Her er DIF DM-ugens første guldvinder
Michael Jepsen Jensen fra Slangerup Speedway Klub vinder DIF DM-ugens første guldmedalje ved kæmpe DM-folkefest i speedway

Legender, talenter, topklassekørere og tusindvis af feststemte motorsportsentusiaster. De var der alle sammen, da DIF DM-ugens allerførste danmarksmester blev fundet onsdag aften i Brovst Speedway Center.
Efter en intens finale var det Michael Jepsen Jensen fra Slangerup Speedway Klub, der til sidst kunne stille sig øverst på podiet og lade sig hylde som danmarksmester i speedway foran Anders Thomsen fra Sønderjylland Elite Speedway og Jonas Knudsen fra Holsted Speedway. . Det er første gang, at Michael Jepsen Jensen vinder DM individuelt.
”Det var virkeligt fedt, og det er lidt følelsesladet at stå her med titlen. Det har været et par hårde sæsoner for mig, og sidste år burde jeg have vundet DM, men jeg smed det hele væk til sidst. Derfor er jeg ekstra glad for sejren i dag," siger Michael Jepsen Jensen
Fantastisk finale
DM-finalen blev på mange måder en fantastisk aften, hvor speedwaysporten for en stund blev bragt tilbage til fordoms storhedstid. Det var Brovst Speedway Klub, der lagde bane til stævnet, og for den lokale klublegende, stævnearrangør og medlem af Sportens Hall of Fame Hans Nielsen var det en perfekt aften for dansk speedway:
"Det har været en utrolig dejlig aften, og opbakningen til det her arrangement har været fantastisk. Jeg havde mange sommerfugle i maven inden det her arrangement, men det er gået over al forventning med flot tv-dækning og tilskuerrekord her på banen i Brovst," siger Hans Nielsen.
Der var mere end 5.000 tilskuere til DM i speedway i forbindelse med DIF DM-ugen. I morgen fortsætter Danmarks største sportsfest, hvor flere danmarksmesterskaber deriblandt andet atletik rykker ind på havnefronten i Aalborg.
Om DIF DM-ugen:
- 35 sportsgrene
- +125 danmarksmestr
- + 2.200 atleter og officials fra hele landet
- DR er mediepartner på eventet og dækker DIF DM-ugen på flere kanaler i både radio og tv
- Bag eventet står DIF - i tæt samarbejde med specialforbundene - og værtsbyen Aalborg.
- Programmet kan ses på DIF DM-ugens app, som du finder i App Store eller Google Play.
- Følg med på www.dmugen.dk
Foto: Lars Møller (til fri redaktionel brug)
Nøgleord
Kontakter
Jacob AndersenKommunikationskonsulent
Tlf:24411213jaa@dif.dkBilleder
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF lancerer ny international strategi med fokus på nye alliancer5.8.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF peger i sin nye internationale strategi for 2025-2029 på behovet for at opsøge alliancepartnere i hele verden. Også blandt lande, DIF normalt ikke samarbejder med.
Danmark sender stort hold til ’OL for mindre sportsgrene’7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
51 danske atleter i ni sportsgrene drager snart til Kina, hvor de skal kæmpe om medaljerne, når The World Games, der er de mindre sportsgrenes svar på OL, afvikles fra den 7. til den 17. august.
Flere dyrker idræt i udsatte boligområder4.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2021 er der sket en stigning på 21 procent blandt medlemmerne i de såkaldte DIF get2sport-foreninger i udsatte boligområder.
Velkommen i lejren: Her holder veteranfamilier ferie med bålhygge og combat archery3.7.2025 08:56:06 CEST | Pressemeddelelse
DIF Soldaterprojekt og frivillige spejdere fra Det Danske Spejderkorps inviterer for syvende gang til sommercamp i Silkeborg for skadede veteraner og deres familier den 6. – 11. juli.
Medaljefest med vokseværk30.6.2025 07:35:31 CEST | Pressemeddelelse
Er der grænser for, hvor stor og ’vild’ DIF DM-ugen kan blive? Umiddelbart ikke, lyder det fra DIF oven på en fantastisk DIF DM-ugen i Aalborg. 35 sportsgrene har afholdt deres danmarksmesterskab foran et rekordstort antal tilskuere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum