Slagterigrunden bliver en grøn indgang til havnen
Det tidligere slagteri på den sydlige del af havnen i Nykøbing Falster er nu revet ned. Enkelte mindre bygningsdele er bevaret, og får nyt liv som orangeri og cykelparkering. Hele området omdannes til en grøn og indbydende indgang til hele havneområdet.

Nedrivningen er en del af en større transformation af erhvervshavnen til en levende, grøn bydel med adgang til vandet. Slagteriet, som i flere år har stået tomt og forfaldent, er nu nedrevet efter politisk godkendelse af Lokalplan 236 i april. Selvom bygningerne stort set er væk, bliver en del af historien om havnen stående.
Nyt liv til et stykke lokalhistorie
Efter høringsperioden for Lokalplan 236, blev de indkomne høringssvar gennemgået. Flere af dem omhandlede bevaring af dele af bygningerne, ligesom det også er beskrevet i selve lokalplanen. Særligt ét forslag har vakt interesse: Foreningen Markedshallens idé om at transformere enkelte bygningsdele i området til cykelparkering og mødefaciliteter. Forslaget passer perfekt ind i visionen for hele havnens udvikling - et grønt, levende og tilgængeligt område for både borgere og besøgende.
“Vi er i gang med at skabe en ny grøn entré til havneområdet, som både binder byen sammen og inviterer til ophold og aktivitet langs vandet. Det tidligere slagteri har haft sin tid, og har i mange år skæmmet området. Nu skal den gode placering være med til at definere det fremtidige havneområde” siger borgmester Simon Hansen, og tilføjer ”som nogle har bemærket, har vi valgt at bevare nogle enkelte dele af bygningerne for at give dem et nyt liv, og fordi vi gerne vil bevare havnens mangeårige kulturhistorie. Ideen til omdannelsen er kommet i et høringssvar fra Foreningen Markedshallen, og det har vi valgt at arbejde videre med.”
Omdannelsen af slagterigrunden er en vigtig brik i den samlede vision for havnen, som strækker sig over de næste 10-15 år. Med sin placering tæt på togbroen er området ikke egnet til boliger, men har stort potentiale som et grønt knudepunkt med adgang til vandet og nærhed til både midtbyen, Markedshallen og det kommende rådhus.
“Markedshallens forslag viser, hvordan lokale aktører kan bidrage med konkrete idéer, der styrker helheden. Vi ser frem til at arbejde videre med planerne og skabe et område, der både understøtter fællesskab og bæredygtighed. Samtidig skal området være grønt, og vi undersøger mulighederne for at arbejde med kunst på grunden også. Ved at bevare og transformere enkelte bygningsdele og skabe et lille byrum omkring Markedshallens sydside, kan vi også fastholde nogle af elementerne fra det gamle kulturmiljø i den sydlige enden af havnen. Vi forventer at gå i gang med etableringen af området i løbet af første halvdel af 2026” siger projektleder Nina Munk.
Fokus på miljø og genbrug
I det ene hjørne af slagterigrunden og i Sydhavnsgade skal Forsyningen etablere nye kloakanlæg, som skal mindske overløb i Guldborg Sund, og sikre at vandet har den bedst mulige badevandskvalitet. Det er en vigtig forudsætning for at styrke aktiviteterne på vandet, som er en del af målet med udviklingen af havneområdet.
Samtidig bliver omkring 20.000 mursten fra det gamle slagteri sendt til kommunens nyttejob-ordning, hvor de bliver renset og klargjort til genbrug i nye byggerier eller til kunst på havnen. Det er helt i tråd med kommunens klimahandlingsplan, som blandt andet fokuserer på genanvendelsen af materialer og ressourcebesparelse.
Slagterigrunden bliver en del af et sammenhængende grønt strøg, der forbinder Kajen, Markedshallen og svømmeområdet – og bliver dermed en indgang til den grønne oase, som skal gøre havnen til et attraktivt og levende sted at opholde sig.
Ifølge de foreløbige planer bliver der i alt parkeringsmuligheder til ca. 150 cykler – herunder også ladcykler.
Nøgleord
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Rikke Betak LundChefkonsulent, Cand.Comm.
Tlf:25180248rblu@guldborgsund.dkBilleder



Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Udvalg vedtager navneændring: Fra plejecenter til plejehjem26.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Navneændring på ældreområdet betyder, at plejehjem erstatter plejecenter. Ældre og Omsorgsudvalget har besluttet, at der er behov for en navneændring, der har fokus på hjemlighed.
Sakskøbing får nyt liv gennem fem nye byprojekter25.6.2025 10:42:47 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune er nu klar med en investering på over 4,4 millioner kroner i fem konkrete projekter, der skal gøre Sakskøbing grønnere, mere indbydende og trygt. Alt sammen baseret på borgernes egne ønsker og idéer. Projekterne sker som en del af kommunens områdefornyelse Sakskøbing Byrum.
Samarbejde baner vejen for rekruttering af fremtidens tagdækkere24.6.2025 10:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem Primatag og Beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune skal få flere ledige i gang med en karriere som tagdækker. Gennem virksomhedens eget kursusforløb, Prima Akademiet, får de ledige mulighed for at snuse til faget og tage de første skridt mod fast beskæftigelse. 8 af de 14 deltagere på det første hold er kommet i job hos Primatag.
83 millioner til stort naturprojekt ved Hejrede Sø23.6.2025 13:12:01 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune har netop modtaget statslig støtte til et cirka 465 hektar stort naturgenopretningsprojekt. I samarbejde med lodsejere og Hejrede-Godssø Pumpelag har man igennem de sidste fem år samarbejdet om at finde muligheder for etablering af et projekt i dele af pumpelagets område. Det er resultatet af dette arbejde, at der nu er opnået finansiering til.
Guldborgsund Kommune er klar med en plan for Hesnæs Havn20.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som led i samarbejdet om udviklingen af Nordøstfalster overtager Guldborgsund Kommune nu ejerskabet af Hesnæs Havn. Byrådet vedtog torsdag aften en plan for genopbygningen, og det forventes, at både igen kan lægge til kaj i løbet af sommeren 2026. Samtidig er Det Classenske Fideicommis klar med store investeringer i området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum