Danmarks Naturfredningsforening

Sjaskvåd Sankthans: Giv det ubrugte sankthansbål til dyrene

Del

Bliver årets sankthansbål aldrig tændt på grund af regn og blæst? Grenene fra bålet kan være guld værd for pindsvin, insekter og fuglene i haven, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening. 

Foto: Danmarks Naturfredningsforening
Foto: Danmarks Naturfredningsforening

Flere steder i landet ser Sankthansaften ud til at blive en våd og blæsende fornøjelse. 
 
Men får vejret sat en stopper for sankthansbålet, er der ingen grund til at køre bålet på genbrugspladsen.
 
I stedet kan man med fordel lade bålet stå eller bruge grenene til at lave kvasbunker eller kvashegn. Sådan lyder opfordringen fra Danmarks Naturfredningsforening.
 
- Kvasbunker og døde grene er fantastiske levesteder for en lang række arter. De skaber ly, læ og skjul for blandt andet pindsvin, svampe og insekter, og så sikrer de fødekilder til havens insektspisende fugle. Så hvis man gerne vil gøre noget godt for biodiversiteten og have lidt mere liv i haven, skal man endelig bare lade det ubrugte bål stå eller bruge grenene til at lave kvasbunker eller kvashegn i stedet, siger Jonas Colling Larsen, naturpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. 
 
Vælger man alligevel at tænde bålet en anden dag, bør man være opmærksom på, at mus, pindsvin og andre dyr allerede kan være flyttet ind i bålet. Derfor bør man altid flytte bålet lige inden, at det skal tændes, så ingen dyr bliver fanget i flammerne.

____________

Guide: Sådan bygger du et kvashegn

Når du skal i gang med dit kvashegn, er der mange måder at bygge det på. Det vigtigste er, at hegnet får en vis bredde, ikke bliver for højt, og at det er let at lægge sit haveaffald i.

  • Stolperne sættes med en afstand på omkring 1 meter i længderetningen. Hvis afstanden overstiger 1,5 meter, bliver det svært at holde styr på indholdet. Sætter du stolperne forskudt over for hinanden, bliver hegnet lidt mere stabilt, men de kan også sættes lige over for hinanden – det giver et mere organiseret indtryk.
  • 80–90 cm er en passende bredde på hegnet. Bliver det smallere end 60 cm, kommer man virkelig på arbejde med saksen, når kvaset skal lægges ned. Og et bredere hegn giver bedre skjul til dyrene.
  • Højden afhænger naturligvis af hegnets funktion. Dog vil det give meget klippearbejde, hvis det er under 60 cm, og det vil blive besværligt at fylde op og blive noget ustabilt, hvis det bliver højere end 1,5 meter.
  • Som ’fyld’ kan du bruge næsten hvad som helst. Brug pinde og grene med en tykkelse som en tommelfinger og opefter for at skabe sammenhæng og grundlag for variation. Du kan også blande fx mindre afklippede grene, græs, blade og visne stauder i for at skabe variation.
  • Lav gerne kvashegn og bunker flere steder i haven - både i skygge og i sol.
  • Grenene i kvashegnet vil med tiden tørre og blive lettere at komprimere ved at trykke på dem ovenfra. Når hegnet er komprimeret, er der plads til at fylde på igen. Sådan kan kvashegnet holdes kørende i årtier til glæde for både havens nyttedyr og for dine blomster og afgrøder. Bare vær opmærksom på, hvornår på året du komprimerer hegnet - du skal ikke gøre det, hvis der er dyr, der bruger kvashegnet som bolig.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye