Mentale helbredsproblemer kan ”smitte” i mødregrupper

I Danmark placeres nybagte forældre i dag typisk i en forældregruppe med 5-7 andre familier. For de flestes vedkommende er gruppen sammensat af sundhedsplejen ud fra geografi og andre praktiske forhold og uden at skæve til mødrenes eller fædrenes mentale helbred. Men sammensætningen af grupperne kan potentielt få stor betydning for den enkelte forælder og dennes mentale sundhed.

En ny undersøgelse fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet viser at mentale helbredsproblemer kan smitte. Forskerne har set på data om mødregrupper - da forældregrupper, som man ofte kalder det i dag, er et relativt nyt fænomen. De finder, at nybagte mødre, der placeres i mødregrupper sammen med andre mødre, som lider af fødselsdepression, selv har øget risiko for at udvikle mentale helbredsproblemer.

13-19 procent af nybagte mødre får en fødselsdepression, og dermed er mentale helbredsproblemer efter fødslen bland de hyppigste fødselskomplikationer.

Undersøgelsen, der er lavet i samarbejde med forskere fra VIVE og CEBI, er baseret på data fra Danmarks Statistik og fra sundhedsplejerskejournaler i årene 2012-2017. Fra journalerne bruger forskerne detaljerede oplysninger om morens mentale sundhed (data fra en screening-EPDS som bruges i langt de fleste danske kommuner for at identificere primært mødre med efterfødselsreaktioner). Studiet kan vise effekten af påvirkninger gennem mødregrupper, fordi mødre ikke selv vælger deres mødregrupper. Det vil sige, der er en vis tilfældighed i, hvem man eksponeres for i sin mødregruppe og dermed om man kommer i kontakt med mødre med efterfødselsreaktioner.

Forskningen viser, at mødre, der har været i mødregruppe med mindst én mor med en forhøjet risiko for efterfødselsreaktioner, har 11 procent større sandsynlighed for selv at søge mental sundhedsbehandling i de første to år efter fødslen. Effekten ses både i form af flere konsultationer hos egen læge, aftaler med psykologer og psykiatere samt en øget risiko på 30 procent for hospitalsbesøg relateret til psykisk sygdom.

”Vi mener, at denne effekt både skyldes social contagion (altså social smitte), men også i nogen grad øget opmærksomhed på efterfødselsreaktioner, som kommer af, at man har været sammen med andre forældre og kan føre til, at man selv søger hjælp i sundhedsvæsnet,” siger lektor på Økonomisk Institut, Miriam Wüst.

Effekt på arbejdsmarkedet

At være i mødregruppe med en mor med efterfødselsreaktioner påvirker ikke kun den enkelte mors mentale helbred, men kan også have en effekt på arbejdsmarkedet. Mødre, der har været eksponeret for efterfødselsreaktioner i deres mødregruppe har en større sandsynlighed for at være sygemeldt i årene umiddelbart efter fødslen.

Undersøgelsen viser også, at effekten er størst blandt mødre, der selv har moderate symptomer på depression. Det tyder på, at disse mødre er særligt sårbare over for påvirkning fra deres omgivelser.

”Forældregrupper kan være gode for rigtig mange nybagte forældre, men det er godt at være opmærksom på, at den her peer exposure i samværet med andre familier ikke altid kun er positiv,” siger Miram Wüst.

Forskerne bag undersøgelsen opfordrer til videre undersøgelser af de mekanismer, som fører til social smitte i mødre- eller forældregrupper, så man kan udvikle nye procedurer for sammensætning af nybagte mødre eller afvikling af aktiviteter i grupperne. Også fædrenes rolle og mentale helbred bør undersøges yderligere, mener de.

Studiet hedder ’Depressed Peers in Early Parenthood’ og er publiceret i The Review of Economics and Statistics.