Vejdirektoratet

E45 spærres i aften- og nattetimerne ved <58> Hedensted

Del

Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej vil fra den 25. til den 27. juni og igen fra den 7. til den 9. juli blive ledt over fra- og tilkørselsramperne ved <58> Hedensted i aften- og nattetimerne.

Den nye længere og bredere bro for Gesagervej ved Hedensted bliver lagt på sin permanente plads på bropillerne de kommende uger.
Den nye længere og bredere bro for Gesagervej ved Hedensted bliver lagt på sin permanente plads på bropillerne de kommende uger. Foto: Aerodan/Vejdirektoratet

I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej er der støbt en ny bro over motorvejen ved <58> Hedensted. Denne bro skal snart placeres på de bropiller, der permanent skal bære den. Broen er støbt godt en meter over bropillerne, og før den kan blive lagt på plads, skal den først løftes og siden sænkes.

Til den del af arbejdet skal der monteres nogle donkrafte. Monteringen af disse kræver plads, og derfor bliver E45 spærret forbi <58> Hedensted fra onsdag den 25. juni til fredag den 27. juni. Arbejdet foregår i tidsrummet mellem 18:30 – 06:00, og motorvejen vil være spærret i begge retninger, mens der arbejdes.

I disse to perioder vil trafikanterne på motorvejen blive ledt over Gesagervej ad fra- og tilkørselsramperne. Hjemmeværnet vil være til stede for at sikre en god trafikafvikling.

Broen sænkes i juli

Selve brosænkningen foregår i uge 28 og frem til da, vil trafikanter kunne opleve lettere gener fra de forberedende arbejder.

Fra mandag den 7. juli til onsdag den 9. juli bliver broen lagt på plads på bropillerne i tidsrummet fra klokken 18:30 til 06:00. Her vil motorvejen igen være spærret og trafikanter vil blive ledt over Gesagervej ad fra- og tilkørselsramperne mens entreprenøren langsomt placerer den nye bro på bropillerne.

Når den nye bro er lagt på plads, fortsætter entreprenøren med at gøre klar til at flytte Gesagervej til den nye bro.

Vejdirektoratet forventer ikke, at spærringerne i aften- og nattetimerne af motorvejen forbi <58> Hedensted giver de store problemer eller forsinkelser for trafikanterne.

Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye