Københavnske idrætsforeninger bakker op om Skole OL
19.6.2025 07:45:00 CEST | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse
Mødet med nye sportsgrene, aktive fællesskaber og glæden ved bevægelse er i fokus, når københavnske idrætsforeninger hjælper med at afvikle DIF Skole OL i København.

I disse dage er tusindvis af skoleelever fra hele landet samlet på Sundby Idrætspark i København til årets Skole OL-finaler.
Bag den store idrætsfest og de mange lokalstævner, der har fundet sted hele skoleåret, ligger et stort arbejde fra en række københavnske idrætsforeninger.
Det gælder blandt andet foreningen CIK Brydning, hvor Rami Zouzou er formand og træner. Han har blandt andet været ude på skolerne for at introducere brydning i idrætstimerne, arrangeret lokalstævner og stillet op som dommer til finalerne.
Det gør han både for at udbrede kendskabet til brydesporten – men også for at vise eleverne nye måder at dyrke idræt på. Og det er gået rigtig godt, fortæller han.
”De har været overraskende positive. Det har været med til at skabe nye sociale relationer ude på skolerne, og så har vi fået aktiveret nogle elever, som normalt ikke ville blive aktiveret ved eksempelvis fodbold. De har oplevet en ny form for bevægelsesglæde.”
Og det er faktisk det allervigtigste, mener Rami Zouzou.
”Det betyder ikke så meget for mig, om de efterfølgende starter til brydning i CIK. Hvis de derimod tager med sig, at de har haft det sjovt med at bevæge sig og måske har lært at bevæge sig på nye måder, som de ikke troede, de kunne, så er min mission lykkedes”, siger han.
De københavnske foreningers engagement stopper ikke ved de sportslige aktiviteter. Flere har også hjulpet til med de mere praktiske opgaver omkring Skole OL-finalerne.
Det gælder blandt andet en gruppe U14-drenge fra fodboldklubben B1908, som har fungeret som velkomstværter på Gerbrandskolen. Her har de taget imod skoleklasser fra Fyn og Jylland, der skulle overnatte på skolen under finalerne.
OL-idræt på skoleskemaet
For at styrke samarbejdet mellem skoler og foreninger i forbindelse med Skole OL har Københavns Kommune oprettet en samarbejdspulje, hvor idrætsforeninger har kunnet søge støtte til undervisningsforløb og aktiviteter for skoleklasser, der skulle deltage i Skole OL.
En af de foreninger, der har benyttet sig af puljen, er Amager Volley. I løbet af skoleåret har klubben haft elever fra både Dyvekeskolen og Højdevangskolen gennem et volleyforløb i idrætstimerne – og det har gjort stort indtryk, fortæller klubkoordinator Sofie Godske.
”Jeg tror, der var mange af eleverne, der blev overraskede over, at volley faktisk er en seriøs sport, og at der er nogle, der går til det. Det var også med til at åbne deres verden for andet end fodbold og håndbold og gav dem en lidt større sult på at blive gode til det,” fortæller hun.
Efter skoleforløbene fik eleverne mulighed for både at komme til prøvetræning i Amager Volley og til at opleve nogle elitekampe. Og her dukkede flere elever op, fortæller Sofie Godske, der nu håber, at deltagelsen i Skole OL kan vække endnu større interesse for sporten.
”Jeg håber selvfølgelig, at de har haft det vildt sjovt med sporten, og at de er kommet tættere på hinanden gennem forløbet. Og så håber jeg, at de er blevet mere nysgerrige på volley, og at det ikke bare er en hyggesport, men at man faktisk kan gå til det og også spille på eliteplan”, siger hun.
Amager Volley planlægger allerede nu at tage aktiv del i Skole OL igen næste år.
Disse foreninger har hjulpet til under DIF Skole OL i København:
- Amager Volley
- BK Grøndal
- B1908
- Christianshavns Idræts Klub (CIK) Brydning
- Danske Studenters Roklub
- IF Gulfoss
- IF Lavia København
- KIF Atletik
- Københavns Roklub
- Nørrebro Cricket Club
- Outdoorforeningen
- Roforeningen SVIK
- Sparta
- Svømmeklubben MK31
Fakta:
- DIF Skole OL er hele Danmarks officielle olympiske lege for skoleelever fra 0.-8. klasse. 4.-8. klasserne dyster i ti forskellige idrætsgrene: atletik, bowling, brydning, bueskydning, combat archery, cricket, orienteringsløb, roning, teenvolley og svømning.
- København er værtsby for Skole-OL-finalen i 2025-2028. Finalen finder sted i uge 25 og afholdes i Sundby Idrætspark.
- Københavns Kommune har afsat 300.000 kroner årligt i 2025-2028 til Skole OL Samarbejdspuljen.
- Du kan læse mere om DIF Skole OL her: DIF | Skole OL
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:33662345Billeder

Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Nyt uafhængigt ekspertudvalg er blevet udpeget. Nu skal de sætte retningen for Københavns kulturliv2.7.2026 09:02:03 CEST | Pressemeddelelse
Ekspertudvalget, der består af syv medlemmer med forskellige erfaringer og perspektiver fra kultur-, samfunds- og erhvervslivet, skal granske rammerne for Københavns kulturliv og sætte en ny, ambitiøs og langsigtet retning for udviklingen af hovedstadens kulturliv.
Øger beredskab ved strand og havn i weekenden26.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det varme sommervejr i de kommende dage får Københavns Kommune til at indsætte ekstra livreddere og øge indsatsen fra Havne- og Natteværter. Det skal bidrage til en tryg og sikker weekend ved vandet.
Havneværterne sejler natten lang under studenterfejring24.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En udvidet natindsats på vandet i den kommende weekend skal bidrage til tryghed og sikkerhed, når tusindvis af studenter og andre festglade gæster samles ved Københavns Havn.
Sådan kommer Tingbjergs nye vartegn til at se ud16.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vinderen af arkitektkonkurrencen om Tingbjerg Multihal er fundet. Med plads til både kultur, idræt og hverdagsliv bliver den et nyt samlingspunkt for hele København.
HUSET rykker kulturen ud af huset - og ud i byen under renovering12.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns og Danmarks ældste kulturhus skal renoveres fra efteråret i år. Mens håndværkerne tager fat, flytter HUSET sit kulturprogram ud i København og fortsætter aktiviteterne på nye scener og lokationer rundt om i byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum