Vejle bliver vært for DM i Skills 2027 – Næstved får 2028
To kommuner bliver i dag offentliggjort som kommende værtsbyer for DM i Skills. Kæmpe-eventet foregår i Vejle i 2027 og i Næstved i 2028. Det afgjorde SkillsDenmarks bestyrelse på et møde tirsdag.

”Jeg er glad og stolt over, at Vejle er valgt som værtsby for DM i Skills i 2027. Samme år fejrer vi 700-års byjubilæum, hvor vi vil hylde de håndværk og den viden, der har været et fundament under den by og kommune, vi kender i dag. At vi samtidig kan samle og fejre nutidens dygtige studerende på erhvervsuddannelser, er en stor glæde, siger Jens Ejner Christensen, borgmester i Vejle Kommune og fortsætter:
”Sammen med vores nabokommuner i Trekantområdet udgør vi Danmarks produktionscentrum, så vores behov for faglært arbejdskraft er massivt. DM i Skills giver os en unik mulighed for yderligt at løfte dagsordenen om at styrke erhvervsuddannelserne og rekrutteringen.”
DM i Skills 2027 bliver afholdt ved DGI Huset i april måned 2027. Her vil 300 af de dygtigste unge fagtalenter fra hele landet være samlet for at dyste om guldmedaljer i mere end 40 fag. Hos SkillsDenmark ser man frem til samarbejdet med Vejle Kommune.
”Vi er enormt glade for ansøgningen fra Vejle Kommune, der allerede nu har en virkelig god og gennemarbejdet plan. DM i Skills har aldrig været i Vejle før, og vi glæder os til at samarbejde med kommunen om at sætte fokus på de faglærte uddannelser og stoltheden ved at være dygtig til et håndværk. Vejle er en fremragende uddannelses- og erhvervsby og deres ambitioner for eventet passer perfekt til DM i Skills”, siger formand for SkillsDenmark, Søren Heisel.
SkillsDenmark havde modtaget to gode ansøgninger om at afholde DM i Skills og derfor er værtsbyen for 2028 også blevet fastlagt. DM i Skills kommer tilbage til Næstved i 2028.
”Vi er helt enormt stolte over at DM i Skills igen kommer til Næstved. Vi har fokus på, at flere unge får øjnene op for erhvervsuddannelserne og et DM i Skills er et fantastisk udstillingsvindue. Hele Næstved vil være klar til at skabe en folkefest, hvor vi som altid vil tage godt imod vores gæster”, siger Carsten Rasmussen (S), borgmester i Næstved Kommune.
DM i Skills blev afholdt i Næstved i 2019 med stor succes og kommer altså tilbage til byen i 2028.
”Det er en stor fornøjelse, at Næstved gerne vil være værtsby igen. Vi ved at kommunen går all-in på at fejre de faglærte og udbrede kendskabet til erhvervsuddannelser. Vi glæder os meget til at arbejde sammen med både uddannelser, kommune og erhvervsliv i Næstved igen. Både Næstved og Vejle er fremragende værtsbyer for DM i Skills”, siger næstformand i SkillsDenmark, Michael Boas Pedersen.
For yderligere oplysninger kontakt:
SkillsDenmark: Kommunikationschef Rudi Damkjær – 20923464 / rda@skillsdenmark.dk
Vejle Kommune: Borgmester Jens Ejner Christensen – 2016 3214
Næstved Kommune: Borgmester Carsten Rasmussen – 2545 0943 / caras@naestved.dk
Kontakter
Rudi Raahauge DamkjærKommunikationschef, SkillsDenmarkSkillsDenmark
Tlf:+4520923464rda@skillsdenmark.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra SkillsDenmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SkillsDenmark
EU-ministre samles i Herning under EuroSkills 20252.6.2025 10:25:04 CEST | Pressemeddelelse
Når Europas dygtigste unge faglærte samles i Herning til EuroSkills 2025 i september, bliver byen samtidig et politisk samlingspunkt for EU’s ministre med ansvar for erhvervsuddannelser.
EuroSkills Herning 2025 bliver den største EuroSkills-konkurrence nogensinde20.5.2025 10:19:59 CEST | Pressemeddelelse
EuroSkills Herning 2025 bliver den hidtil største EuroSkills-konkurrence målt på antallet af konkurrerende fagatleter. Det står klart efter fristen for at tilmelde fagatleter er lukket og ikke mindre end 597 unge talenter fra hele Europa har meldt deres ankomst til Danmark. Et rekordstort antal, der glæder arrangøren.
Nyt site hjælper skoler til at besøge Euroskills Herning 202511.4.2025 12:16:16 CEST | Pressemeddelelse
Et stort forberedelsessite til besøg ved EuroSkills Herning 2025 er netop lanceret. Her serveres inspirationsvideoer, undervisningsmateriale og praktisk info om det kæmpestore event. Så de unge både kan glæde sig til besøget og få faglig læring ud af det.
Danmark stiller med rekordstort landshold til EuroSkills 20259.4.2025 14:49:33 CEST | Pressemeddelelse
Danmark sender sit største Skillslandshold nogensinde til EuroSkills 2025 i Herning. De 43 talentfulde fagatleter er officielt udtaget og skal konkurrere mod Europas bedste unge faglærte den 9.-13. september 2025.
Materialeforbrug, affaldshåndtering og genanvendelse: LOOP skal gøre EuroSkills Herning 2025 mere bæredygtigt1.4.2025 15:46:18 CEST | Pressemeddelelse
Når EuroSkills Herning 2025 afholdes til september, bliver det med en grøn dagsorden. Med det nye bæredygtige initiativ LOOP skal materialespild fra konkurrencerne reduceres, og affald håndteres mere ansvarligt før, under og efter eventet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum