Balance Danmark

Ros fra Balance Danmark: Største analyse af udligningssystemet i 30 år

Del

Regeringen har netop præsenteret det kommissorium, der skal danne baggrund for en ny tilskuds- og udligningsreform.

”I dag er det helt på sin plads at sende en stor ros videre til regeringen for et utroligt ambitiøst kommissorium. Der er lagt op til den største analyse af tilskuds- og udligningssystemet i 30 år,” siger Kim Ruberg, formand i Balance Danmark.

Tilbage i september 2024 sendte Balance Danmark sammen med 50 borgmestre et brev til regeringen og Folketingets partier med en klar anbefaling om, at en kommende reform af udligningssystemet bør baseres på en omfattende analyse af hele det kommunale finansieringssystem med fokus på de tre bærende dele af systemet: Udligning, særtilskud og skat.

En anbefaling, som KL og samtlige 98 borgmestre i Danmark senere bakkede op om gennem ni bærende principper forud for ændringer i tilskuds- og udligningssystemet.   

”Balance Danmark har siden den seneste udligningsreform arbejdet hårdt for en bred og grundig analyse af udligningssystemet med det klare mål at få skabt et system, der er robust og sikrer balance på tværs af landet, og som samtidigt sikrer forudsigelighed om de økonomiske rammer for kommunerne. Derfor er vi også utroligt glade for, at regeringen nu lægger op til en så omfattende analyse, der skal baseres på et fagligt grundlag, og som både kigger på indtægts- og udgiftssiden. Det er der al mulig grund til at lette på hatten for,” siger Kim Ruberg.

Regeringen lægger også op til, at Finansieringsudvalget, der er et fagligt udvalg under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og som skal afgive sin rapport senest ved udgangen af 2027, kan inddrage ekstern faglig bistand i analyseperioden.

”Vi vil fra Balance Danmarks side – sammen med vores mange medlemskommuner – naturligvis bidrage til det store arbejde, som nu følger. Vi ser frem til at komme med konkrete input og hjælper gerne udvalget med at komme rundt i landet og lytte til synspunkter og faglige erfaringer fra kommunerne, praktikere og fagfolk,” siger Kim Ruberg.

Kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde med forberedelse af ændringer i det kommunale tilskuds- og udligningssystem kan læses her.

Kontakter

Martin Ø. CarstensenSekretariatschefmac@balance-danmark.dk

Tlf:23 71 00 43

Balance Danmark

Balance Danmark er en partipolitisk uafhængig organisation, der kæmper for et Danmark i bedre balance.

Følg pressemeddelelser fra Balance Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Balance Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye