HK: Godt med fokus på udfordringerne i den offentlige sektor

Del
Ekstra lønløft til nogle grupper i den offentlige sektor må ikke få negative virkninger for resten af de offentligt ansatte. Det skal vi have en sikkerhed for, mener topforhandlerne for de offentligt ansatte HK’ere.

Den offentlige sektor er gennem mange år blevet udhulet, når det gælder løn og arbejdsmiljø. Og vi står nu over for store problemer med mangel på arbejdskraft. Derfor anerkender formanden for HK Stat Rita Bundgaard og formanden for HK Kommunal Lene Roed, at der bliver sat fokus på, hvordan man kan genoprette velfærden.

Socialdemokratiet har onsdag fremlagt en plan, hvor man vil afsætte tre milliarder kroner frem mod 2030 til lønløft for nogle grupper og syv principper for, hvordan pengene skal bruges. Men der er fortsat mange uafklarede spørgsmål, fremhæver de to topforhandlere.

Rita Bundgaard:

- Jeg glæder mig over, at regeringen ved præsentationen af udspillet lovede at afvente og inddrage resultaterne fra den Lønstrukturkomite, som nu har arbejdet i omkring et år. Det er helt afgørende, at vi får et solidt grundlag, når vi skal løse de meget komplekse problemer, vi står over for lige nu i den offentlige sektor. Jeg glæder mig også over, at regeringen anerkender, at løsningerne skal findes inden for den danske model, siger Rita Bundgaard, der selv er medlem af komiteen. 

-  Med regeringens plan om at tilføre ekstra tre milliarder kroner frem mod 2030 bliver den økonomiske ramme, som vi kan forhandle inden for ved overenskomstforhandlingerne, lidt større. Og det betyder, at vores værktøj ved forhandlingerne bliver styrket. Det ser vi som en erkendelse af, at lønbudgetterne for den offentlige sektor gennem mange år har været udhulet, siger Rita Bundgaard og fremhæver, at der fortsat er mange uafklarede spørgsmål, der trænger sig på. Blandt andet om, hvordan de ekstra midler skal fordeles på de tre store offentlige forhandlingsområder, nemlig staten, regionerne og kommunerne. 

Lene Roed:

-  Som kolleger i velfærden er alle faggrupper helt afhængige af hinanden. Derfor er det helt afgørende, at løsningen ikke må forskubbe problemerne i den offentlige sektor. Vi skal have en sikkerhed for, at en lønstigning til nogle faggrupper ikke får en negativ effekt på andre faggruppers løn. Eksempelvis ved at forhandlingsrammen til alle bliver mindre, end den ellers kunne være blevet. Det er også afgørende, at man ikke kun løser rekrutteringsudfordringerne inden for et, to eller tre fag, hvorved man risikerer at forstærke rekrutteringsudfordringen inden for andre fag. Men skal huske, at der er problemer med at rekruttere over en bred kam, siger Lene Roed. 

-  Medarbejderne i den offentlige sektor løber stærkt. Alt for stærkt. Og derfor kan løn ikke stå alene. Vi er nødt til samtidig at skabe forbedringer medarbejdernes arbejdsmiljø, hvis vi skal lykkes med genopretningen. Arbejdsmiljøet er nødt til også at være en del af løsningen. Og så er det vigtigt, at vi i langt højere grad får fokus på, at det er de rette faggrupper, der løser opgaverne. Her er jeg meget glad for, at regeringen selv nævner både HK’ere og lægesekretærer, som vigtige medarbejdere, der kan overtage langt flere administrative opgaver og dermed frigøre tid for eksempelvis læger og sygeplejersker, siger Lene Roed. 

Nøgleord

Kontakter

HK Kommunal
Kommunikationschef
Lene Lundgaard
23 71 09 07


HK Stat
Kommunikationschef
Tom Gotfred
40 43 22 35

Information om HK Stat

HK Stat



Følg pressemeddelelser fra HK Stat

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Stat

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye