Musikbranchen går sammen mod sexisme

Sexistiske kommentarer om tøj eller udstråling midt i en lydprøve, tilbud om sex fra en underviser og direkte overgrebsforsøg i et studie en sen aften. 

Efter mange og omfattende undersøgelser og vidnesbyrdindsamlinger de seneste år, er det ikke til at komme udenom, at sexisme og diskrimination er en udfordring i musikbranchen. Det findes i alle dele af branchen og er mange steder svært at handle på.  

Samtidig ved vi, at den særligt ekskluderer yngre, kvinder og minoriteter fra branchen.  

Efter den debat, der fulgte efter DR-dokumentaren Sexisme i musikbranchen for et år siden, opstod et momentum i branchen for at ændre på det.   

KVINFO har nu – sammen med konsulentfirmaet Research Humanity og med støtte fra Tuborgfondet – samlet musikbranchen for at kortlægge, hvad der gør sexisme og diskrimination muligt og sammen udvikle initiativer, der tager fat om problemet. Det hele er foregået i projektet med titlen Lyden af mod. 

Stærk vilje til forandring 

Mange aktører i branchen står med samme udfordringer: Uformelle rammer, manglende tryghed ved at sige fra, mangel på klare procedurer og særligt pres på freelancere, unge og minoriteter.   

Løsninger og modeller fra andre brancher kan ikke altid overføres direkte til musiklivet, hvor korte arbejdsrelationer, små enheder, presset økonomi og flere steder mangelfuldt kendskab til arbejdsmiljølovgivning giver ekstra udfordringer.  

Gennem det seneste halve år har musikere, brancheorganisationer, pladeselskaber, spillesteder og andre centrale aktører samarbejdet om at sætte en strategisk retning og udvikle tiltag mod sexisme og diskrimination. 

”Der er en meget stærk vilje på tværs af musikbranchen til at skabe mere inklusion, tryghed og ligebehandling. Samtidig er der behov for mere fælles retning og sammenhæng, så de mange indsatser ikke står alene, men kan understøtte og lære af hinanden. Udfordringerne har indtil nu været, at de gode initiativer har kørt i mange forskellige spor og med meget forskelligt vidensgrundlag. I projektet har forskellige aktører på tværs af branchen fået øjnene op for, at det er det samme, de arbejder for, og på den måde har de kunne sætte en fælles retning og hæve ambitionerne,” siger Henriette Laursen, direktør i KVINFO.   

Branchen er nu kommet frem til en lang række ideer, som blandt andet er blevet indkredset til tre anbefalinger om parallelle indsatser, der både understøtter dem, der vil gå forrest, og udvikler nye løsninger tilpasset branchens virkelighed.  

Find anbefalingerne til de tre indsatser nedenfor og den lange version samt et stort idékatalog her.

Vi står ikke alene  

Musiker og sangskriver Mathilde Falch er en af de kvinder, der medvirkede i DR-dokumentaren Sexisme i Musikbranchen og fortalte om sine egne oplevelser. Hun har også deltaget i Lyden af mod: 
 
”Gennem projektet har jeg mærket, hvor mange der gerne vil være en del af at løse de her udfordringer. Jeg tror, at vi, der var med i dokumentaren, oplevede en tavshed fra musikbranchen efterfølgende. Man fornemmede, at det var et lidt ensomt og usikkert sted at stå. Det har overrasket mig positivt, hvor mange der gerne vil være med til at skubbe til branchen på en positiv måde, så den bliver et godt sted at være for alle slags mennesker. Mange af de små forslag og forsøg, der foregår en masse forskellige steder i branchen, er blevet samlet. Vi har delt erfaringer og arbejder i en fælles retning. Det tror jeg virkelig kan rykke noget,” siger Mathilde Falch. 

Udover musikere har repræsentanter fra pladeselskaber, spillesteder, bureauer og virksomheder som blandt andre Universal Music, Queer Music Agency, Radar, Voxhall, SPOT, Danmarks Radio, Alice, PDH Music og Richter været med i projektet.  

Nu handler det om at løfte blikket 

Også fagforeninger, organisationer og foreninger som blandt andre Dansk Musikerforbund, Dansk Live, KODA, Foreningen Musikbevægelsen, AUTOR, Jazz Danmark og Dansk Artist Forbund deltaget.  

”Vi står nu med en stærk viden om, hvordan man arbejder med inklusion i de enkelte organisationer. Nu handler det om at løfte blikket og dele de gode erfaringer og redskaber på tværs af branchen, så vi sammen kan skabe en mere inkluderende og repræsentativ musikscene,” siger Esben Marcher, direktør i Dansk Live.  

For Tuborgfondet er det vigtigt, at branchens forslag til initiativer også peger på, hvordan man kan skabe bedre rammer og arbejdsvilkår for unge i musikbranchen. 

“Med den afsluttende rapport i projektet bevæger vi os fra enkeltpersoners fortællinger til en samlet kortlægning af de strukturer, der gør sexisme til et vedvarende problem i musikbranchen. Hele projektet er formet i tæt samarbejde med musikere og branchefolk. Det giver et klarere billede af, hvor der skal sættes ind – særligt over for unge, der ofte møder utrygge rammer og lukkede netværk. I Tuborgfondet er vi nysgerrige på, hvordan vi kan bidrage til aktiviteter, der kan bane vejen for en vedvarende forandring. Nogle aktører er allerede i gang og viser både vilje og mod til at afprøve nye formater til inklusion og tryghed. Den udvikling vil vi gerne være med til at skubbe på,” siger Trine Nielsen, forperson i Tuborgfondet.  

Anbefalinger: Forandring i tre spor  

Sammen med aktører fra branchen er der indkredset tre parallelle indsatser. Alle tre spor er mødt med bred opbakning og en stor vilje til forpligtelse på tværs af branchen. Samtidig er der en fælles erkendelse af, at forandring kræver tid og ikke mindst, at der bliver afsat ressourcer til at føre den ud i livet.  

• 1. Frontløbere for inkluderende forandring 

De aktører, der allerede eksperimenterer med nye veje til inklusion, diversitet og tryghed, er en vigtig drivkraft for resten af branchen. Ved at dele viden, værktøjer og konkrete erfaringer kan de inspirere bredt og rykke ved normer og kultur.  

Vi anbefaler, at der blandt andet etableres et samlet netværk for dem, der kan og vil forpligte sig til at afprøve inklusionsindsatser tilpasset musikbranchen - også hvordan de kan måles. 

• 2. Styrkede strukturelle rammer og ansvar 

Et trygt og inkluderende arbejdsmiljø må ikke afhænge af den enkelte leders engagement. Der mangler alternative strukturer, der sikrer tryghed for ansatte og samarbejdspartnere og professionel håndtering af grænseoverskridende adfærd. 

Vi anbefaler at videreudvikle Trygt Rum Netværket, der allerede arbejder med viden og værktøjer til at håndtere grænseoverskridende adfærd og har en telefonlinje. Dels med en styrket støtte til dem, der oplever grænseoverskridende adfærd og dels med opkvalificering af virksomheder og arbejdsgivere, så de kan handle professionelt på sexisme og diskrimination. 

• 3. Adgang og ligebehandling i vækstlaget 

Uligheder og ekskluderende mekanismer bliver grundlagt tidligt – blandt unge kunstnere, studerende, freelancere og andre med begyndende tilknytning til branchen.  

Derfor anbefaler vi:  

• Bedre adgangsmekanismer: bl.a. forbedrede studie- og undervisningsmiljøer, mentorordninger og åben og gennemsigtig optagelse  

• Lige behandling i talentudvikling og uddannelse og tydelige retningslinjer for håndtering af sexisme og krænkelser på uddannelsessteder 

• Tydelige retningslinjer for samarbejder, hvor unge eller nye i branchen deltager uden formel status 

De mange ønsker og ideer fra brancheaktører er ud over anbefalingerne også mundet ud i et idékatalog med 14 konkrete løsningsforslag. Find idékataloget her.