Danmarks Idrætsforbund

WOW: Vildeste spring i 20 år

Del

DIF DM-ugen har torsdag stået i atletikkens tegn. Her er dagens danske atletikmestre.

Vejrguderne kunne ikke sætte en stopper for stærke præstationer ved dagens konkurrencedag ved DIF DM-ugen, der i dag rykkede helt ind i publikumszonen på Honnørkajen i Aalborg. 

Med det længste spring for kvinder i over 20 år viste den forsvarende mester Ida Beiter Bomme fra Sparta i den grad, at hun er i fuldstændig forrygende form for tiden. Ida Beiter Bomme indledte DIF DM-ugens atletikkonkurrencer med at vinde guld i et spring på hele 6,52.

”Jeg følte mig virkelig klar i dag, og jeg havde glædet mig helt vildt. Banen er mega fed, og det her format, hvor publikum står helt tæt på os atleter, tænder mig virkeligt. Jeg er meget glad for guldet,” lyder det fra Ida Beiter Bomme.

I 5 km gadeløb var der DM-sejre til de to tidligere OL-atleter Thijs Matthias Nijhuis fra Viborg-klubben Vexa HLM Running og Alberte Kjær Pedersen fra AGF. Sidsnævnte siger om DM-guldet: 

"Vi startede ud i regnvejr. Der prøvede jeg bare at sige til mig selv, at det er til min fordel. Jeg er vant til cykelløb (Alberte Kjær Pedersen er tidligere triatlet, red) og det at skære sving, og der var virkelig mange sving på ruten, så det fik jeg gavn af. Jeg var i tvivl til det sidste, om jeg vandt, for jeg var så tæt på at krølle sammen til sidst. Det var fedt, og ligesom et løb skal være," siger Alberte Kjær Pedersen. 

DIF DM-ugen fortsætter i morgen med danmarksmesterskaberne i blandt andet tennis, beachvolleybal, 3x3 basketball, bordtennis, kajak og cykling (enkeltstart).

Danske mestre i atletik ved DIF DM-ugen 2025: 

  • Længdespring: (kvinder): 
    Ida Beiter Bomme, Sparta 

  • Længdespring: (herrer): 
    Kasper Larsen, Aarhus 1900 

  • 5 km. gadeløb: (herrer)
    Thijs Nijhuis, Vexa HLM Running

  • 5 km. gadeløb: (kvinder) 
    Alberte Kjær Pedersen, AGF 

  • Kuglestød: (mænd)
    Kenneth Mertz, Køge Atletik 

Om DIF DM-ugen:

  • 35 sportsgrene
  • +125 danmarksmestr
  •  + 2.200 atleter og officials fra hele landet 
  • DR er mediepartner på eventet og dækker DIF DM-ugen på flere kanaler i både radio og tv
  • Bag eventet står DIF - i tæt samarbejde med specialforbundene - og værtsbyen Aalborg.
  • Programmet kan ses på DIF DM-ugens app, som du finder i App Store eller Google Play.
  • Følg med på www.dmugen.dk 

Foto: Lars Møller (til fri redaktionel brug) 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Ida Beiter Bomme, Sparta vinder DM i længdespring.
Ida Beiter Bomme, Sparta vinder DM i længdespring.
Foto: Lars Møller
Download
Thijs Nijhuis vinder DM i 5 km gadeløb.
Thijs Nijhuis vinder DM i 5 km gadeløb.
Foto: Lars Møller
Download
Kasper Larsen, Aarhus 1900  vinder guld i længdespring
Kasper Larsen, Aarhus 1900 vinder guld i længdespring
Foto: Lars Møller
Download
Alberte Kjær Pedersen vinder guld i 5 km gadeløb
Alberte Kjær Pedersen vinder guld i 5 km gadeløb
Foto: Lars Mæller
Download
Kenneth Mertz, Køge Atletik vinder DM i kuglestød
Kenneth Mertz, Køge Atletik vinder DM i kuglestød
foto: Lars Mæller
Download

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye