Grøn Michelin-gastronomi og fremtidens marker mødes i Midtjylland
Hvis vi skulle kåre en hverdagshelt i køkkenet, ville bælgfrugter være i finalen – men de bliver stadig overset alt for ofte. Derfor har Bælgfrugtpartnerskabet, Turbo Plant, Culinary Instutute by Vejle Erhverv og Bjerre Herred Landbrugsselskab inviteret til Bælgdagen, hvor kreative madhåndværkere og igangsættere deler ud af viden, erfaring og smagsprøver – alt sammen for at vise de mange muligheder for at bruge bælgfrugter på nye, spændende måder.

Hvordan ser dansk landbrug ud, når det både skal mætte befolkningen, binde CO₂ og forbedre jorden? Ét af svarene er flere bælgfrugter. På Bælgdagen den 17. juni samler Bælgfrugtpartnerskabet, Turbo Plant, Culinary Instutute by Vejle Erhverv og Bjerre Herred Landbrugsselskab en lang række kokke, landmænd, kommuner og madaktører til en dag med fokus på bælgfrugter som fremtidens fødevare.
Bælgfrugter opfylder stort set alt det, vi efterspørger i sund, bæredygtig og nærende kost i dag. De er billige, næringsrige, mættende og klimavenlige. De er gode for både klimaet og sundheden. Bælgfrugter dyrkes i Danmark og udgør en vigtig løsning i den grønne omstilling, da de binder kvælstof i jorden, hvilket forbedrer jordkvaliteten og reducerer behovet for kunstgødning. Desuden anbefaler de officielle kostråd, at vi spiser 100 g bælgfrugter om dagen – men i dag ligger danskernes indtag langt under.
På Bælgdagen, som bliver afholdt på Dallerupgård i Midtjylland tirsdag den 17. Juni, fejrer Bælgfrugtspartnerskabet, Turbo Plant, Culinary Instutute by Vejle Erhverv og Bjerre Herred landbrugsselskab netop ærter, bønner, linser og lupiner. Med faglige oplæg, diskussioner og smagninger - og Per Mandrup, tidligere modtager af Michelin-stjerne på sin restaurant Les Etioles.
Dagen er målrettet dem, der professionelt beskæftiger sig med fødevarer, fødevareproducenter og alle med interesse i bæredygtig mad og landbrug.
“Bælgfrugter kan virke elitært og langt fra den almene dansker. Men med sådan et event her i det Midtjyske og med så mange deltagere fra lokale køkkener, der viser vi, at den her dagsorden i høj grad er båret frem af ildsjæle fra hele landet”, siger Marie-Louise Boisen Lendal direktør i Tænketanken Frej, der står bag bælgfrugtspartnerskabet.
På programmet
-
Faglige oplæg om dyrkning og anvendelse ved Bente Svane Nielsen (SEGES Innovation) og landmænd med erfaring i bælgplanter
-
Bælgfrugter og det søde køkken ved Per Mandrup (Culinary Institute by Vejle Erhverv) og Bettina Buhl (Det Grønne Museum)
-
Demokøkken og grill med bælgfrugter ved Mads Herskind (Odense Kommune) og Rebælg
-
Bælgfrokost i det fri med innovative smagsprøver fra kokke og fødevareaktører
-
Netværk og erfaringsudveksling på tværs af værdikæden ved Bælgfrugspartnerskabet
-
Kokketalenternes bedste eksperimenter og nytænkning af bælgfrugter
ved Per Mandrup (Culinary Institute by Vejle Erhverv) og Gastronomisk Undergrund
Tid og sted
Tirsdag den 17. juni 2025, kl. 9.00–15.00
Dallerupgård, Dallerupvej 16, 8781 Stenderup
Om arrangørerne:
Bælgdagen er et samarbejde mellem:
-
Bælgfrugtpartnerskabet – etableret af Tænketanken Frej og Lidl, samler aktører på tværs af værdikæden
-
Turbo Plant – kommercielt projekt, der skaber plantebaseret vækst i fødevarebranchen
-
Culinary Institute by Vejle Erhverv – kobler gastronomi og erhverv
Bjerre Herred Landbrugsselskab – lokalt forankret landbrug med blik for fremtiden
Nøgleord
Kontakter
Marie-Louise Boisen LendalDirektør og MedstifterTænketanken Frej
Tlf:20878875mlbt@taenk-frej.dkOm Frej
I Tænketanken Frej arbejder vi for at skabe et mere bæredygtigt Fødevaredanmark ved at mobilisere erhvervet og samle aktører på kryds og tværs af meninger og holdninger for at nuancere debatten.
Vi bygger bro mellem land og by med udgangspunkt i at skabe fremdrift, fremskridt og forandring i den grønne omstilling og derigennem skabe en tværfaglig bevægelse, hvor løsninger og handling findes i fællesskab.
Fordi vi tror på, at vi sammen skaber en mere bæredygtig fødevareproduktion- og forbrug.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Frej
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Frej
Frej skyder nyt partnerskab i gang: Vi skal sikre Danmark en førerposition i regenerativt landbrug19.5.2025 06:53:29 CEST | Pressemeddelelse
Efter et succesfuldt projekt i 2024 tager Frej næste skridt i et nyt partnerskab, der skal accelerere regenerativt landbrugs udvikling. Partnerskabet lanceres i samarbejde med Yara, Agrovi og Nestlé og bygger på erfaringerne fra Frejs store succes med det forpligtende Bælgfrugtspartnerskab. Lanceringen sker d. 26. maj i København med deltagelse landbrugsordfører Ida Auken.
Tænketanken Frej styrker bestyrelsen: Nye profiler skal sikre missionen om et grønt fødevaresystem med respekt for planetens grænser11.4.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en stemme for demokratiet og unge samt en ekspert i virksomheders grønne omstilling er Frej godt rustet til at realisere sin 2030-strategi, hvor netop de kompetencer er kernen.
Ny undersøgelse: Bælgfrugter på menuen? Danskerne siger ja – men hver 3. kender ingen opskrifter10.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bælgfrugtspartnerskabet afslører resultaterne af en ny befolkningsundersøgelse. Den viser, at 51 % af danskerne ønsker at spise flere bælgfrugter om et år, men efterspørger mere inspiration fra butikker, kantiner og restauranter. Der skal blus under alle kedlerne, hvis vi skal nå op på de anbefalede 100 gram om dagen. Det er partnerskabets mission at lykkedes med.
Plantehumor går viralt: Ny kampagne, der skal få flere til at spise plantebaseret, er set over 3 mio. gange siden 1. januar6.2.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tænketanken Frej og Dummy Entertainments nye sketch-serie har i den grad grebet forbrugerne, som får plantebaseret kost serveret med humor og relaterbare karakterer.
Tænketanken Frej får 20 mio. kr. af Novo Nordisk Fonden: Skal engagere unge og motivere fødevarebranchen til forandring6.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden har givet en bevilling på 20 mio. kr. for at understøtte Frejs arbejde med at skabe et nyt grønt fødevaresystem, der respekterer planetens grænser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum