Forskere finder alvorlige mangler i forsøg med voksne ADHD-patienter
30.6.2025 07:08:26 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Millioner af voksne verden over får hvert år stillet diagnosen ADHD, og der er stort behov for forskning på området. Men meget klinisk forskning i ADHD hos voksne lider af alvorlige metodiske mangler, som betyder, at det er svært at bruge resultaterne i praksis, viser forskere fra Københavns Universitet og Universitetet i Sao Paulo i ny undersøgelse.

ADHD-diagnosen, der oprindelig er udviklet til børn, er ofte vanskelig at stille hos voksne. Det skyldes til dels, at de diagnostiske kriterier er baseret på adfærd hos børn. Når diagnosen skal stilles hos voksne, bliver disse kriterier derimod ofte baseret på subjektive oplevelser såsom at have svært ved at koncentrere sig eller at være meget impulsiv.
Disse symptomer deler ADHD dog med en række andre psykiatriske lidelser som depression, skizofreni og bipolar lidelse, og det er derfor afgørende at udelukke de lidelser, når man stiller ADHD-diagnosen. Det kræver en grundig udredning hos en erfaren psykolog eller psykiater.
Men det er ikke altid, at sådan en grundig udredning finder sted. Og nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet og University of Sao Paulo i Brasilien, at den psykiatriske forskning i ADHD ofte også forsømmer dette grundlæggende arbejde.
- Vi har undersøgt, hvordan 292 af de mest troværdige internationale studier inden for evidensbaseret medicin – de såkaldte randomiserede, kontrollerede forsøg – diagnosticerer deres voksne forsøgspersoner, fortæller professor i psykiatri og overlæge Julie Nordgaard, som har udført undersøgelsen sammen med bl.a. lektor og seniorforsker Mads Gram Henriksen. Hun fortsætter:
- Vi kan konkludere, at man i halvdelen af studierne ikke har sikret sig denne brede og grundige udredning af patienterne inden forsøget, hvor man udelukker andre lidelser. Det vil sige, at de faktisk ikke kan vide, om deres forsøgspersoner i virkeligheden har en anden psykisk lidelse som fx depression eller skizofreni.
Og ikke nok med det: I over halvdelen af studierne inkluderer man forsøgspersoner, der også er blevet diagnosticeret med andre psykiatriske lidelser, uddyber Julie Nordgaard.
Disse metodiske mangler er ifølge forskerne stærkt problematiske, for de betyder, at man i de kliniske forsøg reelt ikke kan vide, hvilke lidelser og symptomer den i studiet undersøgte behandling eventuelt har en effekt på.
- Dermed bliver forskningsresultaterne fra mange af de kliniske forsøg vanskelige at bruge til noget. Men særligt randomiserede, kontrollerede forsøg bliver netop ofte brugt, fordi de normalt har høj grad af evidens. De kan derfor ende med at få betydning for de retningslinjer, vi behandler voksne ADHD-patienter efter, selvom man burde vurdere resultaterne fra mange af studierne ganske varsomt, siger Mads Gram Henriksen.
Behov for ensartede og solide diagnoser
Et af problemerne med diagnosticeringen forud for de kliniske forsøg er ifølge forskerne, at den tilsyneladende er blevet foretaget af personer, som ikke er uddannet til det. Og ofte med metoder, som ikke er grundige nok.
- I 61 procent af studierne oplyser de ikke, hvem der har diagnosticeret forsøgspersonen, og i kun 35 procent af tilfældene anføres det, at det en psykiater eller psykolog, der stiller diagnosen. Men diagnostik bør altid udføres af en erfaren fagperson for at sikre, at diagnosen stilles korrekt, og det bør fremgå af metoden, forklarer Mads Gram Henriksen.
I nogle tilfælde var vurderingen og dermed diagnosen foretaget af forsøgspersonen selv, og i et særligt grelt tilfælde foregik det ved hjælp af en computer, fortæller de to forskere.
- Vi har inden for psykiatrien virkelig brug for, at alle diagnoser, ikke kun ADHD, bliver foretaget med samme ensartede kriterier og af uddannede fagfolk. Ellers kan vi ikke regne med resultaterne eller sammenligne dem på tværs af studierne, siger Julie Nordgaard og slutter:
- Særligt i en situation, hvor en diagnose som ADHD til voksne er i eksplosiv vækst, er der grund til at være meget grundig og stå på et solidt fundament. Ellers risikerer vi, at alt for mange mennesker får den forkerte diagnose, og så kan vi ikke give dem den mest effektive behandling. Eller de risikerer at få unødvendig behandling, som giver bivirkninger.
Læs studiet Diagnosing ADHD in adults in randomized controlled studies: A scoping review i tidsskriftet European Psychiatry
ADHD
ADHD – Attention Deficit Hyperactivity Disorder – er en psykiatrisk diagnose, de blev udviklet til børn, der lider af opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet og impulsivitet.
Flere og flere voksne får dog i dag stillet diagnosen ADHD. På verdensplan anslår man, at over 300 millioner voksne mennesker har sygdommen, og også i Danmark er diagnosen i stærk vækst.
Hos børn bliver diagnosen stillet på baggrund af bl.a. forældres og læreres observationer af barnets adfærd.
Hos voksne bliver de samme diagnostiske kriterier ofte baseret på subjektive oplevelser, dvs. den voksnes egne oplevelser.
Randomiserede forsøg
Randomiserede, kontrollerede forsøg (RCT'er) er forsøg, hvor forsøgspersoner tilfældigt fordeles i en eller flere grupper for at undersøge effekten af en bestemt behandling.
En af grupperne, kontrolgruppen, modtager enten ingen behandling, placebo eller en standardbehandling, mens forsøgspersonerne i de andre grupper modtager den behandling, der undersøges.
Det er denne type forsøg, som regnes for guldstandarden inden for evidensbaseret forskning, og som Julie Nordgaards og Mads Gram Henriksens undersøgelse handler om.
Kontakter
Julie Nordgaard
Professor og ledende overlæge
Københavns Universitet og Region Sjælland
Telefon: 21 77 51 23
Mail: juef@regionsjaelland.dk
Mads Gram Henriksen
Lektor og seniorforsker
Københavns Universitet og Region Sjælland
Telefon: 26 20 25 51
Mail: mgh@hum.ku.dk
Carsten Munk Hansen
Pressemedarbejder
KU Kommunikation
Københavns Universitet
Telefon: 28 75 80 23
Mail: carstenhansen@adm.ku.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Less food waste: Supermarkets can save money by giving surplus food away23.4.2026 10:03:13 CEST | Press release
When supermarkets choose the right strategy for surplus food, they can both reduce food waste and improve their bottom line. An analysis from the University of Copenhagen shows that it is often more profitable to donate surplus food than to throw it away. In many cases, doing so leads to a direct financial gain.
Historiske analyser kan hjælpe kommunerne i mål med den grønne omstilling21.4.2026 10:07:05 CEST | Pressemeddelelse
Gamle konflikter og dårlige erfaringer med tidligere naturprojekter gør det svært for kommunerne at gennemføre store klimatiltag som udtagning af lavbundsjorde, viser ny forskning fra Københavns Universitet. De historiske erfaringer bør bruges til at forbedre dialogen med borgerne, når der skal planlægges nye klimaindsatser, mener forskerne.
Mindre madspild: Butikkerne kan spare ved at give madvarer væk21.4.2026 07:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Når supermarkeder vælger den rigtige strategi for overskudsmad, kan de både reducere madspild og forbedre bundlinjen. En analyse fra Københavns Universitet peger på, at det oftest er mere rentabelt at donere madvarer bort frem for at smide dem ud. I mange tilfælde er det direkte en økonomisk gevinst.
Stenalderfolk forsvandt: Nyt DNA-studie afslører dramatisk befolkningsskifte for 5.000 år siden20.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DNA fra flere tusinde år gamle skeletter i Frankrig afslører pest, høj dødelighed og nye sociale strukturer, og kaster lys over, hvordan Europas befolkning blev formet.
Forskere: Chatbots er partiske og bør ikke bruges til politisk rådgivning16.4.2026 14:59:57 CEST | Pressemeddelelse
Populære chatbots som ChatGPT og Gemini er ikke neutrale, og de favoriserer bestemte partier, når man spørger dem, hvem man skal stemme på. Det gør dem uegnede til rådgivning i forbindelse med et valg, mener forskere fra Københavns Universitet, som står bag en ny analyse af chatbots’ politiske bias.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum