Vedbæk Skole indgår partnerskab med museum
Vedbæk Skole og Rudersdal Museer har indgået et tæt samarbejde, som skal bringe fortidens liv tættere på nutidens elever. Fremover vil alle skolens elever stifte bekendtskab med det unikke stenalderfund Vedbækfundene i forskellige tværfaglige sammenhænge.
Et nyt tæt samarbejde mellem Vedbæk Skole og Rudersdal Museer skal danne grundlag for en række tværfaglige undervisningsforløb. Samarbejdet kulminerer med et nyt valgfag i udskolingen i skoleåret 26/27, der skal kombinere naturvidenskabelige og humanistiske perspektiver. Her kommer eleverne til at arbejde med autentisk materiale og praksisnære naturvidenskabelige metoder, blandt andet DNA-analyse og etiske overvejelser om kulturarv, samfund og klima/miljø.
- Det nye valgfag er et led i Vedbæk Skoles strategi om at styrke udskolingsprofilen med mere praksisnær og motiverende undervisning, udtaler Dorte Juel Hansen, skoleleder på Vedbæk Skole.
Naturfaglig nysgerrighed
Det nye valgfag skal understøtte naturfaglig nysgerrighed, kritisk tænkning og elevdeltagelse, og Vedbæk Skole drømmer om at udvikle et forløb, hvor elever deltager i rekonstruerede forsøg, udgravningssimulationer, museumsbesøg og selv producerer formidling i form af udstillinger, artikler, podcast eller dokumentarer.
Formålet er at styrke Vedbæk Skoles udskoling med valgfag, der skaber motivation, faglig dybde og praksisnær læring.
- Det vil give eleverne mulighed for at fordybe sig i tværfaglige problemstillinger og samtidig understøtte overgangen til ungdomsuddannelser, udtaler Dorte Juel Hansen.
Projektet skal desuden inspirere til videre faglig udvikling blandt skolens lærere og bidrage til skolens professionelle læringsfællesskab.
Input fra forskningen
Mandag lagde Vedbæk Skole lokaler til en workshop, hvor en blanding af naturfagslærere, dansklærere, forskere med naturfaglig baggrund og ansatte fra Rudersdal Museer var samlet.
Workshoppen bød bl.a. på oplæg om DNA-forskning fra Theis Z. T. Jensen, postdoc på Globe Institute ved Københavns Universitet, og om klima og miljø ved Eline Lorenzen, professor i molekylær naturhistorie på Globe Institute, Københavns Universitet.
Begge dele fungerede som inspiration til Vedbæk Skole, der nu går i gang med at udvikle på de konkrete moduler til et kommende valgfag.
Skole og museum side om side
Til september åbner Rudersdal Museer et pop-up museum om Vedbækfundene lige ved siden af skolen.
- Det giver endnu bedre muligheder for at binde undervisning, forskning og formidling sammen. Både fagligt og fysisk, udtaler Vivi Lena Andersen, museumschef på Rudersdal Museer.
Pop-up museet bliver placeret der, hvor fundene blev gjort for 50 år siden; i hjertet af Vedbæk ved Vedbæk Skole og station med Maglemosen i baggrunden.
- Alle børn skal kende til det unikke fund og vil arbejde med skeletterne i forskellige tværfaglige sammenhænge fra de starter på skolen i 0. klasse, udtaler Dorte Juel Hansen, skoleleder på Vedbæk Skole.
Nøgleord
Kontakter
Vivi Lena AndersenMuseumschef, Rudersdal Museer
Tlf:72685657vivil@rudersdal.dkNatasha Dyasi KleinschmidtKommunikationsansvarlig, Rudersdal Museer
Tlf:72685649natkl@rudersdal.dkOm Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Naturen får mere plads med ny strategi for biodiversitet26.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udkast til ny biodiversitetsstrategi er politisk godkendt og sendes nu i høring. Næste år skal den udmøntes i konkrete initiativer i tæt samarbejde med grundejere, fonde, borgere, foreninger og virksomheder.
Ambitiøs budgetaftale styrker trivsel, læring, natur og fællesskaber25.9.2025 12:08:01 CEST | Pressemeddelelse
Alle kommunalbestyrelsens partier i Rudersdal Kommune er enige om en budgetaftale for 2026-29. Budgetaftalen styrker børn og unges trivsel og læring med tiltag som to-voksenordninger i folkeskolen og senere skolestart. Natur og biodiversitet tilgodeses med bl.a. en ny Sølivspulje, og kommunens ejendomme og veje får et tiltrængt boost. Der er desuden aftalt en mindre nedsættelse af indkomstskatten.
Elever fra Vedbæk Skole udsmykker pop-up museum15.9.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
7. årgangs billedkunstelever på Vedbæk Skole har efter sommerferien arbejdet på 24 malerier, der tilsammen udgør et værk, der skal pryde det kommende Pop-up museum Vedbækfundene. Fredag holdt skolen og Rudersdal Museer en fælles fernisering, hvor eleverne fortalte om arbejdet og fik feedback af en forsker og to museumsfagligheder.
En tiltrængt cykeloplevelse11.9.2025 19:01:35 CEST | Pressemeddelelse
I dag har borgmesteren været ude at cykle med plejehjemsbeboere fra Byageren og politikere fra Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk. Cykelturen skal rette vores opmærksomhed på muligheden for at tage plejehjemsbeboere med ud på rickshaw-ture.
Rudersdalelever trives bedre end landsgennemsnittet11.9.2025 11:08:46 CEST | Pressemeddelelse
Den årlige nationale trivselsmåling viser, at eleverne i Rudersdal generelt trives godt og ligger over landsgennemsnittet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum