UNHCR: 2,5 millioner vil have behov for at blive genbosat som kvoteflygtninge
2,5 millioner flygtninge verden over vil næste år have behov for at blive genbosat til sikre tredjelande gennem kvoteflygtningeprogrammer, fastslår UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, i ny rapport.

122,1 millioner mennesker er tvunget på flugt i verden på grund af krig, vold og forfølgelse. Det er et alarmerende højt antal – det samme er antallet af flygtninge, der lever i så udsat en situation, at de akut har behov for at blive genbosat gennem kvoteflygtningeprogrammet.
Ifølge en ny rapport fra UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation vil det næste år dreje sig om 2,5 millioner flygtninge verden over.
Det er dog kun en brøkdel, der lykkes med at blive tildelt en plads gennem kvoteflygtningeprogrammet – i 2024 blev 116.000 således genbosat med UNHCR’s assistance, hvilket ellers er det højeste antal i otte år.
Men UNHCR forventer imidlertid, at antallet af genbosættelser vil falde i år – endda så meget, at det vil nå laveste niveau siden 2003, hvilket er lavere end under COVID-19-pandemien, hvor mange lande helt satte deres programmer på pause.
Dette markante fald i antallet af pladser i kvoteflygtningeprogrammet risikerer at sætte de fremskridt, der er opnået gennem fælles indsats i de senere år, over styr og samtidig udsætte flygtninge for større fare.
Behov for et større optag af kvoteflygtninge
Taget det store behov for genbosætning samt det begrænsede antal af pladser i betragtning, opfordrer UNHCR verdens regeringer til at opretholde deres programmer og øge deres optag. UNHCR opfordrer også til mere forudsigelige og fleksible genbosættelsesprogrammer og dynamiske kvoteallokeringer langs centrale flygtningeruter.
Mens højere genbosættelseskvoter fra større lande fortsat er afgørende, vil kvoter fra mindre og mellemstore lande være lige så vigtige i de kommende år – især hvis sager kan behandles hurtigt.
I mere end 70 år har UNHCR faciliteret genbosætning som en livsvigtig redningsplanke for flygtninge og tilbudt løsninger for personer, der står over for alvorlige risici såsom udvisning, vold, akutte helbredssituationer og andre kritiske trusler – og vi vil fortsætte med at gøre det.
Genbosættelse tilbyder et konkret alternativ til den livsfarlige flugt, er udtryk for meningsfuld international solidaritet og fremmer partnerskaber med lande, der huser mennesker på flugt. Ved at tilbyde løsninger for flygtninge med akutte behov og større afhængighed af hjælp, bidrager genbosætning også til at aflaste nationale systemer i værtslande og dermed støtte bæredygtige indsatser.
Fakta:
I 2025 har 2,9 millioner flygtninge behov for at blive genbosat.
I 2026 har 2,5 millioner behov for det.
Faldet fra 2025 – 2026 skyldes primært ændrede forhold i Syrien, som har muliggjort at mange mennesker tvunget på flugt frivilligt kan vende hjem igen. På trods af det, er der stadig mange, der ikke kan vende hjem, og derfor har mange syriske flygtninge stadig behov for genbosættelse.
De største flygtningegrupper med behov for genbosættelse i 2026 er:
- Afghanere (573.400)
- Syrere (442.400)
- Sydsudanesere (258.200)
- Sudanesere (246.800)
- Rohingyaer (233.300)
- Congolesere (179.500)
De lande, hvor flest flygtninge med behov for genbosættelse opholder sig:
- Iran (348.900)
- Tyrkiet (258.000)
- Pakistan (215.000)
- Etiopien (213.950)
- Uganda (174.000)
Typiske genbosættelsescases:
- Flygtninge, der er i akut risiko for at blive tvunget tilbage til deres hjemland under livsfarlige forhold (refoulement)
- Flygtninge der har været ofre for alvorlige menneskerettighedskrænkelser (f.eks. tortur, kønsbaseret vold og voldtægt, tvangsrekruttering, menneskehandel, slaveri, afpresning m.m.)
- Flygtninge med akutte og livstruende medicinske behov, som ikke kan få livsvigtig behandling i det land, de opholder sig i
Danmark meldte i juni måned sidste år ud, at de ville tage imod 200 kvoteflygtninge i 2024. Tallet for 2025 er endnu ikke offentliggjort.
Nøgleord
Kontakter
Andreas FløistrupUNHCR, FN's Flygtningeorganisation
Tlf:+4528157228floistrup@unhcr.orgUNHCR:
UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, har siden 1950 båret det globale ansvar for at sikre beskyttelse af og hjælp til mennesker, der er tvunget på flugt fra konflikt, vold og forfølgelse. UNHCR yder livreddende nødhjælp, arbejder for at beskytte grundlæggende menneskerettigheder og udvikler løsninger, så mennesker på flugt har et sikkert sted at leve, hvor de kan genopbygge deres liv.
Følg pressemeddelelser fra UNHCR
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNHCR
Grundfos Fonden indgår banebrydende aftale med UNHCR6.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grundfos Fonden afsætter 7,5 mio. kr. til UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, som organisationen kan trække på med 24 timers varsel. Aftalen giver UNHCR mulighed for at kunne reagere hurtigt og effektivt på akutte kriser og katastrofer, hvilket er særlig afgørende i en tid, hvor den humanitære sektor er ramt af en alvorlig finansieringskrise.
Mastercard Foundation og UNHCR indgår historisk stort partnerskab29.4.2025 18:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Mastercard Foundation giver over de næste fem år omkring 2 milliarder kroner til UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, for at sikre, at mere end 500.000 unge på flugt på tværs af Afrika får bedre adgang til uddannelse samt mulighed for at forsørge sig selv.
UNHCR: Markant stigning i kønsbaseret vold mod kvinder og piger på flugt i verden3.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På verdensplan lever over 60 millioner kvinder og piger tvunget på flugt, med en stor risiko for at blive udsat for vold på grund af deres køn.
UNHCR: Efter 1.000 dage med fuldskala krig i Ukraine banker en ny fjende på døren19.11.2024 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fortsatte, intense russiske angreb på energiinfrastrukturen i Ukraine skaber en livsfarlig situation for millioner af mennesker på tærsklen til en barsk og kold vinter.
Ny UNHCR-rapport afslører: Klimaforandringer udgør en stigende trussel for millioner, der allerede er fordrevet af vold og konflikt12.11.2024 10:02:46 CET | Pressemeddelelse
Mennesker, der er tvunget til at flygte fra krig, vold og forfølgelse, lever i stigende grad på frontlinjen af den globale klimakrise, advarer en ny rapport fra UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, om.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum