Kampen mod resistens hjælper både sundheden og økonomien

I dag har regeringen og folketinget fremlagt en national handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker. Planen skal bekæmpe det stigende problem med mikroorganismer, der bliver modstandsdygtige over for bl.a. antibiotika.

”Planen er et vigtig skridt for folkesundheden og tjener to formål. Dels skal den hjælpe de udsatte borgere som pludselig opdager, at den medicinske hjælp ikke længere virker på grund af modstandsdygtighed. Det er godt for sundheden. Men det er samtidigt også godt for økonomien, fordi en succesfuld indsats både vil mindske udgifter til behandling og sikre øget produktivitet i sundhedsvæsenet. Det er vist det, man kalder win-win i reklamerne,” siger Pia Heidi Nielsen, fagpolitisk ordfører i FOA.

Handlingsplanen styrker og udvider indsatsen mod antimikrobiel resistens på fire indsatsområder er: Resistensbekæmpelse, forsyningssikkerhed, infektionsforebyggelse og Internationalt engagement. 

”God hygiejne og rengøring er lig med færre indlæggelser, sygedage og dødsfald. Derfor er det godt, at planen styrker indsatsen for viden om infektionshygiejne og forebyggelse” siger Pia Heidi Nielsen.

Vi kan ikke se bakterier og vira med det blotte øje
Hun fortæller, at infektionshygiejne ikke blot er en faglig disciplin – det er den første og mest omkostningseffektive indsats i kampen mod antimikrobiel resistens. Forebyggelse reducerer behovet for antibiotika og styrker samtidig patientsikkerheden og sundhedsvæsenets bæredygtighed.

”Det er ikke nok, at omgivelserne ser rene ud. Vi kan ikke se bakterier og vira med det blotte øje. Derfor skal vi alle forstå, at hygiejnisk rengøring kræver faglighed og uddannelse. Det anerkender handleplanen i og med der arbejdes for udvikling af materialer til bl.a. FOAs faggrupper, der i det daglige arbejde kan forebygge smitte. Det er godt,” mener Pia Heidi Nielsen.

Der er med finansloven for 2025 prioriteret 130 mio. kr. til en styrket indsats mod antimikrobiel resistens hos mennesker over en fireårig periode fra 2025 til 2028. Midlerne er fordelt med 10 mio. kr. i 2025 og herefter 40 mio. kr. årligt over de kommende tre år.  Regeringen prioriterer derudover 280 mio. kr. via udviklingsbistanden til ICARS over en fireårig periode fra 2027 til 2030.