Solskin, sommer og samhørighed – København er klar til sommerens rykind
13.6.2025 07:00:00 CEST | Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen | Pressemeddelelse
Sommeren er over os, og det betyder ekstra mange gæster i gaderne og mange arrangementer sommeren igennem. For at håndtere det ekstra tryk skruer Teknik- og Miljøforvaltningen igen i år op for sommerindsatsen med ekstra renhold og tilstedeværelse i bybilledet. Gæster i byens parker, grønne områder og langs havnen opfordres til at udvise hensyn og rykke tættere sammen, så der er plads til alle.

Konsulterer man en kalender, så kan den oplyse, at vi er kommet godt ind i årets første sommermåned.
Det ses også i bybilledet i København, hvor der tydeligvis er flere mennesker på gaderne og i byens grønne og rekreative områder. Det er både antallet af turister, som er steget i takt med foråret og nu sommerens komme, og københavnerne selv, som vil ud og nyde det gode vejr.
Der sker bare noget i København på denne tid af året, men det betyder også, at der er mere kamp om pladsen og et øget pres på byen.
Der åbnes for vandet
For at gøre det til en god oplevelse for alle sætter Teknik- og Miljøforvaltningen hvert år gang i en række tiltag. Nogle af praktisk karakter – andre for at få byen til at tage sig ud fra sin bedste side.
Fra mandag i uge 25 kan byens børn igen indtage soppesøerne og vandlegepladsen i Fælledparken. De vil skiftevis have åbent hver dag frem til og med uge 34. En præcis oversigt over åbningstider findes på Københavns Kommunes hjemmeside.
Link til oversigt over åbningstider for soppesøer og vandlegeplads
Også alle byens drikkeposter er tilgængelige, hvis man får brug for at tanke op i sommervarmen, og så er der igen gang i alle byens springvand.
Link til oversigt over drikkeposter
”Sommeren i København er en særlig tid, hvor vi som forvaltning har et stort arbejde med at sikre, at byen ikke bare tager sig godt ud, men også kan håndtere de mange mennesker. Særligt grønne og rekreative områder er eftertragtede besøgsmål. Vi oplever, at folk generelt er gode til at udvise hensyn, men for at sikre, at der er plads til alle, og alle får en god oplevelse, så opfordrer vi til, at man rykker lidt tættere sammen og ikke skruer ens medbragte højtaler på maksimum, hvis man vil høre musik,” siger Helene Vinther Seidler, der er områdechef i Teknik- og Miljøforvaltningen.
Fokus på renhold
Et øget antal besøgende betyder også, at der produceres langt mere affald i løbet af sommeren.
For at kunne håndtere det skruer Teknik- og Miljøforvaltningen op for arbejdet med renhold og affaldstømning, og der vil være flere medarbejdere på gaderne til at løfte opgaven. Særligt i Indre By vil affaldskurve og containere oftere blive tømt, og gaderne fejes oftere.
I byens parker ruller forvaltningen igen i år større affaldscontainere ind for at supplere de faste affaldskurve.
”Der er en fantastisk stemning og masser af liv i parkerne og de grønne områder, men det kan altså hurtigt blive spoleret, hvis der ligger affald. Derfor opfordrer vi kraftigt til, at man benytter sig af de muligheder, der er for at komme af med sit affald. I stedet for at efterlade pizzabakken eller pappet fra den ramme øl, man har delt med vennerne, så tag det med eller smid det i en affaldskurv på vejen ud,” siger områdechef Helene Vinther Seidler.
Mange events kommer til byen
Vanen tro vil der i løbet af sommeren også blive afviklet mange store og små events i byen i løbet af sommeren.
Copenhagen Marathon og Distortion er begge veloverståede, men allerede fra den 21. til den 22. juni kommer nogle af verdens bedste cykelryttere til København, når byen lægger gader til World Tour Cycling.
Større events denne sommer:
- Copenhagen Sprint – 21. – 22. juni 2025.
- Copenhagen Jazzfestival – 4. – 13. juli 2025.
- Aia Sound – forventes afholdt i starten af august 2025.
- Syd for solen 7. – 9. august 2025.
- Copenhagen Historic Grand Prix – 8. – 10. august 2025.
- Copenhagen Pride – 9. – 17. august 2025.
- Ironman – 17. august 2025.
- CPH Halfmarathon - 14. september 2025.
Renhold om sommeren:
- Der opsættes 200 ekstra store containere på gader og pladser, som hver kan rumme 660 L. affald.
- De bliver tømt to gange dagligt alle ugens dage fra maj til oktober.
- Det giver mere end 73.000 ekstra tømninger.
- I Fælledparken bliver der sat 70 ekstra 660 L. containere op fra maj til september med en daglig tømning alle ugens 7 dage.
- Det svarer til 12.880 tømninger i sæsonen.
Nøgleord
Kontakter
Teknik- og Miljøforvaltningens pressevagt
Tlf:2327 8090presse@tmf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Nye tal på byggesagsområdet: Sagsbehandlingstider i København godt på vej i mål6.3.2026 12:01:51 CET | Pressemeddelelse
KL har netop udsendt årets tal på byggesagsområdet, der viser, om København overholder de aftalte sagsbehandlingstider mellem kommuner og stat. Borgmester glæder sig over udviklingen og retter nu fokus på at få lokalplanerne til at følge trop på den positive udvikling.
København og Frederiksberg kommuner: Glædeligt med ny håndsrækning til skybrudssikring23.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har netop sendt et nyt lovforslag i høring, der gør det muligt for kommuner og forsyningsselskaber at færdiggøre flere klimatilpasningsprojekter, som allerede er planlagt. Projekterne skal beskytte byer og borgere mod ødelæggende oversvømmelser, når kraftige regnskyl og skybrud rammer.
Evaluering: færre biler og flere fodgængere i Middelalderbyen17.2.2026 07:30:39 CET | Pressemeddelelse
Evalueringen af omlægningen af parkeringspladser i Middelalderbyen er landet og skal i høring. Klima-, miljø- og teknikborgmesteren vil indføre flere midlertidige tiltag, så byrummene bliver udnyttet bedre, indtil de permanente byrum bliver etableret.
Line Barfod vil indføre krav om ejerboliger i nybyggeri i København hurtigst muligt27.1.2026 13:41:54 CET | Pressemeddelelse
I et nyt udspil vil regeringen og partierne i forligskredsen bag planloven give kommunerne mulighed for at bestemme, at op til 25 pct. af boligmassen i nye boligområder skal være ejerboliger. Den mulighed findes ikke i dag.
Københavns Kommune vil understøtte bevaring af eksisterende byggeri med ny guide26.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som et led i Københavns Kommunes nye Klimastrategi og Klimahandleplan skal udledningerne fra byggeriet i byen nedbringes. Det skal en ny guide hjælpe med til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum