Christian Herbert ny CEO for Ahlsell Danmark
Christian Herbert er udnævnt som ny administrerende direktør for Ahlsell Danmark, der er en del af Nordens største tekniske distributør til industri og byggeri.

Christian Herbert indtræder som CEO for Ahlsell i Danmark, der omfatter selskaberne Ahlsell Danmark, VVS Trading samt Bacher og KJV, og som leverer vvs, stål, værktøj, arbejdstøj, køleteknik, tekniske artikler mv. til industrien, installationssektoren og byggebranchen.
Han har siden 1. december 2024 været kommerciel direktør i Ahlsell Danmark med ansvar for salg, butikker, marketing og digital forretningsudvikling. Han afløser Claudio Christensen på posten som CEO.
Christian Herbert har tung kommerciel og strategisk erfaring fra branchen. Tidligere har han været co-CEO hos grossisten Lemvigh-Müller, CCO hos byggemarkedskæden Optimera samt haft ledende stillinger i Brdr. Hartmann og Carlsberg Breweries.
Ahlsell Danmark er en del af den store nordiske Ahlsell-koncern og har de seneste år gennemført flere strategiske opkøb og udvidelser som led i ambitiøse vækstplaner.
”Jeg er glad og beæret over at skulle stå i spidsen for Ahlsell Danmark. Jeg ser frem til at bygge videre på det fundament, der er skabt, og sætte retning og tempo for den videre udvikling - i tæt samarbejde med vores dygtige medarbejdere og med fokus på at styrke kunderejsen og udvide vores position i markedet”, siger Christian Herbert.
Med udnævnelsen til CEO for Ahlsell Danmark bliver han samtidig en del af den nordiske koncernledelse.
Nøgleord
Kontakter
Line Møller BlankholmKommunikationschef
Tlf:+45 25292746lbl@ahlsell.dkOm Ahlsell
Ahlsell er til stede, hvor folk bor, arbejder og lever deres liv. Som førende distributør inden for teknisk installation samarbejder vi med vores kunder om at drive udviklingen for dem, der fremstiller, installerer, bygger, reparerer og vedligeholder. Med et bredt udvalg af produkter og services, specialistviden og logistik i verdensklasse er det vores opgave at gøre vores professionelle kunders hverdag lettere.
Med en omsætning på ca. 50 milliarder SEK, næsten 8.000 medarbejdere, over 300 butikker og fire centrallagre gør vi alt for at opfylde vores kundeløfte: Ahlsell gør det lettere at være professionel.
Ahlsell er til stede i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland, Litauen og Polen.
Ahlsell Danmark A/S blev stiftet som selskab 1. april 2024. Virksomheden beskæftiger ca. 1.050 medarbejdere og bygger på fem "forretningsben":
Det tidligere Sanistål: Leverandør af et omfattende service- og produktprogram til industri, byggeri og andre brancher, bl.a. VVS, stål og metaller, beslag og sikring, værktøj, teknik, el, befæstelse, kemi, forbrugsvarer og personligt udstyr.
Det tidligere Ahlsell REF: Leverandør af helhedsløsninger for direkte og indirekte køle- og varmepumper til en række brancher.
VVS-Trading: Leverandør af VVS-artikler til især byggemarkeder og andre detailhandlere.
KJV A/S: Leverandør af skærende værktøjer, transmissioner, værktøj, tekniske artikler, værktøjsmaskiner og automationsløsninger til især jern- og maskinindustrien.
Bacher - Part of Ahlsell: Leverandør af arbejdstøj, profiltøj og uniformer til dansk erhvervsliv.
Følg pressemeddelelser fra Ahlsell Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ahlsell Danmark
Ahlsell indgår strategisk samarbejde med Kalundborg Refinery27.1.2026 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Ny samarbejdsaftale skal styrke drift, vedligeholdelse og indkøb på Danmarks største raffinaderi.
Ahlsell Danmark udnævner ny kommerciel direktør17.12.2025 08:11:10 CET | Pressemeddelelse
Brian Bebe Andersen er ny kommerciel direktør i Ahlsell Danmark med det overordnede ansvar for virksomhedens salgsstrategi og salgsorganisation. Med udnævnelsen indtræder han samtidig i Ahlsell Danmarks øverste ledelse.
Ahlsell indgår aftale om at købe SJEB A/S13.11.2025 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den tekniske distributør Ahlsell Danmark har indgået aftale om at købe SJEB A/S. Opkøbet komplementerer Ahlsells eksisterende forretning indenfor arbejdstøj, profiltøj, sikkerhedssko og værnemidler og skal styrke sortiment og service til Ahlsells og SJEBs kunder.
Rosa Jensen er Ahlsells nye direktør for strategi og forretningsudvikling10.11.2025 07:55:00 CET | Pressemeddelelse
Ahlsell Danmark har pr. 1. november ansat Rosa Jensen som Director of Strategy & Business Development.
Ny salgschef for Køleteknik hos Ahlsell7.5.2025 07:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Ahlsell Danmark har som led i et strategisk fremstød på markedet for køleteknik ansat Nichlas Amdisen Zurhaar som ny salgschef.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum