Dansk forskning skal bane vej for ny behandling af HPV-relateret kræft
26.6.2025 08:00:00 CEST | Innovationsfonden | Pressemeddelelse
Nyt forsknings- og innovationsprojekt skal bane vejen for klinisk afprøvning af ny medicin til behandling af HPV-associeret hoved-hals-kræft. Innovationsfonden investerer knap 29 mio. kr. i ORCHID-projektet, der skal føre til bedre overlevelse og færre bivirkninger for patienter.

HPV (Human Papillomavirus) er i Danmark mest kendt som årsag til livmoderhalskræft og som mål for de nationale vaccinationsprogrammer, men globalt udgør virussen stadig en alvorlig sundhedstrussel. Faktisk står HPV bag cirka fem procent af alle kræfttilfælde på verdensplan og hele 12 procent af verdens befolkning bærer virussen - hvilket placerer millioner af mennesker i risikogruppen for at udvikle kræft.
En af de mange kræftformer, som forsages af HPV, er mundsvælgkræft, og der ses i øjeblikket en global stigende forekomst - primært forårsaget af HPV.
- Patienter med HPV-positiv mundsvælgkræft gennemgår hårde behandlingsforløb med kirurgi og strålebehandling, hvilket fører til en markant forringet livskvalitet. De nuværende behandlingsmuligheder kan desuden først anvendes, når svulsten er blevet opdaget. I dag findes der ingen behandlinger, der retter sig mod sygdommens årsag, HPV, siger Ditte Boilesen, CEO i det danske biotekselskab, Loma Therapeutics, der fokuserer på udviklingen af nye behandlinger for HPV-positive kræftformer.
Loma Therapeutics er i gang med at udvikle en terapi til behandling af HPV-positiv mundsvælgkræft, og sammen med Rigshospitalet og DTU vil Loma Therapeutics i det nye forsknings- og innovationsprojekt ORCHID forbedre diagnosen og behandlingen af HPV-positiv mundsvælgkræft.
- Projektet vil bane vejen for en ny HPV-specifik kræftbehandling, suppleret med avanceret overvågning af patienternes immunsystem og cirkulering af DNA fra HPV-virusset i blodet, siger Ditte Boilesen.
Ved udgangen af projektet vil et HPV-DNA-baseret overvågningssystem af alle patienter helbredt for primær HPV-positiv kræft være implementeret i Region Øst, og den medicinske behandling vil være kommet igennem den første fase af kliniske forsøg.
Fakta
- Innovationsfondens investering: 28,65 mio. kr.
- Samlet budget: 45,6 mio. kr.
- Varighed: 5 år
- Officiel titel: ORCHID ORopharyngeal Cancer with Hpv – Improved Diagnosis and treatment
Kontakter
Ditte BoilesenCEOLoma Therapeutics Aps
Tlf:23 43 32 22ditte@lomatherapeutics.comLine SkouboePresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:61905039line.skouboe@innofond.dkBilleder

Om Innovationsfonden
Innovationsfonden accelererer forskning og innovation til løsninger, der styrker det danske samfunds konkurrenceevne og bæredygtighed.
Følg pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Nyt forskningsprojekt skal bringe kvanteteknologi tættere på anvendelse i sundhedssektoren23.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forsknings- og innovationsprojekt skal udnytte kvantecomputernes fulde potentiale og gøre teknologien lettere at anvende i lægemiddeludvikling og farmaceutisk forskning. Innovationsfonden investerer 17,4 mio. kr. i projektet.
Ny international rapport: Dansk forskning er i verdensklasse19.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark placerer sig fortsat i den globale top, når det gælder forskning. Det viser en ny international rapport, som peger på høj kvalitet i dansk forskning, stærkt internationalt samarbejde og tætte forbindelser mellem forskning og erhvervsliv.
Nye danske instrumenter skal give forskere nye øjne på Universet3.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder og universiteter skal over fem år udvikle avancerede instrumenter til verdens førende astronomiske teleskoper. Innovationsfonden investerer 35 millioner kroner i projektet.
Ny test af gravide skal ændre fosterdiagnostik fundamentalt2.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt dansk forskningsprojekt vil udvikle en test, der, tidligt i graviditeten, skal påvise alvorlige genetiske tilstande hos fostret og sikre en mere målrettet medicinsk behandling. Innovationsfonden investerer 24 millioner kroner i projektet, der har potentiale til at bane vej for nye internationale standarder.
Unik og umulig at kopiere: Dansk teknologi får millioninvestering til at styrke sikkerhed i lægemidler27.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forsknings- og innovationsprojekt med virksomheden PUFIN-ID i spidsen modtager 14,1 mio. kr. fra Innovationsfonden til at videreudvikle og effektivisere en allerede stærk, AI-baseret produktidentifikation, der skal beskytte patienter mod kopimedicin og styrke sporbarheden i den globale medicinalindustri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum