Vaccine forklædt som virus snyder kroppen til stærkere immunitet

Det var ikke kun mundbind, der kom på alles læber under coronapandemien. Det gjorde navnet på en ny vaccineteknologi også: mRNA-vaccine.

Som den første vaccine er coronavaccinen udviklet som en såkaldt mRNA-vaccine, der under pandemien både viste sig at give en effektiv beskyttelse mod coronavirus og samtidig være hurtig at tilpasse til nye varianter af virus. Desværre aftager den beskyttende immunitet fra mRNA-vaccinen hurtigt, hvilket gør mennesker sårbare overfor infektion allerede få måneder efter vaccinationen.

Det problem har en gruppe forskere nu en mulig løsning på. 

I et nyt studie udgivet i Nature Nanotechnology konkluderer forskere fra Københavns Universitet og biotekvirksomheden AdaptVac, der udspringer fra Københavns Universitet, at mus opnår et stærkere og længerevarende immunrespons ved at forklæde mRNA-vaccinen som viruspartikler. Læs studiet her. 

”Vores studie kombinerer to teknologier: mRNA-vaccinen og det, vi kalder viruslignende partikler. Ved at få mRNA-vaccinen til at producere viruslignende partikler snyder vi mus’ immunsystem til at tro, at det bliver udsat for en virusinfektion. Musenes immunsystem reagerer ved at give et kraftigt og langvarigt repons, som er det, vi ønsker,” siger studiets førsteforfatter Cyrielle Fougeroux, der er seniorforsker i AdaptVac. 

Vaccine i forklædning som virus 

Med det nye studie viser forskerne, at ved at tilføje en ekstra genetisk kode til den nuværende mRNA-vaccine kan de snyde mus’ immunforsvar til et kraftigt og langvarigt respons. Det betyder, de kan klare sig med mindre doser, ligesom studiet tyder på, effekten fra vaccinen varer i længere tid. 

”Vi mener, at vi med den her opdagelse har gjort væsentlig forbedring af den nuværende mRNA-teknologi, som vil have stor betydning for udviklingen af fremtidens vacciner,” siger studiets sidsteforfatter Adam Sander, der er professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet og videnskabelig direktør hos virksomheden AdaptVac.

Det er stadig uvist, i hvor høj grad den nye mRNA-vaccineteknologi forlænger immunresponset i mennesker, men test udført på mus viser en signifikant stærkere og længerevarende immunitet. 

Betydning under fremtidig pandemi

Forskere verden over arbejder på at forberede os bedst muligt på en fremtidig pandemi. mRNA-vaccinen vil med stor sandsynlighed være en del af strategien i kampen mod en ny, global virus. 

På Københavns Universitet arbejder Adam Sander og hans kolleger på at udvikle en effektiv vaccine mod Nipahvirus, der er på WHO’s liste over potentielle fremtidige pandemier. I forbindelse med det arbejde er det sandsynligt, at den nye teknologi er klar til at blive testet på mennesker indenfor de næste år.

”mRNA-teknologien er et stærkt våben, der kan bruges mod en bred vifte af sygdomme, men dens kortvarige effekt i mennesker er et stort problem. Hvis vi ved brug af viruslignende partikler kan opnå et stærkere og potentielt længerevarende immunrespons, har vi gjort en væsentlig forbedring af teknologien, der kan få stor betydning under en pandemi” siger Adam Sander.

Konkret vil dette kunne betyde, at vi vil behøve mindre og færre vaccinedoser for at opretholde immuniteten. Det vil både spare penge og sundhedspersonale.

__________________________

Box: Om metoden og studiet

Da mRNA-vaccinen ramte verden under coronapandemien, var den et nybrud med traditionel vaccineudvikling. Før i tiden blev vi vaccineret med fabriksfremstillede antigener fra enten levende eller dødt virus. Produktionen af traditionel vaccine er langsommelig og kan ikke følge med en virus, der muterer og ændrer sig. 

mRNA-vaccinen adskiller sig blandt andet ved, at antigenet bliver dannet inde i kroppen. Selve vaccinen består af en stump genetisk kode – kaldet mRNA eller messenger RNA – som er den, kroppens immunsystem reagerer på.

Som en tilføjelse til den klassiske mRNA-vaccineteknologi kombinerer forskerne nu to typer af genetiske koder i samme vaccine: En, som kroppen omsætter til et vaccineantigen, og en anden, der koder for en viruslignende partikel. De to samler sig i cellerne og skaber viruslignende partikler, hvis overflade er tæt dekoreret af vaccineantiget.

For kroppen ligner antigenet derfor en rigtig virus, hvilket aktiverer immunsystemet.

Studiet er udgivet i tidsskriftet Nature Nanotechnology i et samarbejde mellem Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet og biotekvirksomheden AdaptVac. AdaptVac er en spinoutvirksomhed, der opstod på Københavns Universitet. Københavns Universitet og AdaptVac ejer rettighederne ligeligt på studiet.