Vejdirektoratet

Til- og frakørsel Hillerød Ø spærres

Del

Vejdirektoratet spærrer de sydvendte til- og frakørsler Hillerød Ø ved Roskildevej på Hillerødmotorvejens forlængelse. Det sker fra fredag den 27. juni til mandag den 7. juli.

De sydvendte til- og frakørselsramper Hillerød Ø ved Roskildevej spærres. Kort: Vejdirektoratet
De sydvendte til- og frakørselsramper Hillerød Ø ved Roskildevej spærres. Kort: Vejdirektoratet

Når Hillerødmotorvejens forlængelse er udbygget til motorvej, vil der være mere trafik på til- og frakørslerne Hillerød Ø ved Roskildevej. Derfor er Vejdirektoratets entreprenør i fuld gang med at udvide både broen og til- og frakørslerne, så der skabes plads til flere svingbaner, der bedre kan afvikle trafikken.

En del af arbejdet foregår i den kommende tid på de sydvendte til- og frakørsler Hillerød Ø ved Roskildevej. For at få ombygningen udført så hurtigt som muligt, bliver ramperne spærret.

Spærringerne finder sted i perioden fra den 27. juni​ kl. 19:00 til den 7. juli kl. 04:00.

Spærringerne har følgende konsekvenser for trafikken:

  • Frakørsel Hillerød Ø er spærret i den nordgående retning
  • Tilkørsel Hillerød Ø er spærret i den sydgående retning mod København


Omkørsel
Trafikanter i nordgående retning på Hillerødmotorvejens forlængelse kan enten benytte frakørsel Allerød Nord eller frakørsel Hillerød S ved Peder Oxes Allé.

Trafikanter, der kommer fra Roskildevej og skal i sydgående retning mod København, kan køre nordpå af Hillerødmotorvejens forlængelse, dreje af ved Hillerød S, følge rundkørslen ved Peder Oxes Allé og på den måde komme tilbage på Hillerødmotorvejens forlængelse i sydgående retning.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanter.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye