Danmark får sin første 100 procent bemandingsfri håndværkerbutik
Lemvigh-Müller lancerer mobilt butikskoncept baseret på kunstig intelligens, som kommer til at spare tid på landets største byggepladser.

Med en kombination af kunstig intelligens, sensorteknologi og mobil fleksibilitet introducerer Lemvigh-Müller nu et nyt butikskoncept, der kan ændre måden, håndværkere får adgang til materialer på.
Et pilotprojekt i Odense markerer starten på en ny æra for byggevarelogistik i Danmark.
Her installerer Lemvigh-Müller landets første fuldautomatiske og 100 procent bemandingsfri håndværkerbutik direkte på en aktiv byggeplads.
Butikken er designet til at være mobil, så den nemt kan flyttes til nye projekter – og altid være tæt på de håndværkere, der har behov for hurtig adgang til materialer.
Butik uden kasse og kø – direkte på byggepladsen
Løsningen er udviklet i samarbejde med Unlimit Group, hvis teknologi gør butikken helt uafhængig af personale og dermed åben for kunder hele døgnet rundt. Butikskonceptet er mobilt og kombinerer kunstig intelligens og automatiseret lagerstyring.
”Vi ved, hvor vigtig tid er på byggepladsen og har altid fokus på, hvordan vi kan hjælpe vores kunder med at effektivisere. Derfor har vi udviklet dette butikskoncept, som gør det muligt for håndværkerne at få fat i de nødvendige materialer, præcis når de har brug for dem og spare kostbar tid på byggepladserne, fortæller VP Industry i Lemvigh-Müller, Pernille Wichmann.
AI og sensorer håndterer logistikken
I samarbejde med Unlimit Group er butikken blevet udstyret med avanceret teknologi. Når kunden logger ind via Lemvigh-Müllers app, registrerer 48 kameraer og vægtsensorer automatisk, hvilke varer der fjernes fra hylderne. Kunden forlader butikken uden at scanne eller betale – transaktionen sker automatisk og faktureres én gang om måneden.
”Det her er en fuldautomatisk løsning, hvor vi har fjernet friktionen i indkøbsoplevelsen. Det skal være lige så nemt at hente materialer på en byggeplads som at hente en sodavand i en automat,” siger CEO i Unlimit Group, Mads Laursen.
Den mobile butik er også udstyret med intelligent lagerstyring, der automatisk genbestiller varer fra Lemvigh-Müllers hovedlager, når det er nødvendigt. Det sparer kunderne for tid og situationer med udsolgte varer.
Designet til at skabe kundeværdi – og skalere
Butikken er ikke kun bemandingsfri, men også mobil. Det gør det muligt at placere den midlertidigt tæt på byggepladser med højt forbrug – eksempelvis ved store offentlige eller industrielle projekter.
”Vi skaber konkret værdi for vores kunder ved at bringe varen tættere på arbejdsstedet. Det reducerer transporttid, minimerer afbrydelser og øger produktiviteten. Det er ikke bare bekvemt – det er forretningskritisk i store entrepriser,” understreger Pernille Wichmann.
Ifølge hende er pilotbutikken i Odense kun begyndelsen.
”Vi ser et betydeligt potentiale i at rulle konceptet bredt ud. Flere aktører i industrien har allerede vist interesse for at få en butik leveret til deres byggepladser. Og vi taler ikke om fremtidens løsning – vi har den i drift i slutningen af juni,” siger hun.
Første skridt mod en ny branchemodel
Den mobile butik markerer en ny tilgang til logistik og materialehåndtering i byggebranchen. Løsningen er designet til at passe ind i det moderne byggeri, hvor fleksibilitet og tidseffektivitet er afgørende.
”Med AI og automatisering kan vi understøtte en mere agil byggeproces. Vores ambition er at være med til at definere næste generation af forsyningsmodeller i industrien. Vi tror på, at løsninger som denne kommer til at spille en central rolle i fremtidens byggeri. Det handler om at forene teknologi og kundebehov – så vi kan levere reelle fordele på byggepladsen. Vi er til for at gøre en forskel for vores kunder,” afslutter Pernille Wichmann.
Kontakter
Maria NoelKommunikationschef
Tlf:30231015mano@lemu.dkOm Lemvigh-Müller A/S
Som Danmarks største stål- og teknikgrossist sørger Lemvigh-Müller hver dag for, at varer fra tusindvis af producenter bliver samlet, pakket og leveret til installatører, industrivirksomheder, forsyningsselskaber og byggepladser i hele Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Energioptimering er en investering i fremtiden19.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det ved hotelkæden Best Western, som med hjælp fra AllTech VVS og Lemvigh-Müller potentielt kan reducere vandforbruget med 45%.
Lemvigh-Müllers håndværkerbutik på Tangmosevej har fået ny - men lokalkendt- butikschef7.11.2025 09:23:38 CET | Pressemeddelelse
På Tangmosevej 102 i Køge har Lemvigh-Müllers håndværkerbutik fået ny butikschef. Den 37-årige Lasse Wiuff Blauenkjær har overtaget ledelsen af butikken fra Lars Hindsgaul, der snart runder de 70, men som stadig er at finde bag disken en rum tid endnu.
250 kunder deltog i åbningsfesten for Lemvigh-Müllers butik i Sønderborg6.11.2025 10:39:08 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag morgen inviterede Lemvigh-Müller håndværkerne i Sønderborg og omegn indenfor til åbningsfest i den nye butik på Augustenborg Landevej 8.
Ny netsvejser giver byggebranchen adgang til skræddersyede armeringsnet29.10.2025 14:44:32 CET | Pressemeddelelse
Med en ny Netsvejser-maskine tilbyder Lemvigh-Müller nu byggebranchen specialdesignede armeringsnet. Servicen reducerer både spild og behovet for manuelt arbejde på byggepladsen – og bidrager dermed til lavere ressourceforbrug i byggeriet.
Lemvigh-Müller stiller klimadata til rådighed for kunderne27.10.2025 13:55:43 CET | Pressemeddelelse
Det skal være let at se klimaaftrykket. Derfor stiller Lemvigh-Müller nu CO₂e-data til rådighed for kunderne på mere end 450.000 produkter
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum