Bloomsbury sommerferie på Nivaagaards Malerisamling
Sommerværkstedet er åbent - det er for alle aldre! Kom og skab dit eget venskabsbillede af gamle duge og lav venner-på-pind i Bloomsburys univers. Fortsæt legen med Vanessa Bell og Duncan Grant i det Bloomsbury-indrettede dukkehus. Og få skærpet sanser og samtaler i parken, hvor tabte fuglestemmer og truede ord møder nutidens fugleliv og unges spirende ord.

Bloomsbury Sommerværksted
I årets sommerværksted på Nivaagaards Malerisamling hyldes venskab og kærlighed blandt mennesker, inspireret af den aktuelle særudstilling om Bloomsbury-gruppen.
Her kan du skabe dit eget venskabsbillede eller lave venner-på-pind, når gamle duge forvandles til smukke billeder og påklædningsdukker. Kom og leg med former, farver og ord i Bloomsburys univers - med og uden skabeloner, nål, tråd, lim og farver. Det er for alle aldre!
I værkstedet findes også et fint Bloomsbury-dukkehus, der står klar til at blive indrettet og leget med, og et hyggeligt læsehjørne med engelske magasiner og bøger.




Med museets opgaveark kan børnene blive endnu klogere på Bloomsbury-gruppens værker, når udstillingen besøges, og komme tæt på museets kunstsamling og historie.
Sommerværkstedet er åbent alle dage 28. juni - 10 august i museets åbningstid. I tidsrummet kl. 11-14 er det bemandet med en huskunstner, der vejleder små og store gæster.
Ord og fuglestemmer i parken
Besøg også kunstner Ann Lislegaards lydværk i Nivaagaards Park med tabte og truede fuglestemmer – og hør, om I kan kende urfuglens kald blandt solsortens og rødhalsens sang. Og tag en tur i Ordreservatet med de gamle truede ord, der har fået besøg af en flok nye spirende ord plantet af unge – ord, der måske er kommet for at blive, måske blot er på besøg i det danske sprog. Kender du mon døgenigt, stævnemøde og påtår - eller brain rot, dødnumse og pookie?
Læs mere:
Ordreservat i Nivaagaards Park
Ann Lislegaard: Extinction - The Lost Voices

Billeder

















Om Nivaagaards Malerisamling:
Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk 1800-tal samt skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog
Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Rembrandt, dark horse eller værkstedskopi?13.1.2026 09:22:05 CET | Pressemeddelelse
Nivaagaards Malerisamling modtager værket Studie af en ældre mand (ca. 1645-1649) i deponering. Maleriet med den omtumlede skæbne er tidligere blevet solgt som et ægte Rembrandt-værk og siden hen identificeret som en kopi - internationalt kendt som en 'dark horse', der burde forsvinde. Igangværende forskning peger på, at værket sandsynligvis er kommet til verden i Rembrandts værksted.
Invitation til pressevisning: 'Skovens tid'8.1.2026 10:41:47 CET | Presseinvitation
Pressevisning fredag 16. januar kl. 11 Direktør ved Nivaagaards Malerisamling, Andrea Rygg Karberg, byder velkommen. Kurator og inspektør Lise Villemoes Grønvold præsenterer udstillingen Mulighed for interviews og fotografering Presse, der ønsker at deltage i pressevisningen, bedes tilmelde sig på forhånd inden 15. januar til kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr: kbk@nivaagaard.dk Med afsæt i vores lands aktuelle grønne ambitioner undersøger særudstillingen Skovens tid, hvad det vil sige, at Danmark atter skal være et skovland. Hvilken rolle spiller kunsten i vores forestillinger om skoven - og i de igangværende skovrejsningsprojekter landet over? Hvad kræver det af os at skulle leve tættere med naturen efter flere hundrede år, hvor vi rykkede væk fra den? Publikum kan se frem til at få vores fremtid som skovborgere diskuteret og udfoldet gennem samtidskunstnerne Ahmad Siyar Qasimi, Camilla Berner, Emmarosa Liebgen, James Aldridge, Jesper Just, Pia Rönicke, Rasmus Myrup og Rune
Nivaagaards Malerisamling afslutter 2025 med sit næsthøjeste besøgstal - og byder velkommen til Skovens tid, Richard Winther og Christine Swane i 202630.12.2025 09:28:22 CET | Pressemeddelelse
Besøgstallet på Nivaagaards Malerisamling har netop passeret 82.000, der placerer 2025 som det næstmest besøgte år i museets historie. Året blev indledt med slutspurten på WETLAND - Michael Kvium, der også løb med 2. pladsen for museets mest besøgte udstilling, kun overgået af William Morris-udstillingen fra rekordåret 2019 med 88.033 gæster. Samtidig åbnede i januar Kunstnerkolonien i Hornbæk, der bød på virkelighedens møde med kunstværkerne fra den populære DR-serie som denne gang havde taget samtidskunstnerne Apolonia Sokol, Noah Umur Kanber, Kasper Eistrup, Christian Schmidt-Rasmussen, Jeannette Ehlers og Nina Saunders med til de nordsjællandske kyststrækninger. Henover foråret og sommeren strømmede publikum ind på museet for at se opfølgeren på Morris-udstillingen: Bloomsbury-gruppen. Kunsten at leve, der lod gæsterne fordybe sig i 1900-tallets generation af britiske pionerer inden for litteratur, kunst, filosofi, økonomi og livsførelse, kurateret med farverige Bloomsbury-designs
Ny særudstilling: Skovens tid9.12.2025 09:10:26 CET | Pressemeddelelse
Danmark skal atter være et skovland. Hvad kræver det af os at skulle leve tættere med naturen efter flere hundrede år, hvor vi rykkede væk fra den? Hvilken rolle spiller kunsten i vores forestillinger om skoven - og i de igangværende skovrejsningsprojekter landet over? Særudstillingen Skovens tid tager livtag med vores fremtid som skovborgere.
Nivaagaards Malerisamling lancerer nyt samtaleformat27.10.2025 12:05:58 CET | Pressemeddelelse
TEMPEL TALKS er Nivaagaards Malerisamlings nye tværfaglige live-format, der lader kunstens stemmer fra fortiden og i dag blande sig i samfundsdebatten og skabe et nyt rum for refleksion, fordybelse og forståelse af aktuelle politiske og eksistentielle udfordringer. Torsdag den 6. november inviterer museet til den første TEMPEL TALK om magt og krop med udgangspunkt i det nyerhvervede værk af Artemisia Gentileschi. Publikum kan se frem til en vigtig samtale med billedkunstner og forfatter Jessie Kleemann, journalist Lærke Cramon og billedkunstner Christine Overvad Hansen med billedkunstner, kurator og kunstkritiker Stense Andrea Lind Valdan som moderator. Der vil i løbet af aftenen også være performance ved Jessie Kleemann.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum