HK StatHK Stat

Politikere må tage ansvar for besparelser i staten

Del

Hvis regeringen vil have færre statsansatte, må politikerne tage ansvar for, hvilke opgaver der ikke skal løses, og stoppe med at vedtage nye opgaver, mener HK Stat.

Regeringen vil nedbringe det offentlige bureaukrati. Derfor skal der spares 5,5 milliarder kroner i staten frem mod 2030. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Finansministeriet og et interview i Berlingske.

Der har været stor kritik af de 16.000 ekstra administrative ansatte, der er kommet til i staten siden 2017. Men administration dækker over stort set alle kerneopgaver, som ikke bliver udført af en person i uniform, og stillingerne er blevet oprettet med åbne øjne af et bredt politisk flertal. Derfor vækker det undren i HK Stat, at regeringen vil spare på områder, som lige nu er under genopretning.

  • Det virker underligt, at de største besparelser skal findes på skatte- og retsområderne og i Forsvaret. Et bredt flertal i Folketinget har jo med åbne øjne ansat folk til opgaver, som de mente skulle løses bedre, siger næstformand i HK Stat Ulla Moth-Lund Christensen.  

Politikerne har blandt andet prioriteret at styrke nødlidende områder som skat, politi, forsvar og cybersikkerhed. Men der er også blevet tilført flere ressourcer i Udenrigsministeriet, Ministeriet for Den Grønne Trepart og mange andre opgaver, som borgere og virksomheder forventer, at staten løser.

Efterslæb på grund af besparelser

Ulla Moth-Lund Christensen finder det positivt, at regeringen vil prioritere opgavebortfald, rydde op i brugen af eksterne konsulenter og sanere antallet af statslige regler, krav og målsætninger. Men politikerne må endnu tættere på og tage ansvar for besparelserne, mener hun.

  • Det er let at skælde ud på offentligt ansatte og pege på, at der er for mange. Vi har haft et stort efterslæb på grund af dybe besparelser i Skat, som har kostet samfundet milliarder af kroner. Nu har vi så fået regningen for et udsultet forsvar, som vi skal genopbygge fra bunden, og medierne har jo løbende historier om ventetider, som er alt for lange.

  • Det er naturligvis et legitimt politisk ønske at begrænse antallet af statsansatte, men så må politikerne holde op med at vedtage nye opgaver hele tiden og være med til at forklare borgerne, hvilke opgaver staten ikke længere skal løse, siger næstformand i HK Stat Ulla Moth-Lund Christensen.

Nøgleord

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra HK Stat

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Stat

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye