Ny rapport om voldsskader: Knivvold og vold i nattelivet vækker bekymring

I 2024 blev der registreret knap 8.700 voldsskader på skadestuen. Antallet af personer, der behandles for vold på skadestuer, er faldet markant de seneste 20 år, men ligger nu relativt stabilt – dog med en mindre stigning fra 2020 til 2024. Det viser en ny rapport fra Det Kriminalpræventive Råd, der bygger på oplysninger fra alle landets skadestuer.

-Hver weekend ender alt for mange unge på skadestuen efter voldsepisoder i nattelivet, og det kalder på en langt stærkere og målrettet indsats. Vold er ikke kun en personlig tragedie, der kan have både psykiske og økonomiske følger – det er et samfundsproblem, vi er nødt til at handle på, siger Erik Christensen, formand for Det Kriminalpræventive Råd.

Fra 2023 til 2024 er der sket flere ændringer i måden, voldsskaderne opstår på. Mens stump vold som f.eks. slag og skub fortsat udgør langt størstedelen af voldsskaderne, viser den nye undersøgelse, at skarp vold – f.eks. knivstik – er steget. Hvis man kigger specifikt på knivstik, er det særligt unge i alderen 15-34 år, der i højere grad behandles for knivvold:

-Der har det seneste år været en række triste historier om knivstik i medierne, og det afspejler sig også i antallet af unge, der behandles for knivstik på skadestuerne. Selvom der sker relativt få tilfælde af knivstik i Danmark, er det bekymrende, at vi ser tegn på en stigning blandt unge – det skal vi tage alvorligt, siger analytiker Silke Eilertsen.

Derudover udgør vold i nattelivet en stigende andel af de samlede voldsskader – mens vold andre steder, f.eks. i boligområder, har været faldende de seneste år. Flest voldsskader opstår i weekendernes aften- og nattetimer, især blandt unge mænd. Der er en sammenhæng mellem beruselsesniveauet og vold i nattelivet, og derfor bør man forebygge vold ved at fremme en ansvarlig udskænkning i nattelivet:

-Et trygt natteliv forudsætter et stærkt lokalt samarbejde. Derfor opfordrer vi til, at de lokale aktører, kommunen, politiet, barer, diskoteker og uddannelsesinstitutioner, går sammen om at fremme ansvarlig udskænkning. Samtidig skal vi arbejde med de unges alkoholvaner, for ryger der for meget alkohol indenbords, øges risikoen for vold, siger Erik Christensen.

FAKTA OM RAPPORTEN

Undersøgelsen ’Vold i Danmark 2024 – belyst ved tal fra skadestuerne’ fra 2025 er udarbejdet af Rambøll for Det Kriminalpræventive Råd. Undersøgelsen dykker ned i alle voldsskader, der er behandlet på danske skadestuer fra 1995 til 2024.

Rapporten viser:

• Behandlingskrævende voldsskader er faldet markant fra 21.383 i 2007 til 7.987 i 2020, men har siden da ligget på et relativt stabilt niveau – dog med en svag stigning de seneste år. I 2024 blev der registreret knap 8.700 voldsskader på skadestuen.
  • I 2024 er antallet af voldsskader dog stadig mindre end før coronapandemien, hvor 10.161 blev registreret med voldsskader i 2019.
  • Andelen af gentagne voldsskader på skadestuerne er mere end halveret siden 2008.
  • Region Hovedstaden er overrepræsenteret i antallet af voldskader i 2024, mens Region Midtjylland er underrepræsenteret ift. befolkningsstørrelsen.
    
    
• Mens stump vold som f.eks. slag og skub fortsat er den hyppigste voldsform, er skarp vold – f.eks. knivstik – steget fra 622 i 2023 til 736 i 2024. Hvis man kigger specifikt på knivstik, er der blandt de 15-34-årige i denne periode sket en stigning på 51 tilfælde af knivstik – fra 133 i 2023 til 184 i 2024. Der sker relativt få tilfælde af skarp vold i Danmark, og dermed kan få tilfælde give store procentvise udsving i opgørelsen.
  
  
• Vold i nattelivsområder mv. udgør en stigende andel af den samlende vold – fra cirka 6 pct. under coronanedlukningen i 2020 til omkring 12 pct. i 2024. Omvendt har f.eks. vold i boligområder været faldende de seneste år - fra cirka 38 pct. under coronanedlukningen i 2020 til cirka 31 pct. i 2024. Flest voldshændelser sker i aften- og nattetimerne i weekenderne, særligt for unge mænd.
  
  
• Størstedelen af voldsofrene på skadestuen er mænd. Mens der er sket et fald i antallet af voldsofre for begge køn, er andelen af kvinder i statistikken steget over årene og udgør i dag 35 procent – en relativ markant stigning fra 26 procent i 1995. En større andel af kvinder (20 pct.) end mænd (11 pct.) udsættes for vold i forbindelse med erhvervsarbejde – ofte i sektorer som sundhed, social omsorg og politi.
  
  
• Personer med ikke-vestlig baggrund er overrepræsenterede i voldsskader, men denne overrepræsentation er markant mindre end for 10 år siden. I 2024 var der 29 voldsskader pr. 10.000 personer med ikke-vestlig baggrund mod 50 i 2014. For personer med dansk oprindelse var der 13 voldsskader pr. 10.000 i 2024 mod 19 i 2014.
  
  
• Voldskader medfører alvorlige og langvarige konsekvenser, bl.a. øget kontakt med psykiatrien og psykologer – ofte i op til et halvt år efter hændelsen – samt flere sygedagpengeuger. Særligt ved alvorlige skader som frakturer ses længerevarende helbredsmæssige og beskæftigelsesmæssige konsekvenser.