen, men de vil fortsat gerne hjælpe til omkring deres børns idræt. Det skal være nemt at gå til, og det er målsætningen i en ny kampagne fra DGI og DIF.
Stærk opbakning skal løfte DIF DM-ugen til næste niveau27.3.2026 08:18:44 CET | Pressemeddelelse
Nykredit og Spar Nord går ind som hovedpartnere for DIF DM-ugen og giver Danmarks største medaljefest et markant løft.
Europas indflydelse falder20.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Europa mister indflydelse i international idrætspolitik, mens alle andre kontinenter styrker deres positioner. Det viser den seneste udgave af DIF’s Idrætspolitiske Magtbarometer.
Folketingskandidater besøger vigtig idrætsindsats for unge uden job og uddannelse18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets Anders Kühnau og Venstres Gert Bjerregaard besøger i dag Startblokken i Aarhus. Indsatsen hjælper unge på kanten af job og uddannelse videre i livet ved at trække på viden, kræfter og erfaringer fra idrættens verden. Bag indsatsen står Danmarks Idrætsforbund (DIF).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

