Økonomer: Langsigtede investeringer kan blive mere retfærdige

Når vi diskuterer klimaindsats, pensionsreformer eller investeringer i teknologi, handler det i virkeligheden om ét stort spørgsmål: Hvordan skal vi fordele goder og byrder mellem generationer?

I et nyt studie har to økonomer fra Københavns Universitet og Universitetet i St. Gallen skabt en banebrydende ramme for at forstå og vurdere netop dette spørgsmål.

”Vi adskiller to helt centrale hensyn, som ofte bliver blandet sammen: hvordan vi vægter fremtidige versus nuværende generationer, og hvordan vi håndterer ulighed mellem generationer. Vi er de første, der har formået at gøre dette for alle mulige holdninger til tid og ulighed,” forklarer Frikk Nesje, lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Et modulært blik på retfærdighed

Forskerne introducerer det, de kalder modulære tilgange til intergenerationel retfærdighed. Det betyder, at man kan analysere og justere holdninger til tid og ulighed hver for sig – som to separate moduler:

”Tidsdiskontering handler om, hvor meget mindre vi vægter fremtidige generationers velfærd sammenlignet med nutidens,” forklarer Frikk Nesje og fortsætter:

”Ulighedsmodulet handler om, hvor meget vi bekymrer os om forskelle i velfærd mellem generationer – f.eks. mellem en fattig nutid og en rigere fremtid. Hvor tidligere teoretiske rammer kun fokuserer på forskelle i velfærdsniveauer mellem generationer, kan vi lade holdningen afhænge af hele den intergenerationelle fordeling af velfærd.”

Ved at adskille disse to dimensioner – som ofte er blevet blandet sammen – kan man undgå utilsigtede skævheder og få et mere præcist billede af, hvilke værdier der faktisk ligger bag politiske beslutninger. Holdningerne til tid og ulighed kan også justeres, så de i højere grad afspejler folks holdninger til spørgsmålet.

Den teoretiske ramme bygger på en teknisk nyskabelse, hvor man omregner kalendertid til såkaldt ækvivalent tid ved at gøre tidsaksen længere eller kortere. Normalt i andre teoretiske rammer – for eksempel dem, der bruges af Finansministeriet i cost-benefit-analyser – nedjusterer man værdien af fremtidig velfærd ved at diskontere og udregne nutidsværdier. Det nye studies tilgang er at fastholde velfærdsniveauet og i stedet justere på tidsaksen.

”Den nye tilgang fungerer sådan: Ved tidsdiskontering er det, som om fremtidige mennesker lever kortere liv. Denne indsigt kan bruges til at justere tidsaksen, så alle tidspunkter i princippet tillægges samme værdi. Dette gør det muligt at sammenligne generationers velfærd mere retfærdigt,” siger Frikk Nesje.

Det er denne måde at tænke på, der åbner nye muligheder. Netop fordi selve velfærdsniveauet ikke ændres, kan man enkelt udtrykke holdninger til mere lighed i velfærd mellem generationer.

”Man kan også for første gang udtrykke mål for fordelingen af velfærd mellem generationer, som for eksempel Gini-koefficienten. Studiet har også resultater på, hvordan afvejningen mellem den samlede fordelte velfærd – kagens størrelse – og retfærdigheden i fordelingen – kagens fordeling – kan vurderes,” siger Frikk Nesje.

Nye værktøjer til politisk analyse

Økonomerne mener, at næsten alle eksisterende teorier om intergenerationel retfærdighed – inklusive den klassiske "Ramsey-regel", der findes i Finansministeriets retningslinjer på cost-benefit-analyser – kan forstås som særlige tilfælde af deres nye modulære tilgang. Men endnu vigtigere: Den nye teoretiske ramme åbner op for hidtil oversete enkle kombinationer, som kan være både bedre og mere realistiske.

”Man kan bruge den nye tilgang til at beregne en samfundsøkonomisk diskonteringsrate, der både tager højde for tid og ulighed – og dermed giver et mere nuanceret grundlag for f.eks. klimaberegninger,” fremhæver Frikk Nesje og uddyber:

”I en tid, hvor vi vurderer langsigtsinvesteringer i klima, er det afgørende at have klare og gennemsigtige principper for, hvordan vi vurderer fremtidige konsekvenser.”

Forskerne vurderer, at deres teoretiske ramme kan hjælpe beslutningstagere med at træffe mere etisk informerede valg – og undgå utilsigtede skævheder.

"Vores tilgang gør det muligt at afspejle de værdier, som folk faktisk har – og ikke kun dem, der er nemme at regne på,” slutter Frikk Nesje.

Studiet, som hedder ’Intergenerational Discounting and Inequality’, har Frikk Nesje udarbejdet sammen med Paolo G. Piacquadio. Du kan læse det her.

Hvad er den samfundsøkonomiske diskonteringsrate?

Den samfundsøkonomiske diskonteringsrate bestemmer, hvor meget mindre vi vægter fremtidige gevinster eller tab sammenlignet med dem, vi oplever i dag.

Fordi vi som regel foretrækker at få noget godt nu frem for senere, nedskriver økonomer værdien af fremtidige konsekvenser – f.eks. fra klimaindsatser – med en rentesats. Det kaldes tidsdiskontering.

En anden begrundelse er ulighedsaversion. Hvis fremtidige generationer forventes at være rigere end os, nedskriver økonomer værdien af fremtidige konsekvenser.

Metoden bruges i cost-benefit-analyser til at afgøre, hvor meget det er værd at investere i dag for at opnå fordele langt ude i fremtiden.

Hvad betyder diskonteringsrenten i praksis?

Forestil dig, at samfundet overvejer at investere 1 milliard kroner i et klimaprojekt, der først vil give fuld effekt om 100 år – f.eks. ved at reducere udledninger eller forhindre oversvømmelser.

Hvis vi bruger en samfundsøkonomisk diskonteringsrate på 5 %, vil værdien af den fremtidige gevinst i dag være meget lav – kun omkring 7,6 millioner kroner. Det svarer til, at vi tillægger fremtidige generationer lav værdi.

Men med en diskonteringsrate på 1 % bliver den samme fremtidige gevinst i dag vurderet til ca. 370 millioner kroner. Det gør det langt mere attraktivt at investere i fremtiden – og afspejler en større vægtning af kommende generationers behov.

Disse forskelle er endnu mere markante, når tidshorisonten er længere. Med en diskonteringsrente på 1 % er 1 mia. kr. i et år med start i dag lige så meget værd som 1 mia. kr. i tre år med start om 100 år. Med en diskonteringsrente på 4 % er 1 mia. kr. i et år med start nu altid mere værd end 1 mia. kr. med start om 100 år, uanset hvor længe det varer. Så selv om de 1 mia. kr. nydes for evigt om 100 år, er det bedre at nyde 1 mia. kr. i dag i kun ét år.