Nyt it-system skal stoppe svindel og fejl med forurenet jord
11.6.2025 06:00:00 CEST | Miljø- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen har i samarbejde med regionerne og kommunerne besluttet at igangsætte arbejdet med et fælles offentligt it-system, der skal skabe overblik over byggeaffald og jordflytninger og dermed gøre det nemmere for kommunerne at opdage fejl og svindel med forurenet jord. Der afsættes 17,6 mio. kr. i perioden 2026-2029 til projektet.
Flere sager om svindel med forurenet jord og byggeaffald har vist, at der er et stort behov for at få styr på jorden i Danmark. Derfor afsættes 17,6 millioner kroner i perioden 2026-2029 til at udvikle et nyt national it-system, der skal sikre meget bedre kontrol med jord. Det sker som en del af den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som er aftalt mellem staten, regionerne og kommunerne.
Problemerne med svindel har blandt andet handlet om dokumentfalsk, og de grelle eksempler de seneste år har vist, at der et akut behov for mere ensretning og et bedre overblik over jordflytningen, så vi kan beskytte vores fælles natur og miljø.
Det nye system skal sikre større sporbarhed og kontrol med jorden, når den flyttes fra et sted til et andet. Målet er at sikre digitale spor, der kan undersøges, hvis der er mistanke om snyd, og sikre overblik, når jorden flytter sig mellem kommuner. It-systemet skal gøre det nemmere at opdage ulovligheder, håndhæve reglerne, og straffe dem, der bryder reglerne.
Miljøminister, Magnus Heunicke, siger:
”Det er fuldstændig uacceptabelt, når mennesker tænker i at ødelægge vores miljø og natur for at tjene penge. Det skal stoppes, og derfor afsætter vi nu midler til et IT-system, der skal spille en vigtig rolle i kampen mod svindel med jord. Via digitale spor og systematisk logning af data kan vi bedre sikre, at der kommer styr på jorden, så vi kan få rettet op på fejl og undersøge mistanke om snyd med det samme."
Formand for KL's Klima- og Miljøudvalg, Johannes Lundsfryd Jensen, siger:
"Der flyttes hvert år enorme mængder jord og byggeaffald, og det stiller store krav til dokumentation og kontrol. Kommunerne løfter allerede en vigtig opgave, men vi må erkende, at der er for let adgang til at omgå reglerne i dag. Derfor er vi glade for, at vi nu sammen med regeringen tager hul på arbejdet med en digital løsning, der skal styrke sporbarheden og mindske risikoen for fejl og snyd. Det vil øge tilliden til området og skabe større tryghed for både borgere og myndigheder."
Fakta:
Udover det nationale it-system er regeringen i dialog med KL og branchen for se nærmere på regelsættet på området og vurdere, om der er behov for regelændringer. Derudover vil regeringen se på strafniveau og styrket vejledning til kommunerne, som kan bidrage til, at udfordringerne håndteres.
Kommunerne er tilsynsmyndighed på området, og Miljø- og Ligestillingsministeriet har nedsat to arbejdsgrupper med Miljøstyrelsen og KL, som systematisk er ved at gennemgå både regler for håndtering af jord og håndtering af byggeaffald. Dels for at kortlægge om, der er behov for nye regler, dels for at sikre, at kommunerne bruger de eksisterende regler og håndhævelsesmuligheder. Miljøstyrelsen forventer at komme med deres bruttokatalog over mulige tiltag inden sommer.
Yderligere oplysninger:
Pressevagten: Tlf. +45 20 91 59 01 (kan ikke modtage SMS)
Mail: presse@mim.dk
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Regeringen afsætter 14,9 mia. kroner til en national plan for kystbeskyttelse af Danmark23.2.2026 13:00:54 CET | Pressemeddelelse
Med Klimatilpasningsplan II vil regeringen indføre et nyt paradigme for kystbeskyttelse af Danmark. En ny statslig investeringsplan med 14,9 mia. kroner, der skal hjælpe kommunerne med at sikre Danmarks kyster mod den nye klimavirkelighed med hyppigere stormfloder og vildere vejr.
Invitation til pressemøde om National plan for kystbeskyttelse af Danmark – Klimatilpasningsplan II23.2.2026 08:42:00 CET | Presseinvitation
National plan for kystbeskyttelse af Danmark – Klimatilpasningsplan II præsenteres i dag kl. 13.00 i Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Regeringen opretter og investerer 254 mio. kr. i nyt nationalt vandkatastrofeberedskab20.2.2026 11:15:48 CET | Pressemeddelelse
For at styrke beredskabet i vandsektoren, har regeringen besluttet at oprette et vandkatastrofeberedskab. Beredskabet skal investere i materiel som tanke, generatorer og pumper til rensning af vand, og der oprettes et beredskabscenter i Miljøstyrelsen med 24/7 vagtordning.
Nyt lovforslag skal skære op til 30 procent af gebyr på glasemballage18.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sender nu et lovforslag i høring, der fastsætter en ny model for producentgebyret, så virksomhederne er sikret en gennemsigtig og fast pris for kommunernes håndtering af emballageaffald. Lovforslaget skal sænke prisen for emballage, herunder særligt prisen på glas.
Miljøminister vil skabe mere fleksible regler for kommunalt forbud mod ældre brændeovne10.2.2026 14:28:00 CET | Pressemeddelelse
Miljøministeren foreslår en ny dispensationsordning for det kommunale brændeovnsforbud, der skal give kommunerne større fleksibilitet og sikre, at ældre brændeovne, som opfylder samme udledningskrav som modeller installeret efter 1. juni 2008, kan fritages for forbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum