Cykelløb og ferietrafik giver trængsel i store dele af Aalborg og Nordjylland
Det kommer til at påvirke trafikken, når der afvikles DM i landevejscykling fredag den 27. juni og søndag den 29. juni samtidig med første store ferieweekend.

I den kommende weekend, fredag den 27. og søndag den 29. juni, er der DM i landevejscykling i Aalborg. Der vil være enkeltstart fredag og linjeløb søndag, begge med start og mål i Aalborg. Linjeløbet for herrer er 209 km langt med en samlet stigning på 1.609 m og har start ved Slotspladsen og Honnørkajen, mens målstregen er på Limfjordsbroen. Enkeltstarten går fra Toldbod Plads, over Limfjordsbroen og ud langs Lindholm Høje.
Enkeltstarten fredag køres på en spærret rute af hensyn til rytternes sikkerhed. Hele ruten spærres fra klokken 16-21.
Søndag køres linjeløb, hvor vejene spærres løbende i ca. 20 min. Vejene åbner så snart løbet er forbi. Begge ruterne kan ses på Aalborg Kommunes hjemmeside
Ingen parkering på kørebanen
På løbsdagen er al standsning og parkering på kørebanen til fare eller ulempe, da feltet skal kunne komme sikkert frem. Det er tilladt at parkere langs vejene i yderrabatten ved siden af vejen, men ikke på kørebane, cykelsti eller fortov. Det er op til politiet at afgøre, om en parkeret bil er til fare eller ulempe for cykelløbet og derfor skal flyttes. Følg altid den aktuelle skiltning om standsning og parkering.
Stort sportsevent, sommerferie og pres på vejene
DM i landevejscykling i Aalborg er en del af DM-ugen og afholdes fredag den 27. og søndag den 29. juni 2025. DM-ugen viser og hylder det bedste fra toppen af dansk eliteidræt og afholdes i Aalborg fra den 23. - 29. juni 2025. Der afholdes over 35 Danmarksmesterskaber i forskellige sportsgrene i ugen.
Det betyder også, at der denne weekend er mange arrangementer i forbindelse med DM-ugen. Samtidig er det starten på skolernes sommerferie og dermed også den første ferietrafik. Da Limfjordsbroen er spærret fredag i perioden 16:00-21:00 og lørdag fra kl. 21:00 til søndag kl. 21:00, anbefales bilister i det tidsrum at benytte Limfjordstunnelen, hvis man har behov for at krydse Limfjorden. Hvis man er på cykel eller gåben, så er Limfjordsbroen fortsat åben, alternativt kan man benytte Kulturbroen.
Omkørsel og ekstra rejsetid til lufthavn
DM betyder også, at der skal forventes forlænget rejsetid, hvis man fredag den 27. juni i tidsrummet klokken 16.00-21.00 skal til eller fra Aalborg Lufthavn eller Vestkysten.
Da en del af Høvejen mellem Hvorup Kirkevej og Hvorupgårdvej er spærret, er der omkørsel via E39 Hirtshalsmotorvejen, Nørhalne og Vadum.
Skal man ud at køre fredag eller søndag i Aalborg eller nord for Limfjorden, er det derfor en god idé at tjekke, hvor og hvornår der er spærrede veje, og planlægge sin køretur efter det.
Vejdirektoratet opfordrer både tilskuere til DM i landevejscykling og øvrige trafikanter til at sætte ekstra tid af til deres rejse og følge Vejdirektoratets trafikråd på dagene.
Gode råd til alle trafikanter
-
Forvent ekstra rejsetid, og sæt ekstra tid af til din køretur fredag den 27. juni og søndag den 29. juni omkring ruten.
-
Fredag vil trafikken være påvirket mellem klokken 16.00 og 21.00, da ruten er spærret i hele perioden.
-
Limfjordsbroen vil være lukket fra lørdag klokken 21 til søndag klokken 21.
-
Søndag vil trafikken være påvirket mellem klokken 9.30 og 21.00.
-
Skal du ud at køre, så undersøg på forhånd, hvor der er spærret, og planlæg din tur på trafikinfo.dk.
-
Hold god afstand, og vær tålmodig.
-
Søg aktuel trafikinformation på trafikinfo.dk, før du kører.
- Hold dig orienteret, og hør DR P4 Trafik, mens du kører.
-
Tag kollektiv trafik, hvis du kan – og tjek Rejseplanen, inden du tager afsted.
Særligt for tilskuere
-
Planlæg, hvor du vil se løbet, på www.aalborg.dk
-
Find ud af, hvordan du kommer nemmest derhen, og hvor du vil parkere.
-
Sæt ekstra rejsetid af, da der vil være kø.
-
Overvej samkørsel, kollektiv trafik eller cyklen, hvis det er en mulighed.
Læs mere om DM i landevejscykling og ruterne her: https://www.cyklingdanmark.dk/dm-cykling/landevej
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Pressevagt Aalborg Kommune (udenfor normal arbejdstid)
Tlf:99 82 10 82Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
To strækninger ved Skagen får ny asfalt8.9.2025 12:19:51 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter fra tirsdag den 9. september og cirka tre uger frem asfalten to steder på Rute 40 ved Skagen. Arbejdet udføres i natte- og morgentimerne for at give færrest gener for trafikanterne.
Spærring mellem Herningmotorvejen og E45 opretholdes5.9.2025 13:30:45 CEST | Pressemeddelelse
Motorvejsrampen, som forbinder Herningmotorvejen i østgående retning med E45 i sydgående retning forlænges til sidst i september. Det skyldes den kommende åbning af strækningen fra Firkløveret mod syd.
Første halvdel af motorvejsudbygningen ved Aarhus åbner et år før planlagt5.9.2025 13:01:22 CEST | Pressemeddelelse
Efter en sommer med gener for såvel ferietrafikanter som de daglige pendlere er der nu snart noget at glæde sig til for trafikanterne på E45 Østjyske Motorvej rundt om Aarhus. Vejdirektoratet kan nemlig åbne de sydligste otte kilometer af udbygningen af motorvejen rundt om Aarhus i efteråret. Det er godt et år før først planlagt.
Trafikale gener ved Horsens V <56a> på E455.9.2025 10:50:56 CEST | Pressemeddelelse
De kommende uger vil trafikanter omkring Horsens V <56a> opleve forskellige spærringer, som giver omkørsler.
Trafikomlægninger mellem Horsens N <55> og Skanderborg S <53>5.9.2025 10:42:46 CEST | Pressemeddelelse
Omlægninger af trafikken vil give trafikanter på E45 Østjyske Motorvej lidt mere at holde øje med og styr på i den kommende tid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum