Inspirationsmessen ’Madscenen - for professionelle’ vender tilbage med endnu flere masterclasses
Den 10. september bliver TAP1 i København omdannet til et madmekka, når ’Madscenen - for professionelle’ finder sted. Her bliver det muligt at opleve over 150 udstillere og masser af gastronomiske events/masterclasses. Sidste år deltog mere end 1.400 madentusiaster i inspirationsmessen, som fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice står bag.

Dagrofa Foodservices årlige inspirationsmesse vender retur den 10. september 2025, og arrangementet bliver for anden gang afholdt i TAP1 i København.
Et nyt koncept i år bliver ’All Day Masterclasses’, hvor der som navnet antyder bliver gennemført et væld af faglige og inspirerende kulinariske events fra morgen til aften.
Asger Rothenborg, salgs- og marketingdirektør i Dagrofa Foodservice, sætter disse ord på dette års udgave af ’Madscenen - for professionelle’:
-I år skruer vi endnu mere op for den kulinariske og faglige inspiration til de dygtige kokke i køkkenerne ved at have endnu flere masterclasses på programmet. Vores mål er at have fokus på de gode råvarer, lokale producenter, håndværket, og vi er ikke blege for at nørde os ned i forskellige gastronomiske emner. Det er mit klare håb, at vi igen i år kan tiltrække rigtig mange deltagere til en værdifuld inspirationsdag, hvor vi samler en meget stor del af den danske fødevarebranche.
Over 150 leverandører har allerede tilmeldt sig som udstillere på ’Madscenen – for professionelle’, hvor de ikke blot byder på smagsprøver, men også deler ud af deres viden, erfaring og passion for mad.
Samtidig kan man møde Dagrofa Foodservices’ egne specialister i form af Grambogård, HKI Ost, Grøn Fokus, Prima Frugt – og der vil i år også være fokus på de 30 Cash & Carry-butikker i regi af Dagrofa Foodservice.
De besøgende til ’Madscenen – for professionelle’ kan i år også se frem til at opleve disse aktiviteter:
- All Day Masterclasses fordelt på hele området om bl.a. fermentering, surdej, madspild, bageri mm.
- Skelsættende profiler fra den danske madbranche deler og fortæller om deres passion
- Få et unikt indblik i havet og livet under overfladen, når vi stiller skarpt på den ansvarlige fisk på tallerkenen
- Mød nogle af de allernyeste upcoming danske producenter og vær med til at rykke grænserne for dansk innovation
- Tag tidligt hul på julens glæder og få eksklusiv early bird-rabat på din juleordre i vores julelastbil
Tilmelding er netop åbent – det er gratis at komme med
’Madscenen - for professionelle’ er målrettet repræsentanter fra både store og små køkkener med CVR-nummer i hele Danmark.
Det er gratis at deltage, og billetter kan bookes gratis via dette link.
Afslutningsvis siger Asger Rothenborg, salgs- og marketingdirektør i Dagrofa Foodservice:
-Det er årets højdepunkt for os at skulle være værter for et stort event, hvor vi sammen med fødevareprofessionelle er med til at udvikle og præge udviklingen af den danske madscene. Vi sætter en ære i at være med til at klæde deltagerne på, så de er helt skarpe på det nyeste inden for bl.a. lokale råvarer, kulinarisk nørderi og grøn omstilling i køkkenerne.
Fakta om Dagrofa Foodservice:
- Dagrofa Foodservice er en ledende totalleverandør til foodservicesektoren i Danmark og en del af Dagrofa-koncernen.
- Vi står stærkt i markedet inden for kantiner og hoteller, og vi leverer til mange forskellige kundesegmenter – fra den lokale café til Michelin-restauranter.
- Vi har 30 Cash&Carry-butikker over hele landet og specialisterne HKI Ost, Grambogård, Grøn Fokus og Prima Frugt.
- Sidste år deltog mere end 1.400 repræsentanter fra professionelle køkkener og fødevarebranchen i ’Madscenen – for professionelle’.
- På https://madscenen.dk/ vil der i løbet af sommeren løbende blive opdateret med flere detaljer om program og udstillerliste for ’Madscenen - for professionelle’. Billetter kan allerede nu bookes via dette link: https://madscenen.dk/#billet
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkLars Hall Bæk FarsøeDagrofa Foodservice
Tlf:42332811lar@dgfs.dkBilleder







Vedhæftede filer
Om Dagrofa
Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skandinaviens største campingkæde peger på Dagrofa som samlet fødevareleverandør i Danmark18.8.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har First Camp valgt en samlet leveringsløsning af fødevarer virksomhedens 14 danske campingpladser. Her er valget faldet på et partnerskab med Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som gennem en travl højsæson har serviceret feriedestinationernes kiosker og spisesteder.
Dagrofa går på barrikaderne for dansk frugt og grønt18.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt initiativ fra Dagrofa skal løfte andelen af dansk frugt og grønt med 10 % inden 2030.
Organic Summit samler fødevareaktører fra hele Europa i Danmark13.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Organic Summit 2025 samler beslutningstagere, eksperter og aktører fra hele den europæiske fødevarekæde d. 18-19. august i Den Sorte Diamant, bliver det med MENY som hovedsponsor.
MENY Kibæk får velkendt ansigt ved roret11.8.2025 11:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter ni år med forskellige roller i butikken, bliver nuværende butikschef Mette Duedal Hansen købmand i MENY Kibæk den 1. september. Den kommende købmand har taget en lang række uddannelser på sin vej gennem MENY, og nu glæder hun sig til rollen som ”chefen for det hele”
Vi drikker markant mere alkoholfrit22.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere dagligvarekunder lægger alkoholfri varer i indkøbskurven. Hvid januar er blevet til mere end bare en enkelt måned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum