Rute 28 ved Sønder Omme får ny asfalt
Mandag den 23. juni begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 28 vest for Sønder Omme. Arbejdet forventes at tage omkring to uger.

Asfalten på Rute 28 vest for Sønder Omme er nedslidt. Derfor går Vejdirektoratet i gang med at give strækningen et nyt og forbedret lag asfalt.
Arbejdet begynder den 23. juni, og Vejdirektoratet forventer, at det kommer til at vare omkring to uger.
Sådan foregår arbejdet
Først bliver den gamle asfalt fjernet, så man kan reparere den underliggende belægning. Derefter bliver der udlagt ny asfalt og påført nye vejstriber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanterne
Arbejdet udføres som dagarbejde primært mellem klokken 6.00 og 18.00. Trafikken forbi vejarbejdet vil blive styret med trafiklys.
Arbejdet betyder, at der er risiko for kødannelser, og at trafikanterne vil få en forlænget rejsetid. Når der ikke arbejdes på strækningen, vil vejen være åben for normal trafik.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte påføre naboer og trafikanter.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Jesper StokholmIngeniørVejdirektoratet
Tlf:72 44 27 37jst@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Nordjyske Motorvej får ny asfalt ved Ellidshøj20.6.2025 11:07:51 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 24. juni og cirka tre uger frem får fem kilometer i nordgående spor på Nordjyske Motorvej ved Ellidshøj ny asfalt.
Mønbroens belægning skal repareres19.6.2025 14:56:46 CEST | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 24. juni til fredag den 11. juli foretager Vejdirektoratet vejarbejde på Mønbroen (Dronning Alexandrines Bro).
Vejdirektoratet vælger Rambøll som bygherrerådgiver på Marselistunnelen19.6.2025 14:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Den høje internationale erfaring og de meget konkrete bud på, hvordan projektet kan optimeres både kvalitativt og tidsmæssigt har været afgørende for valget af bygherrerådgiver på Marselistunnelen i Aarhus.
Nye cykelstier leder cyklister sikkert til Grenaa19.6.2025 12:40:00 CEST | Pressemeddelelse
2,5 kilometer cykelsti er nu klar til at føre cyklister trygt og sikkert mellem Trustrup og Homå. Cykelstierne lukker et vigtigt hul i cykelstinettet syd for Grenaa.
Omkring 700 boliger langs Motorring 3 i Rødovre får mindre støj19.6.2025 09:30:42 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er færdig med etablering af en seks meter høj og 2.040 meter lang støjskærm langs Motorring 3 i Storkøbenhavn. Dermed får mere end 700 boliger reduceret støjen fra en af Danmarks mest trafikerede motorveje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum