Oxfam Danmark: Den rigeste 1 procents formuefremgang siden 2015 kunne have udryddet global fattigdom 22 gange

Oxfams nye rapport  From Private Profit to Public Power: Financing Development, Not Oligarchy offentliggøres i dag forud for FN’s fjerde internationale konference om udviklingsfinansiering, Financing for Development, der afholdes den 30. juni til 3. juli i Sevilla, Spanien med deltagelse af over 190 lande.

Analysen viser at:

• Over 3,7 milliarder mennesker stadig lever i fattigdom ti år efter, at Verdensmålene blev vedtaget.
• Kun 16 procent af Verdensmålene er på vej til at blive nået i 2030.
• Regeringer gennemfører netop nu de største nedskæringer i udviklingsbistanden siden man i 1960 begyndte at opgøre den samlede bistand til udviklingslandene. G7-landene, som står for tre-fjerdedel af al officiel udviklingsbistand, vil reducere bistanden med 28 procent i 2026 sammenlignet med 2024. Alene nedskæringerne på HIV/AIDS kan medføre at 2,9 millioner flere børn og voksne dør inden 2030.
• 60 procent af lavindkomstlandene er nu på randen af en gældskrise og bruger i mange tilfælde langt mere på at tilbagebetale deres lån til rige kreditorer, end de har råd til at bruge på skoler eller sundhed.
  
  

Mens opnåelsen af Verdensmålene er håbløst underfinansieret for de milliarder af mennesker, der lever i fattigdom, viser analysen, at verdens rigdom i stigende grad koncentreres blandt de få ultrarige:

• Siden 2015 er den rigeste 1 procents formue steget med næsten 34.000 mia. dollars i faste priser – nok til at udrydde den årlige globale fattigdom 22 gange, målt ved Verdensbankens højeste fattigdomsgrænse på 8,30 dollars om dagen.
• Formuen for blot 3.000 dollarmilliardærer er steget med 6.500 mia. dollars i faste priser siden 2015 og svarer nu til 14,6 procent af det globale BNP.
  
  

En oplagt måde at omfordele noget af rigdommen i toppen er gennem skat på de ultrarige. En ny global meningsmåling viser, at 9 ud af 10 mennesker støtter finansiering af velfærd og klimahandling gennem skat på de ultrarige.

"Milliarderne til at nå Verdensmålene findes, men de står på de ultrariges private konti. Forhandlerne i Sevilla bør lytte til kravet om at beskatte de superrige – og matche det med en vision om at levere gratis kvalitetsuddannelse og anden offentlig velfærd, der bekæmper fattigdom og opfylder basale rettigheder. Det giver mig håb, at nogle regeringer går sammen om at bekæmpe ulighed og den danske regering bør følge deres eksempel", siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark.

Frem for at finde pengene i toppen viser analysen, at Danmark og andre rige lande vil bruge en større del af den smule bistand, der er tilbage, til at støtte private investorer, som løsning på den manglende finansiering af Verdensmålene. Det er også et fokus, som går igen i den nye danske udviklingspolitiske strategi ’Verden i opbrud – Partnerskaber i udvikling’, som blev offentliggjort 20. juni.

Oxfams nye analyse påpeger svaghederne i dette ensidige fokus på private investeringer og viser, at det over det sidste årti er lykkedes at mobilisere langt færre investeringer til udviklingslandene end lovet, og at tilgangen har haft en række negative følgevirkninger.

”Danmark og de andre rige lande har sat private investorer i førersædet for det globale udviklingssamarbejde. Det overskygger den tilgang til fattigdomsbekæmpelse, som vi ved virker, nemlig offentlige investeringer i uddannelse og andre basale rettigheder, finansieret gennem retfærdig udviklingsbistand og beskatning af de rigeste”, siger Lars Koch.

Oxfams analyse viser, at de rige landes fokus på at fremme den private sektor er del af en større tendens i tiden. Mellem 1995 og 2023 voksede den globale private formue med 342.000 mia. dollars. Dette er otte gange mere end den globale offentlige formue, som kun voksede med 44.000 mia. dollars i samme periode.

Oxfam opfordrer regeringerne i Sevilla til at sætte kampen mod ulighed og reform af systemet for udviklingsfinansiering i centrum ved at:

• Gentænke udviklingsfinansiering ved at beskatte de ultrarige, genoplive bistanden og reformere det globale gældssystem: Donorer i det globale nord må hurtigst muligt tilbagerulle de katastrofale nedskæringer i livreddende udviklingsbistand og som minimum opfylde målet om at give 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand. Som et af de få lande der lever op til målet om de 0,7 procents udviklingsbistand, er det oplagt, at Danmark viser lederskab her. Regeringen må derudover bakke op om bestræbelserne på at få en ny FN-gældskonvention og støtte FN's skattekonvention.
• Danne nye alliancer mod ulighed: Regeringerne bør gå sammen i nye koalitioner for at bekæmpe ekstrem ulighed. Lande som Brasilien, Sydafrika og Spanien går allerede forrest i denne indsats på internationalt plan. Danmark bør tilslutte sig den nye Globale Alliance mod Ulighed, der er støttet af Tyskland, Norge, Sierra Leone og andre.
• Fremme offentlig velfærd frem for private investorer: Regeringer bør afvise det ensidige fokus på privat finansiering som en mirakuløse løsning på udviklingsfinansiering. I stedet bør regeringerne investere i fattigdoms- og ulighedsreduktion gennem universel og gratis kvalitetsuddannelse og anden velfærd af høj kvalitet.

Noter
Oxfams medie-briefingnote ”From Private Profit to Public Power: Financing Development, Not Oligarchy” kan downloades her.

Oxfams analyse af de historiske nedskæringer i udviklingsbistanden og deres indvirkning på de fattigste kan findes her. Modellen for dødsfald som følge af hiv/aids blev offentliggjort i the Lancet HIV.

Undersøgelsen, der kortlagde den globale opinion om beskatning af de superrige, blev bestilt af Greenpeace og Oxfam International. Undersøgelsen blev gennemført af markedsundersøgelsesfirmaet Dynata i maj-juni 2025 i Brasilien, Canada, Frankrig, Tyskland, Kenya, Italien, Indien, Mexico, Filippinerne, Sydafrika, Spanien, Storbritannien og USA. Tilsammen repræsenterer disse lande næsten halvdelen af verdens befolkning. Se resultaterne her.

Omkostningerne ved at udrydde fattigdom er baseret på de årlige omkostninger ved at udrydde fattigdom i 2024 i et år for de over 3,7 milliarder mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen på 8,30 dollar om dagen, ifølge data fra Verdensbanken. Stigningen i formuen for de 1 % rigeste siden 2015 ville være mere end nok til at disse omkostninger 22 gange. En anden måde at udtrykke dette på er, at det samlede beløb er mere end nok til at udrydde fattigdom fuldstændigt i 22 år. Dette er kun vejledende, da omkostningerne ved at udrydde fattigdom sandsynligvis alligevel vil falde i løbet af de næste 22 år, efterhånden som antallet af mennesker, der lever i fattigdom, falder, og værdien af formuen vil stige, da den ikke vil blive brugt på én gang. Men ikke desto mindre viser denne sammenligning, i hvor høj grad mere rigdom, som er koncentreret i hænderne på de få, kunne bruges til at udrydde fattigdom i stedet for at øge de rigestes formuer yderligere. For yderligere information om beregningerne, se her.

Oxfam afholder en begivenhed sammen med Club de Madrid kl. 19.00 den 1. juli 2025 i Sevilla, hvor højtstående regeringsrepræsentanter vil deltage. Journalister er velkomne til at deltage og vil blive prioriteret, når der stilles spørgsmål. Tilmeld dig her.

Derudover afholdes der en officiel side-event om ulighed og skattereform kl. 14.30 den 1. juli 2025 i FIBES Exhibition Centre, lokale 20, med deltagelse af højtstående regeringsrepræsentanter fra Brasilien, Spanien og Sydafrika, internationale organisationer og globale eksperter. Se notat her.