Overvældende flertal ønsker at olie- og gasselskaberne skal betale for deres klimasynder
19.6.2025 14:00:00 CEST | Greenpeace Danmark | Pressemeddelelse
Næsten to tredjedele af danskerne synes, at forurenerne skal betale for de klimaskader og den klimatilpasning, de er skyld i. Det viser en ny meningsmåling. Og vi danskere står ikke alene med det ønske. En global måling, der også offentliggøres i dag, viser, at 8 ud af 10 støtter en særlig klimaskadeskat på olie-, gas- og kulproducenterne.

I en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Norstat Danmark for Greenpeace, svarer 63 procent ja til spørgsmålet: “Synes du, at olie-, kul- og gasselskaber skal bidrage til finansieringen af klimatilpasning og udbedring af ødelæggelser i forbindelse med ekstremt vejr forstærket af klimaforandringerne?”
Olie, kul og gas står ifølge FN for over 75 procent af verdens udledning af drivhusgasser, og meningsmålingen er en klar indikation på, at der er mange, der har svært ved at forstå, hvorfor forureneren betaler princippet ikke også gælder for klimaskader.
“Lige nu er det dig og mig og ikke mindst verdens allerfattigste samfund, der betaler prisen, når vores hjem eller levebrød rammes af oversvømmelser og tørke. Det hører ingen steder hjemme, at det er os, der skal betale, mens oliegiganterne fortsat trækker astronomiske overskud hjem ved at ødelægge vores verden,” siger Lauren Bowey, kampagneleder for klima, Greenpeace Danmark.
Til trods for den store folkelige opbakning til at lade olie- og gasselskaberne betale, er det dog ikke en løsning, der lige nu står på de danske politikeres dagsorden.
“Det er på tide, at de danske politikere begynder at stille krav til TotalEnergies og de andre olieselskaber i Nordsøen, om at betale for de klimaskader de forvolder. Oliegiganterne har i årtier vidst, at deres forretning ville ødelægge planeten. Alligevel er de bare fortsat med at øge deres produktion og skjule deres viden. Meningsmålingen her viser jo tydeligt, at det er danskernes ønske, at politikerne stiller klimaforurenerne til ansvar - så kom nu i gang!,” siger Lauren Bowey.
Globalt ønsker 8 ud af 10 en klimaskat på fossilindustrien
Og danskerne står ikke alene med det ønske. På FN’s klimamøde i Bonn, Tyskland, forsøger regeringsrepræsentanter fra hele verden lige nu blandt andet at finde ud af, hvordan man kan lave en international støtteordning for de lande i det globale syd, der er hårdest ramt af klimaødelæggelser.
I den forbindelse offentliggør Greenpeace International og Oxfam International i dag en global måling foretaget i 13 lande, herunder Storbritannien, USA, Tyskland, Brasilien og Filippinerne.

De 13 lande i den globale måling repræsenterer næsten halvdelen af verdens befolkning, og målingen viser, at hele 8 ud af 10 ønsker en ekstra klimaskat på olie-, gas- og kulselskaberne til finansiering af klimarelaterede skader og tab. Næsten to tredjedele af de adspurgte mener i øvrigt ikke, at deres egne regeringer gør nok for at stå imod den politiske indflydelse, som de magtfulde forurenende industrier har.

Udvalgte resultater fra den globale måling:
-
81% af de adspurgte i de 13 lande støtter en klimaskadeskat til olie-gas- og kulindustrien, der skal finansiere skaderne efter det klimaforstærkede ekstreme vejr, som industrien er ansvarlig for.
-
86 % af de adspurgte mener, at indtægter fra en klimaskadeskat skal kanaliseres videre til de samfund i specielt det globale syd, der rammes hårdest.
-
69 % af de adspurgte mener, at deres regeringer gør for lidt for at stå imod de mangtfulde forurenende industriers politiske indflydelse.
-
77 % vil være mere tilbøjelige til at støtte en politisk kandidat, som prioriterer at beskatte de allerrigeste og fossil-industrien.

”Megarige kul-, olie- og gasselskaber har i årtier vidst, hvilken ødelæggelse deres produkter forårsager. Alligevel fortsætter de med at tjene styrtende på klimakatastrofer, som ødelægger livsgrundlaget for de millioner af kvinder, mænd og børn – især i det globale syd - som har bidraget mindst til krisen. Verdens regeringer må lytte til deres befolkninger og holde de rige forurenere ansvarlige. En ny skat på forurenende industrier kan give øjeblikkelig og betydelig støtte til de mest klimaudsatte lande og skabe et økonomisk incitament til investeringer i vedvarende energi og en retfærdig grøn omstilling, siger Mads Busck, klimarådgiver i Oxfam Danmark.
SLUT
Noter:
Den danske meningsmåling:
-
Den danske meningsmåling er udført af Norstat Danmark for Greenpeace Danmark
-
Målingen er udført blandt 2.003 repræsentativt udvalgte personer i april 2025.
-
Meningsmålingen kan ses her
Den globale meningsmåling:
-
Den globale måling er foretaget af analyseinstituttet Dynata i landene: Brasilien, Canada, Frankrig, Tyskland, Kenya, Italien, Indien, Mexico, Filippinerne, Sydafrika, Spanien, Storbritannien og USA. Samlet set repræsenterer disse 13 lande tæt på halvdelen af verdens befolkning.
-
Målingen er udført i maj-juni, 2025 og den har omkring 1200 respondenter i hvert land. Den har en fejlmargen på omkring 2.83%.
-
Hele den globale meningsmåling kan ses her.
Global Solidarity Levies Task Force:
Greenpeace Danmark og Oxfam Danmark støtter også arbejdet i Global Solidarity Levies Task Force, der blev etableret under COP29, og som Danmark, repræsenteret af Skatteministeriet, er medlem af. Taskforcen skal finde alternative forslag til global klimafinansiering, baseret på princippet om, at det er de største forurenere, der skal betale. Taskforcen ser blandt andet på mulighederne for at lægge afgifter på sø- og luftfragt, luftfart, fossile brændstoffer samt en minimumsskat på de ultrariges formuer. Global Solidarity Levies Task Force forventes at præsentere sit forslag ved den fjerde internationale konference om finansiering for udviklingsbistand (FFD4) i Sevilla i juli.
Kontakter
Lauren BoweyKampagneleder for klima, Greenpeace Danmark
Lauren Bowey arbejder for at bremse klimaforandringerne og få forurenerne til at betale for den klimakrise, som nu påvirker hver eneste tomme af vores smukke planet. Hun er kandidat i kognitiv kommunikation og mor til tre, hvilket driver hendes passion for at arbejde for en retfærdig og grøn fremtid.
Rikke AgerbækPresse- og kommunikationsansvarlig
Primære ansvarsområder: Klima og energi
Greenpeace International Press Desk
Tlf:+31 (0) 20 718 2470pressdesk.int@greenpeace.orgBilleder




Greenpeace Danmark
Greenpeace er verdens største uafhængige miljøbevægelse. Vi konfronterer nogle af verdens største problemer og fremtvinger løsninger. I Danmark arbejder vi primært med problematikker indenfor klima, energi, landbrug, hav og skov. Vi bestræber os på altid at stå til rådighed for kommentarer på aktuelle sager og debatter - store som små, niche som mainstream.

Følg pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
»Sundhedsskadelig lobbyisme«: Svineaktivister fra Greenpeace i aktion for det danske drikkevand19.3.2026 10:02:01 CET | Pressemeddelelse
Med budskabet “STOP SVINERIET — RED DRIKKEVANDET” omdekorerede en gruppe aktivister fra Greenpeace her til morgen hovedkvarteret for landbrugets største lobbyorganisation, Landbrug & Fødevarer. Langs facaden blev L&F’s egne reklamer erstattet af store, røde faresymboler, som advarer mod, at interesseorganisationen er blevet en sundhedstrussel.
Rekordmange høringssvar i protest mod nyt oliefelt3.3.2026 11:03:29 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange borgere og organisationer har indsendt høringssvar imod olieselskabet INEOS' planer om ny oliejagt i Hejre-feltet i Nordsøen. Ifølge Greenpeaces gennemgang er Hejre-feltet det energiprojekt, der har modtaget flest høringssvar nogensinde. Greenpeace opfordrer den nye regering til at gøre sagen til en politisk beslutning.
Greenpeace-organisationer vil appellere amerikansk SLAPP-dom på 2,18 mia. kr. – Danmark bør nu tilslutte sig EU-lovgning, der kan bremse misbrug af retten28.2.2026 11:00:08 CET | Pressemeddelelse
Greenpeace International og Greenpeace-organisationerne i USA blev i aftes ved distriktsdomstolen i North Dakota, USA, dømt til at skulle betale 345 millioner dollar – omkring 2,18 mia. danske kroner – i erstatning til det amerikanske olierørsselskab Energy Transfer (ET). Greenpeace-organisationerne vil nu søge om en ny retssag eller om nødvendigt appellere afgørelsen til North Dakotas højesteret.
Korthuset falder: Klimarådet viser, at regeringen ikke viser vej til 70-procentsmålet26.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Klimarådets statusrapport konkluderer, at regeringens klimaindsats ikke længere anskueliggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås. Ifølge Greenpeace er det resultatet af, at regeringens grundlæggende tilgang til klimapolitik nu slår fejl.
Greenpeace, Kattegatcentret og DOF i samlet opråb: Ruslands skyggeflåde-fartøjer er tikkende miljøbomber for danske kyster og havmiljø19.2.2026 11:07:54 CET | Pressemeddelelse
Hvor vil olien ramme, hvis der sker en ulykke og et olieudslip på 48.000 tons råolie i Kattegat, Femern Bælt eller Østersøen? Det giver otte oliespild-simuleringer nu et bud på. Én ting er dog helt sikker; et udslip af den kaliber vil være katastrofal for vores sæler, fisk og fugleliv, både på kort og på lang sigt, lyder det samstemmende fra Greenpeace, Kattegatcentret og Dansk Ornitologisk Forening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum