Vandsikkerhed på skoleskemaet
Codan Fonden og LifeBoard lærer skolebørn på Langeland om bedre vandkompetencer.

Hvordan redder man en kammerat op af vandet? Hvor farligt er det at bade fra en strand? Og hvad gør man, hvis strømmen tager fat?
Spørgsmålene var mange og nysgerrigheden stor, da Codan Fonden og virksomheden LifeBoard – der står bag et livreddende surfbræt – i tirsdags underviste eleverne på Humble Skole og Ørsted skolen ved Rudkøbing i vandsikkerhed og vandkompetencer. Det skete på henholdsvis Bagenkop og Bellevue strand.
En ny YouGov-undersøgelse foretaget for Codan Fonden og LifeBoard viser, at seks ud af ti forældre ønsker mere undervisning i svømning og vandkompetencer. Alligevel oplever kun halvdelen, at deres børn får svømmeundervisning i skolen.
Hvert år sker der drukneulykker i Danmark og mange af dem kunne måske være undgået med bedre vandforståelse.
Codan Fonden og LifeBoard har derfor sat sig for at give børn viden og værktøjer til at færdes i og ved vand.
Det sker gennem en række WaterSmart Events hen over sommeren over hele landet, hvor børn og unge lærer om farer, brugen af redningsudstyr og hvordan de skal handle i kritiske situationer ved vandet.
De første er netop blevet afholdt for Humble skolen og Ørsted skolen ved Rudkøbing i samarbejde med det lokale initiativ svØms.
Målet med Water Smarts Events er at styrke børns vandkompetencer.
”Det hjælper ikke at kunne svømme crawl, hvis man ikke ved, hvordan man redder sig selv op fra åbent vand. Vores mission er at opbygge vandkompetencer hos børn og unge, så de trygt kan nyde de mange muligheder, vores vandrige land byder på,” siger Mikkel Thomassen, medstifter af LifeBoard.
Codan Fonden arbejder målrettet for et trygt samfund gennem oplysning, uddannelse og forebyggelse.
WaterSmart Events er et konkret eksempel på, hvordan praktisk viden og engagerende aktiviteter kan gøre en reel forskel.
”Forebyggelse er kernen i meget af det, vi støtter. Derfor giver det stor mening at bakke op om WaterSmart Events, hvor sjov og læring går hånd i hånd. Jo tidligere børn lærer at færdes sikkert i vand, jo bedre kan de passe på sig selv og hinanden,” siger Camilla Amstrup, formand for Codan Fonden.
WaterSmart Events afholdes i sommermånederne flere steder i landet blandt andet på Langeland, langs den jyske vestkyst og i Nordsjælland.
Siden 2024 har LifeBoard med støtte fra Codan Fonden opsat 500 LifeBoards langs de danske kyster. Heraf er der netop opsat 25 LifeBoards langs strande og kyster blandt andet på populære lokationer som Christiansminde og Smørmosen i Svendborg og på Vester Strand og Eriks Hale Strand på Ærø.
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkBilleder



Om Codan Forsikring
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Ny undersøgelse: 40 pct. af danskerne bruger aldrig reflekser, og det kan koste liv23.10.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
40 pct. af danskerne bruger aldrig reflekser, når de færdes udenfor, og det er mørkt. Det er dårligt nyt for trafiksikkerheden, når man ser på, hvor stor en forskel reflekser faktisk gør. Derfor sætter Codan og Børneulykkesfonden for 15. år i træk fokus på synlighed i trafikken med Årets Refleksdag. I år falder dagen torsdag d. 23. oktober, hvor 62.000 reflekser deles ud til bløde trafikanter.
10.000 børne- og vuggestuebørn landet over sætter fokus på usynlighed i trafikken til Årets Refleksdag22.10.2025 14:18:15 CEST | Pressemeddelelse
Når tusindvis af børn hver dag bliver afleveret og hentet i landets daginstitutioner i efteråret og om vinteren er det ofte mørkt. Derfor går Codan, Børneulykkesfonden og Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) i år sammen om at sætte ekstra fokus på (u)synlighed i trafikken i forbindelse med Årets Refleksdag, der markeres torsdag den 23. oktober. Som led i samarbejdet får 250 daginstitutioner fordelt over hele landet i alt 12.500 reflekser, så både børn og forældre kan blive mere synlige i trafikken.
Livsfarligt: 9 ud af 10 bilister har svært ved at se fodgængere og cyklister i mørke20.10.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Når mørket falder på, bliver trafikken markant mere risikofyldt. En ny undersøgelse, foretaget af YouGov for Codan og Børneulykkesfonden, viser, at 88 % af danske bilister ofte eller nogle gange har svært ved at se bløde trafikanter, der ikke bruger reflekser eller lygter i mørket. Det er en statistik, der vækker bekymring – især nu, hvor vi snart går mod vintertid, og mørket falder tidligere på dagen.
Ni dykkerklubber i Nordjylland skal registrere spøgelsesnet i havet21.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der ligger alt for mange gamle fiskenet i de danske farvande, der forurener havet med mikroplast. Ni dykkerklubber i Nordjylland skal nu være med til at registrere nettene i farvande ud for Nordjylland i et landsdækkende projekt finansieret af Codan Fonden, hvor 1.000 bøjer skal bruges til at markere fiskenettene i havet, så professionelle dykkere kan fjerne dem.
Nyt initiativ skal hjælpe med at fjerne tusindvis af gamle forurenende fiskenet i danske farvande10.7.2025 10:21:04 CEST | Pressemeddelelse
Der ligger alt for mange gamle fiskenet i de danske farvande, der forurener havet med mikroplast. Codan Fonden har derfor finansieret 1.000 bøjer i et landsdækkende projekt, som skal bruges til at markere, hvor de gamle fiskenet er i de danske farvande, så professionelle dykkere kan fjerne dem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum