Vejhælp er ikke længere kun til biler: Stor stigning i abonnementer på hjælp til tre- og firehjulede elscootere
24.6.2025 09:00:16 CEST | SOS International | Pressemeddelelse
Der kommer mange nye køretøjer på gader og stræder, og det stiller krav til vejhjælpen. Sidste måned var hjælp til elscootere det næstmest solgte abonnement hos SOS Dansk Autohjælp.

Når man siger vejhjælp, tænker de fleste nok på havarerede biler, punkterede dæk eller døre, som ikke kan åbnes. Men i takt med den teknologiske udvikling kommer der nye typer køretøjer på vejene, som også kan gå i stå.
I øjeblikket oplever SOS Dansk Autohjælp stor fremgang i kunder, som ønsker vejhjælp til elscootere. Hvis man sammenligner nytegnede abonnementer i april og maj i år med samme periode i 2023, har hele 78% flere tegnet et vejhælps-abonnement til deres elscooter, så de er sikret, hvis den skulle bryde sammen eller punktere. Det gør den type abonnement til det andet mest solgte til privatkunder hos virksomheden lige nu.
Scooterne, som blandt andet bruges af personer, der er dårligt gående, kører på batteri og kan være altafgørende for, at folk kan komme rundt til deres daglige gøremål. Jan Bøjstrup Christensen, administrerende direktør hos SOS Dansk Autohjælp, siger:
-Vejhjælp er ikke længere bare vejhjælp. Ny teknologi, specielt på batteriområdet, gør, at vi hele tiden skal holde os opdaterede. Vi er glade for at kunne tilbyde vores kunder tryghed på vejene uanset hvilket køretøj, de benytter.
Bugsering topper listen over hjælp
Hvis man kigger på, hvad folk med elscootere så skal have hjælp til, topper bugsering listen. I hele 80% af tilfældene, hvor SOS Dansk Autohjælp rykker ud til en kunde med elscooter, skal den bugseres til et værksted. Det kan for eksempel skyldes motorstop, eller at der ikke er mere batteri tilbage. Derefter følger nødreparationer på stedet med 5% af sagerne og nødtætning samt boost af motoren, der begge står for 3% af sagerne.
Skulle uheldet være ude, er det vigtigt på forhånd at have sikret sig, hvordan man kan få hjælp, især da de batteridrevne køretøjer kan transportere en langt væk hjemmefra. Derfor kan det være en fordel at overveje et vejhjælpsabonnement også til andre køretøjer end bil.
Nøgleord
Kontakter
Nina Juhl ØstergaardPresserådgiverSOS International
(Pressetelefonen modtager ikke sms)
Billeder
Links
SOS International: Global rækkevidde, nordisk ekspertise
SOS Dansk Autohjælp er en del af SOS International.
SOS International er en førende assistanceorganisation i Norden. Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International assistance overalt i verden, 24/7/365 inden for de to divisioner: Mobility og Travelcare.
SOS International består af 1.200 kolleger, der til sammen taler 30 forskellige sprog. Derudover har SOS International et omfattende verdensomspændende netværk af mere end 16.500 kvalificerede leverandører, udbydere og partnere, der gør det muligt at hjælpe mennesker over hele kloden inden for områderne rejseassistance og vejhjælp.
SOS International er ejet af nogle af Nordens største forsikringsselskaber, og kunderne er blandt andre forsikringsselskaber og bilproducenter.
Hver dag hjælper SOS International over 3.500 mennesker, og har i alt ydet assistance i 189 lande siden grundlæggelsen i 1961.

Følg pressemeddelelser fra SOS International
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SOS International
Forår på vejene: Små forberedelser med stor gevinst for trafiksikkerheden20.4.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mildere temperaturer betyder, at tiden er inde til at give bilen et forårstjek og skifte til sommerdæk. Det kan reducere både risikoen for uheld og uforudsete stop på vejene.
Skal campingvognen ud at rulle i påsken? Her er tjeklisten26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Påskeferien markerer starten på camping-sæsonen for tusindvis af danskere – men mange risikerer forsinkelser og problemer på vejen, hvis vognen ikke bliver tjekket ordentligt efter vinterpausen.
SOS International styrker bundlinjen efter flere års transformation18.3.2026 14:25:06 CET | Pressemeddelelse
SOS International leverede i 2025 det bedste resultat i virksomhedens 64-årige historie med et overskud før skat på 92 mio. kr. Det er en forbedring på 36 mio. kr. i forhold til året før og resultatet af flere års målrettet styrkelse af assistanceselskabet.
1.300 skader sidste år: Er du klar til skiferien?5.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
SOS International forventer travlhed i vinterferien. Sidste år hjalp SOS International 1.300 danskere, der kom til skade på ski – særligt unge og 50+.
Danskere kører mod sneen: Sådan undgår du uheld og nedbrud på vinterferien4.2.2026 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mange danskere kører i de kommende uger på vinterferie i bil. Her får du SOS Internationals bedste råd til at undgå uheld og nedbrud på turen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

