Under Copenhagen Sprint kan du nu genbruge din take-away emballage
21.6.2025 08:00:00 CEST | Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen | Pressemeddelelse
I denne weekend under Copenhagen Sprint kan man aflevere sin genbrugsemballage i en stander 21 steder på cykelruten ved Statens Museum for Kunst, Rådhuspladsen og Runddelen. Indsatsen finansieres af EU-midler og Københavns Kommune står for projektet.

En plastbakke til pomfritter, en kop med kaffe eller en tallerken med en burger. Når man nyder sin mad på en bænk i solen i København eller drikker en kop kaffe på farten, så ender emballagen oftest i skraldespanden. Men med et nyt forsøg vil Københavns Kommune nu lave om på det.
I første omgang vil man under Copenhagen Sprint i weekenden d. 21 og 22 juni kunne aflevere sin genbrugsemballage i en stander 21 steder på cykelruten ved Statens Museum for Kunst, Rådhuspladsen og Runddelen.
Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune glæder sig over, at det inden længe bliver nemmere at genbruge sin take-away emballage:
”Klimaet venter ikke på os, og derfor er det en rigtig god nyhed, at vi nu får mulighed for at genbruge emballagen i stedet for blot at smide det ud til forbrænding. Det er min klare politiske ambition, at vi skal genbruge mere generelt i stedet for at producere mere affald. Og det her forsøg, der heldigvis fortsætter efter sommerferien, er et rigtig godt skridt i den retning,” siger hun.
Retursystemet i København vil omfatte både mad- og drikkeemballage og adskiller sig derved fra modellen i fx Aarhus, hvor der indtil videre kun indsamles kopper.
Derudover er systemet i København åbent over for andre emballageoperatører på det danske marked, der kan bruge returpunkterne.
Du kan donere din emballage
Ved to af standerne kan man donere sin take-away emballage. Pengene går til Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen støtter op om projektet, i forhold til at mindske affald i byrummet og i naturen. Sådan lyder det fra Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening:
”Det er godt og vigtigt, at man nu tager skridtet mod et system for genbrugeligt take-away emballage i København. Netop emballage fra take-away er en af de største kilder til affald i naturen og i vores havmiljø. Samtidig er der et unødvendigt stort ressourceforbrug forbundet med at producere emballage, som kun bruges i ganske kort tid, inden det havner som affald. Vi håber, at man på sigt vil kunne udbrede et lignende system nationalt”, siger Lars Midtiby
Virksomheden New Loop
Det er virksomheden New Loop, der står for at sætte standerne op og håndtere forsøget med retursystemet til det genbrugelige take-away emballage. Pengene kommer ind på din konto, når du scanner koppen og leverer emballagen tilbage i en stander. Anders Barsøe, CEO for New Loop glæder sig til at komme i gang med forsøget i København:
”Vi er enormt stolte over at skulle etablere og facilitere infrastrukturen for pant-genbrugsemballager i byrummet og dermed gøre det nemt for københavnere og virksomheder at vælge en løsning, der reducerer både affald og ressourceforbrug markant. Det her er et kæmpe skridt for København – og for klimaet," siger han.
Til september bliver der opstartet et nyt og lignende forsøg, hvor der vil blive sat 32 standere op i og omkring middelalderbyen inden årets udgang.
Det forventes, at der vil være 20.000 forventede deltagere pr. dag til Copenhagen Sprint. Indsatsen finansieres af EU-midler og Københavns Kommune står for projektet.
Andre indsatser for genbrugeligt take-away emballage
Nationalt partnerskab på finansloven
- Som en del af finansloven for 2025 blev det aftalt, at der skulle etableres et partnerskab for genbrug af take-away emballage. Med en årlig bevilling på 5 mio. kr. fra 2025 til 2027 skal partnerskabet udvikle løsninger, blandt andet til pant- og retursystemer, harmonisering og standardisering af design samt udveksling af erfaringer om forbrugeradfærd.
- Københavns Kommune vil byde ind med viden og data til det nationale partnerskab.
Aarhus Kommune
- Aarhus Kommune startede tilbage i 2023 et treårigt forsøg, hvor man satte et frivilligt system for genbrug af kaffekopper op i byen.
- På den måde er det op til caféerne selv at tilbyde genbrugskopper med pant og så kan man som borger levere kopperne i en automat sat op af kommunen i byen.
Københavns Kommunes andre projekter med genbrugelig take-away emballage
- Change (K)now – EU-projekt: Change (K)now projektet har samlet fået bevilliget 4,6 mio. euro fra EU. I projektet til Teknik- og Miljøforvaltningen samarbejde med 22 andre partnere i otte lande (Letland, Estland, Litauen, Polen, Tyskland, Danmark, Finland og Sverige). Løsningerne, der testes hos alle partnerne i ovenstående lande, skal publiceres og have et skaleringspotentiale. Desuden skal København være vært for den afsluttende konference for Change (K)now-projektet i slutningen af 2026. Københavns Kommune er dermed en central testpartner i projektet, og Teknik- og Miljøforvaltningen skal bl.a. sikre, at der samles viden igennem de aktuelle løsninger og få relevante aktører involveret i projektet.
- Som en del af Change Now projektet vil Københavns Kommune teste genbrugssystemet med returpunkter ved endnu et event i København ’Copenhagen Street Days og EM i 3x3 basketball’ d. 5.-7. september 2025 med 10.000 forventede deltagere pr. dag. Her vil al mad- og drikkeemballage være genbrugeligt.
- Omlægning af Københavns Kommunes skolemad EAT’s emballager til genbrug, hvor emballagen bliver sporet. Der vil kunne trækkes data på, hvor mange gange den enkelte emballage er blevet brugt og hvor meget CO2 EAT sparer årligt.
Nøgleord
Kontakter
Teknik- og Miljøforvaltningens pressevagt
Tlf:2327 8090presse@tmf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Nye tal på byggesagsområdet: Sagsbehandlingstider i København godt på vej i mål6.3.2026 12:01:51 CET | Pressemeddelelse
KL har netop udsendt årets tal på byggesagsområdet, der viser, om København overholder de aftalte sagsbehandlingstider mellem kommuner og stat. Borgmester glæder sig over udviklingen og retter nu fokus på at få lokalplanerne til at følge trop på den positive udvikling.
København og Frederiksberg kommuner: Glædeligt med ny håndsrækning til skybrudssikring23.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har netop sendt et nyt lovforslag i høring, der gør det muligt for kommuner og forsyningsselskaber at færdiggøre flere klimatilpasningsprojekter, som allerede er planlagt. Projekterne skal beskytte byer og borgere mod ødelæggende oversvømmelser, når kraftige regnskyl og skybrud rammer.
Evaluering: færre biler og flere fodgængere i Middelalderbyen17.2.2026 07:30:39 CET | Pressemeddelelse
Evalueringen af omlægningen af parkeringspladser i Middelalderbyen er landet og skal i høring. Klima-, miljø- og teknikborgmesteren vil indføre flere midlertidige tiltag, så byrummene bliver udnyttet bedre, indtil de permanente byrum bliver etableret.
Line Barfod vil indføre krav om ejerboliger i nybyggeri i København hurtigst muligt27.1.2026 13:41:54 CET | Pressemeddelelse
I et nyt udspil vil regeringen og partierne i forligskredsen bag planloven give kommunerne mulighed for at bestemme, at op til 25 pct. af boligmassen i nye boligområder skal være ejerboliger. Den mulighed findes ikke i dag.
Københavns Kommune vil understøtte bevaring af eksisterende byggeri med ny guide26.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som et led i Københavns Kommunes nye Klimastrategi og Klimahandleplan skal udledningerne fra byggeriet i byen nedbringes. Det skal en ny guide hjælpe med til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum