Forbruget af PFAS-pesticider sætter ny rekord

Forbruget af pesticider, der indeholder PFAS, er steget til et rekordhøjt niveau. Det viser en ny opgørelse, som Danmarks Naturfredningsforening har lavet på baggrund af en aktindsigt i de sprøjtejournal-data, som landbrug, gartnerier, juletræsproducenter og andre jordbrugere af en vis størrelse er forpligtede til at indberette til Miljøstyrelsen.

I den seneste såkaldte planperiode fra august 2023 til juli 2024 blev der anvendt pesticider, der samlet set indeholdt 213 ton PFAS-aktivstof. Det er 17 ton mere end i den tilsvarende periode året forinden, der ellers var et rekordår.

Stigningen skyldes dels, at forbruget af PFAS-aktivstoffet fluopyram, der bl.a. bruges mod svampeangreb i vinterhvede og vårbyg, er steget igen efter et dyk året forinden.

Dels ligger forbruget af PFAS-aktivstoffet fluazinam, der primært bruges mod svampesygdomme i kartofler, fortsat på et tårnhøjt niveau. Det gør det ikke mindst som følge af, at svampemidler med aktivstoffet cyazofamid blev forbudt for to år siden, og at mange landmænd derfor har erstattet dem med pesticider, der indeholder PFAS-aktivstoffet fluazinam.

– Det er dybt bekymrende, at brugen af PFAS-pesticider bliver ved med at stige, selvom miljø- og sundhedsforskere nu i flere år har råbt op og advaret mod stofferne. PFAS-pesticiderne er designet til at være svære at nedbryde – og derfor ender de i miljøet som evighedskemikalier. Det synes jeg slet ikke, vi kan acceptere som samfund, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Truer drikkevandet
Landbrugets PFAS-pesticider har gennem flere år været mistænkt for at forurene grundvandet med nedbrydningsproduktet TFA – et evighedskemikalie, der ved en massescreening i 2020 blev fundet i 89 pct. af de undersøgte grundvandsboringer og over grænseværdien for pesticidstoffer i næsten samtlige tilfælde.

I december sidste år slog en længe ventet rapport fra Miljøstyrelsen og GEUS så fast, at PFAS-pesticiderne kan være en væsentlig kilde til TFA-forureningen af grundvandet.

Forskere fra GEUS havde undersøgt syv forskellige PFAS-pesticider. Undersøgelsen viste, at alle syv bliver nedbrudt til TFA i jorden – ikke mindst PFAS-stofferne fluopyram og fluazinam, der ifølge undersøgelsen er de stoffer, der danner allermest TFA.

Og netop fluopyram og fluazinam bliver som nævnt flittigt brugt på markerne. Ifølge de nye sprøjtejournal-data udgør de to stoffer alene 63 pct. af den samlede mængde PFAS-aktivstof, der blev anvendt i seneste planperiode.

– Det er tydeligt, at landbrugets PFAS-pesticider udgør en trussel mod vores grundvand og dermed mod fremtidens drikkevand. Derfor er der ingen anden vej end at forbyde de her stoffer med det samme, siger Maria Reumert Gjerding og påpeger, at også flere forskere har efterlyst et straksforbud.

Miljøstyrelsen har foreløbigt ikke reguleret stofferne, siden GEUS-rapporten udkom i december, men er i gang med at vurdere, om der skal gribes ind over for nogle af aktivstofferne. I april skrev Landbrugsavisen, at styrelsen havde sendt en partshøring til de virksomheder, der markedsfører PFAS-pesticiderne.

_______

Her er der indberettet mest PFAS-pesticid

Der er stor forskel på, hvor meget PFAS-pesticid der er blevet indberettet i de forskellige kommuner.

Her er de 20 kommuner, hvor landbrug og andre virksomheder har indberettet det største forbrug af PFAS-stoffer.

Bemærk, at pesticiderne kan være brugt i en anden kommune end dér, hvor virksomheden er registreret.

Kommune	Kilo PFAS-aktivstof
Herning	15252
Ikast-Brande	10130
Ringkøbing-Skjern	9548
Viborg	8248
Billund	7466
Brønderslev	6659
Tønder	6548
Lolland	5943
Haderslev	5638
Vesthimmerlands	5547
Guldborgsund	4783
Aalborg	4719
Jammerbugt	4623
Hjørring	4447
Randers	4405
Norddjurs	4316
Aabenraa	4173
Vejle	4121
Vejen	3958
Slagelse	3614

Se tallene for samtlige kommuner her (fra side 3).

_______

De 30 mest PFAS-sprøjtede afgrøder

Langt størstedelen af PFAS-pesticiderne bliver brugt på forskellige former for korn og kartofler. Dog bliver der også brugt betydelige mængder PFAS-stof på andre fødevarer til mennesker samt på dyrefoder, frøproduktion og juletræer.

Her er de 30 afgrøder, hvor der er anvendt mest PFAS-stof i perioden 1. august 2023 til 31. juli 2024:

Afgrøde	Samlet vægt PFAS-aktivstof i kg.
Kartofler, stivelses-	66332,64
Vinterhvede	65286,38
Vårbyg	26043,14
Vinterraps	9997,14
Kartofler, lægge- (certificerede)	6244,53
Kartofler, friteret/chips/pommes frites	4837,29
Kartofler, lægge- (egen opformering)	4709,90
Vinterbyg	4615,28
Vinterhybridrug	3814,74
Kartofler, pulver/granules-	3499,15
Kartofler, spise- (pakkeri, vejsalg)	3249,06
Sukkerroer til fabrik	2972,93
Vinterhvede, brødhvede	2316,05
Rajgræsfrø, alm.	1903,94
Spinatfrø	1048,55
Løg	781,74
Juletræer og pyntegrønt	520,30
Kartofler, spise- (proces, skrællet kogte)	392,51
Silomajs med græsudlæg	358,84
Vårhavre	344,75
Vinterrug	341,80
Silomajs	304,54
Rødsvingelfrø	266,13
Vårhvede	262,53
Svingelfrø, strand-	236,49
Rajgræsfrø, alm. 1. år, efterårsudlagt	235,63
Vintertriticale	220,16
Engrapsgræsfrø (plænetype)	146,17
Jordbær	133,99
Ærter	126,02

Se den fulde liste her  (fra side 6).