Coop amba

Coop-kunder kan nu støtte madkundskaben

Del

I pantautomaterne i ca. 600 Coop-butikker over hele landet kan man nu støtte Coop Madskole GoCook. Det er et af Danmarks største madprogrammer og bakker op om undervisningen i madkundskab på landets skoler.

Micki Cheng (billedet) har sammen med kokken Gorm Wisweh været en del af Coop Madskole GoCook i flere år.
Micki Cheng (billedet) har sammen med kokken Gorm Wisweh været en del af Coop Madskole GoCook i flere år. Micki Cheng

Forældre, eksperter og politikere er alle enige om, at det er en vigtig livsfærdighed at kunne lave mad fra bunden. Alligevel går det den forkerte vej med børnenes evner til at lave mad, ligesom forældrene også selv bruger mindre tid på at lave mad. Det viser adskillige undersøgelser fra bl.a. Coop Analyse, Arla Fonden og Madkulturen.

”Vi bruger meget lidt tid i køkkenet, spiser mere og mere færdiglavet mad, og vi spiser færre danske grøntsager. Det går ned ad bakke for vores madkultur og nærhed i måltidet. Det skal vi lave om på. Både børn og forældre vil faktisk gerne,” siger Pernille Skipper, formand for foreningen Coop amba.

Støt med panten

Det får nu Coop til at tage et helt nyt middel i brug. På pantautomaterne i ca. 600 Coop-butikker over hele landet er der i disse dage ved at blive udrullet et nyt koncept, hvor man kan donere sin pant i en godkendt indsamling til Coop Madskole GoCook.

”Det er helt i tråd med Coops historie og værdisæt, når vi nu giver vores kunder mulighed for at donere deres pant til Coop Madskole GoCook. I Coop har vi nemlig en lang tradition for at støtte undervisningen i madkundskab," siger Thor Skov Jørgensen, CEO i Coop Danmark.

Pengene går ubeskåret til en genstart af non-profit madprogrammet Coop Madskole GoCook, der siden 2012 har støttet undervisningen i madkundskab for 150.000 børn årligt i alle 98 kommuner og på 80 pct. af landets skoler. Coop Madskole GoCook har hvert år millioner af sidevisninger, print af opskrifter og visninger af kokkevideoer tillige med en grundbog og en opskriftsbog, der er udbredt på de fleste skoler.

"Vi mener, det er vigtigt for børns trivsel og folkesundheden generelt, at de unge får et naturligt forhold til madlavning. Hvis børn fra en tidlig alder bliver begejstrede for at gå i køkkenet, så er der en chance for, at de bliver lige så gode som deres forældre - og måske lidt bedre - til at lave sund og velsmagende mad,” siger Thor Skov Jørgensen.

Børnene hjælper mindre til

Fire ud af fem danske forældre synes, det er vigtigt, at deres barn kan lave mad, når det flytter hjemmefra. Men samtidig hjælper børnene mindre til derhjemme, og de er ikke blevet flittigere i køkkenet de seneste 15 år. Det viser en ny undersøgelse fra Coop Analyse, der har spurgt danske forældre både i 2010 og 2025 om børn og madlavning.

Pant skal støtte madkundskaben

Pantautomaterne i ca. 600 SuperBrugsen-, Kvickly- og 365discount-butikker er blevet opdateret, så donationsknappen nu går til Coop Madskole GoCook. På sigt er det meningen, at også Brugsen-butikkerne kommer med, så det bliver muligt at donere pant i alle Coops knap 900 butikker.

Der er tale om en indsamling, der er godkendt af Indsamlingsnævnet, og donationerne går ubeskåret til foreningen Coop ambas non-profit madprogram.

Coop Madskole GoCook rummer over 1.000 opskrifter, knap 800 kokkevideoer og har historisk uddelt smagekasser til brug for madlavningen i skoler over hele landet. Smagekasserne planlægges nu genoptaget efter et par års pause.

På pantautomaterne i ca. 600 Coop-butikker kan man nu donere sin pant og støtte til undervisningen i madkundskab på landets skoler. Her det nyindrettede pantrum i 365discount i Hundested. Erminia Chimento, Coop amba

Fakta om Coop Madskole GoCook:

  • GoCook-app og web – gratis website uden login med 1.000 opskrifter, 800 videovejledninger og 1.000 leksikon-opslag - gratis kokkeskole-app uden login til iPad, iPhone og Android-telefoner - 1,5 mio. brugere i 2023.
  • GoCook Smagekassen – årlig aktivitet med råvarer, elevhæfter, opskrifthæfter, lærervejledning og eksamensopgaver. Forløbene bruges og genbruges året rundt. Har været på pause i to år, men kan nu genstartes - 1,2 mio. print på skolerne.
  • GoCook på sociale medier – YouTube, Facebook, Instagram og Snapchat. I 2022 var der 2,5 mio. videoafspilninger på YouTube og 1,2 mio. brugere på Facebook og Instagram.
  • Events - GoCook har været i mere end 300 byer, hvor lokale skolebørn laver grønne retter i køkkenet foran den lokale Coop-butik. Forældre og kunder kommer forbi og smager. GoCook gennemfører også større madaktiviteter rundt i hele landet.
  • GoCook materialeplatformskolekontakten.dk hvor lærerne tilmelder sig Smagekassen og bestiller materialer. Bruges af de fleste lærere i madkundskab.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Gorm Wisweh har været en del af Coop Madskole GoCook fra begyndelsen.
Gorm Wisweh har været en del af Coop Madskole GoCook fra begyndelsen.
Gorm Wisweh
Download

Links

Coop amba

Foreningen Coop amba er med over 2 millioner medlemmer en af Danmarks største. Sammen med andelsselskabet OK a.m.b.a. ejer vi dagligvarekoncernen Coop Danmark A/S og de cirka 900 Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount-butikker, du møder landet over. Lige siden vi stiftede Danmarks første brugsforening i 1866, har foreningen Coop amba arbejdet for en mere bæredygtig hverdag til gavn for vores medlemmer, for samfundet og kommende generationer. Vi står bag månedsmagasinet Samvirke og Madpyramiden, og vi er stolte over at have introduceret økologi i supermarkederne og kvalitetsmøbler til folket gennem ikoniske FDB Møbler, som vi driver den dag i dag.

Foreningen Coop ambas logo

Følg pressemeddelelser fra Coop amba

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop amba

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye