Kriminalitet blandt flygtninge på starthjælp smittede til deres naboer

Da politikerne i 2002 indførte den såkaldte starthjælp, betød det, at ydelsen til nyankomne flygtninge og familiesammenførte i nogle tilfælde blev reduceret til 50% i forhold til kontanthjælpsniveauet.

Det førte i første omgang til, at flere flygtninge kom i beskæftigelse, men da forskere fra ROCKWOOL Fonden i 2023 undersøgte effekterne af starthjælpen, 16 år efter den blev indført, viste der sig en stribe af uhensigtsmæssige langtidskonsekvenser for de familier, der kom til Danmark efter juli 2002 og blev tildelt starthjælp – herunder markante stigninger i kriminaliteten blandt både de voksne flygtninge og teenagere i familier på starthjælp.

Nu har lektor i økonomi David Jinkins på CBS i København sammen med kolleger på universiteter i USA og Australien vist, at de negative effekter af de lave starthjælp-ydelser også kan ses, når man analyserer, hvordan det gik flygtningenes ikke-danske naboer. 

En nabo i denne sammenhæng forstås som en person, der bor i samme opgang, som en flygtning på starthjælp.

Kriminalitet spredte sig til naboer
Forskerne fandt, at ikke-danske naboer til flygtninge på starthjælp – ligesom flygtningene selv - begik mere kriminalitet. De ikke-danske naboer var selv flygtninge, immigranter eller efterkommere.

For hver ekstra flygtning på starthjælp, der blev dømt for en forbrydelse, blev yderligere 2,67 ikke-danske naboer dømt for kriminalitet i løbet af de følgende 10 år.

Målet er kumulativt, så efter 10 år var 8,9 procentpoint flere ikke-danske personer dømt for en forbrydelse blandt dem, der havde boet i en opgang, hvor flygtninge blev anvist en bolig lige efter starthjælp blev indført i 2002.

”Det svarer til, at 57 procent flere blev dømt for kriminalitet, sammenlignet med ikke-danske naboer til flygtninge, der blev placeret i de 16 måneder før starthjælpen blev indført," siger David Jinkins.

Kun starthjælp til forskel
I det nye forskningsprojekt har forskerne analyseret 10 års data om bopæl, indkomst, opholdstilladelse og kriminalitet for knap 3.800 indvandrere og deres efterkommere. Nogle var naboer til flygtninge, der ankom til Danmark før indførelsen af starthjælp, mens andre boede tæt på flygtninge, der ankom efter juli 2002 og dermed fik tildelt starthjælp.

Gruppen af naboer til flygtninge, der ankom til Danmark i månederne op til 1. juli 2002, hvor starthjælpen blev indført, var ikke anderledes end naboerne til de flygtninge, der ankom i månederne efter indførelsen.

” Da starthjælpen til nyankomne flygtninge er det eneste, der ændrer sig efter juli 2002, kan vi se, at forskellen i kriminalitet mellem disse to grupper af naboer skyldes, at flygtningene modtog lavere ydelser: Det var den markante reduktion i ydelser til nyankomne flygtninge, der fik både flygtningene selv og deres ikke-danske naboer til at begå mere kriminalitet, end de ellers ville have gjort”, vurderer David Jinkins.

Den øgede kriminalitet blandt ikke-danske naboer er vedvarende og akkumulerer over de ti år, som forskerne følger udviklingen. Lovovertrædelserne bestod primært af butikstyveri og tyveri, men der var også flere, der blev dømt for forbrydelser mod den offentlige orden, politiet og våbenlovgivningen. Trafikforseelser er udeladt af analysen.

De starthjælp-berørte flygtninge havde også naboer, som hverken var immigranter eller efterkommere, men her så forskerne ingen stigning i kriminaliteten.

I gruppen af naboer til de flygtninge, der modtog starthjælp i de første 16 måneder efter ordningen blev indført, blev i alt 275 ikke-danske naboer til flygtninge på starthjælp straffet for samlet 800 forbrydelser i løbet af de følgende ti år. Men ikke alle disse forbrydelser kan tilskrives start hjælp

Beskæftigelsen steg i starten, men…
Starthjælpsreformen fra 2002 er særlig interessant for forskerne, fordi den betød, at en specifik gruppe mennesker (nyankomne flygtninge, der opfyldte bestemte kriterier) fik markant ændrede vilkår (betydeligt lavere ydelser) sammenlignet med en tilsvarende gruppe mennesker (nyankomne flygtninge med samme kriterier, men som ankom lige før reformens indførelse).

I 2023 udgav forskere fra ROCKWOOL Fonden en analyse, der viser, at effekten af starthjælpsreformen i første omgang var, at flere mandlige flygtninge hurtigere tog et job.  Før reformen fandt omkring 10 % af alle voksne flygtninge arbejde inden for deres første år i Danmark—efter reformen steg det til omkring 20 %.

Men de lavere ydelser førte ikke til varig beskæftigelse. Efter10 år i landet var kun cirka halvdelen af de voksne flygtninge, der havde modtaget starthjælp, i arbejde. Dette var sammenlignet med beskæftigelsesniveauet for flygtninge, der havde modtaget højere kontanthjælp.

Desuden observerede forskerne en række andre negative effekter i årene efter, at flygtningefamilier ankom til Danmark og begyndte at modtage starthjælp:

Selvom nogle voksne hurtigere kom i arbejde, var det ofte i job med lavere stabilitet og løn.

Desuden begik en stigende andel af de voksne flygtninge og teenagere kriminalitet, flere af flygtningebørnene klarede sig dårligt i skolen og færre teenagere gennemførte en ungdomsuddannelse. Også færre af de flygtninge, der var i skolealderen ved ankomst, kom i beskæftigelse, når de nåede arbejdsduelig alder. Det betød, at flere flygtninge blev afhængige af offentlige ydelser.

Beregnet 15–16 år efter starthjælpen blev indført, vurderede forskere fra ROCKWOOL Fonden, at den samfundsøkonomiske omkostning af hver starthjælpsfamilie (to voksne og to børn) var et minus på 100.000 kroner om året.

Kriminalitet smitter
Den nye forskningsartikel tilføjer et ekstra lag af viden til tidligere undersøgelser af starthjælpsreformen og viser, at virkningen af en families sociale sikkerhedsnet rækker ud over selve den familie, der tildeles starthjælp. 

Der findes i forvejen omfattende forskning, der har påvist forskellige afsmittende virkninger af kriminalitet indenfor familien. De nye data viser, at kriminalitet også kan påvirke udenfor familien – til andre personer i det nære nabolag med lignende baggrund.

”Det er vigtigt, at politikere ser hele billedet, når de overvejer at indføre nye regler – ikke mindst på integrationsområdet: Her ser vi, at ændringer i det sociale sikkerhedsnet fører til betydelige langsigtede negative effekter, der rækker ud over de personer, der påvirkes direkte. Ud over de negative konsekvenser for flygtningene selv, har deres kriminalitet også påført tab for ofrene og belastet retssystemet,” siger David Jinkins.

FAKTA OM FORSKNINGSUNDERSØGELSEN ”Welfare Program Spillovers”

Forskerne bag undersøgelsen:
• David Jinkins, lektor i økonomi, CBS
• Elira Kuka, lektor i økonomi, George Washington University, USA
• Claudio Labanca, adjunkt i økonomi, Monash University, Australien

Alle tre forskere er også tilknyttet IZA Institute of Labor Economics, en tysk nonprofitorganisation og netværk, der samler økonomisk forskning fra flere lande.

• Forskerne sammenlignede 10 års data om bopæl, indkomst, opholdstilladelse og kriminalitet for knap 3.800 ikke-danske naboer i alderen 16–55 år.

• Nogle var naboer til flygtninge, der ankom i de 16 måneder før starthjælpen blev indført, mens andre var naboer til flygtninge, der ankom i de 16 måneder efter 1. juli 2002 og dermed modtog hjælpen.

• Flygtninge fra Afghanistan og Balkan blev udelukket fra dataene, fordi Udlændingestyrelsen midlertidigt standsede afghanske asylsager efter Talibans fald i slutningen af 2001, og Kosovo blev betragtet som sikkert i begyndelsen af 2002. Disse ændringer påvirkede tildelingen af flygtningetilladelser fra disse regioner omkring tidspunktet for starthjælpsreformen.

FAKTA OM STARTHJÆLP

• Starthjælp, indført 1. juli 2002, var en lavere ydelse til personer, der havde opholdt sig mere end ét år inden for de seneste otte år uden for EU/EØS. Ydelsen blev reduceret, så en mor og far med ét barn i nogle tilfælde kunne modtage et beløb svarende til halvdelen af kontanthjælpen. Formålet med den lavere ydelse var at skabe incitament til beskæftigelse og dermed forbedre integrationen af flygtninge.
  
  
• Starthjælpen hed oprindeligt integrationsydelse i de første tre år efter opholdstilladelsen.
  
  
• I 2012 blev ydelsen afskaffet, for så at blive genindført i 2015.
  
  
• Med finansloven for 2019 blev ydelsen yderligere sat ned for forsørgere, og navnet blev ændret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen.
  
  
• I 2021 blev der indført et midlertidigt forsørgertillæg til ydelsen.
  
  
• I 2025 hedder ydelsen selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og satsen mellem 6.789 – 13.577 kr./ md.  Lavest for under 30-årige og højest for enlige forsørgere (hjemmeboende personer under 30 år får 2925 kr./md.)[1]
  
  
• Til sammenligning er kontanthjælpen i 2025 mellem 8231 – 16.972 kr./md. (hjemmeboende personer under 30 år får 3972 kr./md.)[2]

[1] https://bm.dk/satser/satser-for-2025/selvforsoergelses-og-hjemrejseydelse-eller-overgangsydelse

[2] https://bm.dk/satser/satser-for-2025/kontanthjaelp