Elbilens popularitet som trækdyr i kraftig vækst
Klar til camping: For få år siden var en elbil med trækkrog lidt af en sjældenhed. I år er der indtil videre registreret flere nye elbiler med end uden krog. Faktisk er andelen af elbiler med trækkrog højere end for benzinbiler.

Sommerferien står for døren, og for mange danskere betyder det, at det snart er tid til at spænde campingvognen efter bilen og køre på ferie.
Og selvom mange formentlig stadig benytter de velkendte fossilbiler til den opgave, så har markant flere elbilister fået muligheden for at trække campingvogn eller anhænger i de seneste år. Det viser tal fra bilstatistik.dk.
I løbet af årets første fem måneder er der i alt indregistreret 24.017 nye elektriske biler med anhængertræk. Det vil sige, at over 53 procent af alle nye elbiler er blevet solgt med et anhængertræk.
Går vi tilbage til samme periode i 2022 var det blot 35 procent af de nye elbiler, der blev udstyret med anhængertræk.
”For få år siden fandtes der ikke ret mange elbiler, der var typegodkendt til at få monteret anhængertræk. Og de godkendte modeller måtte ofte ikke trække ret mange kg. I dag er der et bredt udvalg af elbiler, der kan monteres med træk, og der er også kommet modeller, der må trække rigtig mange kg,” siger adm. direktør i AutoBranchen Danmark, Gitte Seeberg.
Mange udbredte elbiler må i dag trække langt over de 1000 kg, det ofte kræver at køre med campingvogn. En stor elektrisk bil som f.eks. Kia EV9 må faktisk trække helt op til 2.500 kg. Men med et almindeligt kørekort B, skal man være opmærksom på, om man holder sig inden for den tilladte totalvægt på 3.500 kg for hele vogntoget – ellers skal kørekortet opgraderes.
Størst andel af trækkroge på dieselbiler
Andelen af spritnye elbiler, der monteres med anhængertræk, ligger markant højere end for fossilbiler. Det skyldes formentlig, at fossilbilernes højere registreringsafgift gør det mere fordelagtigt at eftermontere trækkrogen, hvorimod elbiler under 417.500 kr. (2025) slipper for registreringsafgift.
”At nogle biler ender med registreringsafgift på f.eks. anhængertræk, mens andre slipper, er bare med til at understrege, hvor meget mere enkelt det ville være at fjerne registreringsafgiften helt for elbiler og i stedet lade tekniske egenskaber som vægt og energiforbrug bestemme en højere løbende afgift,” siger Gitte Seeberg og henviser til det afgiftspitstop, der i øjeblikket diskuteres på Christiansborg.
Ser vi på hele den danske bilpark, så udgjorde den ved udgangen af maj næsten 2,9 millioner biler. Ud af dem er ca. halvdelen registreret med et anhængertræk.
Elbilerne udgør nu ca. 420.000 af bilerne og ligger lige på gennemsnittet, hvad angår anhængertræk. 48 procent af elbilerne i bilparken har det.
Benzinbilerne har en noget lavere andel, som er registreret med anhængertræk. Det gælder ca. 40 procent.
Dieselbilerne har den klart højeste andel med over 71 procent.
De tre mest populære nye elektriske biler med træk i år (indtil 31. maj):
- VW ID.4: 2.659 stk.
- Skoda Elroq: 2.454 stk.
- Tesla Model Y: 1.827 stk.
Kilde: Bilstatistik.dk

Nøgleord
Kontakter
Christian RichterKommunikations- og politisk rådgiver
Tlf:31235724cri@abdk.dkOm AutoBranchen Danmark
AutoBranchen Danmark er brancheorganisation for 1200 virksomheder i den danske autobranche. Vores medlemmer tæller nyvognsforhandlere, brugtvognsforhandlere, leasingselskaber, værksteder, autolakererier og alle de virksomheder, der ligger herimellem. Med andre ord er vi den organisation, der repræsenterer det bredeste udsnit af den danske autobranche. AutoBranchen Danmarks adm. direktør er Gitte Seeberg. Hun er tidligere politiker for Det Konservative Folkeparti og har siddet i Folketinget samt Europa-Parlamentet.
Følg pressemeddelelser fra AutoBranchen Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AutoBranchen Danmark
Trumps nye bil-told kan starte kædereaktion27.3.2025 07:00:48 CET | Pressemeddelelse
Færdigsamlede biler, der importeres til USA, bliver nu belagt med 25 procent told, lyder en ny udmelding fra Trump
4 ud af 5 nybilkøbere vælger elektrisk til privaten16.3.2025 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Langt det meste af privatmarkedet for nye samt importerede brugtbiler består nu af elektriske biler. Men firmabilisterne halser efter.
Virksomheder drukner i regler – redningskrans er påkrævet12.3.2025 11:44:10 CET | Pressemeddelelse
Langt de fleste virksomheder i den danske autobranche er hårdt presset af stigende regulering og stadigt mere komplekse regler. Der er behov for oprydning, mener AutoBranchen Danmarks adm. direktør, Gitte Seeberg
EU vil give bilindustrien tiltrængt håndsrækning5.3.2025 14:27:18 CET | Pressemeddelelse
Indsatsen på strategisk vigtige områder som batteriproduktion og selvkørende biler bliver nu styrket. AutoBranchen Danmark ser positivt på pakke med nye biltiltag fra Europa-Kommissionen.
Salget af nyere biler tilbage i rekordterritorie24.2.2025 10:19:45 CET | Pressemeddelelse
Måske er nyvognssalget aldrig kommet tilbage til 2010’ernes storhed, men regner man importen af lettere brugte biler med, så er salget faktisk tilbage på cirka samme niveau.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum