Prisen som Årets Sundhedsdebattør 2025 går til professor Bente Klarlund og musiker Johnny Hansen
Professor og læge Bente Klarlund og dansktop-musiker Johnny Hansen hædres med Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025. Makkerparret vinder prisen for deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’. I bogen kombinerer de forskning med praksisnære råd og skaber et folkeligt fællesskab om sundhed.

”Velkommen til Kandiskuren” lyder det fra Bente Klarlund og Johnny Hansen, når de med en solid faglighed og et klart blik for virkeligheden inviterer danskerne med i et fællesskab, der har fokus på at skyde nye, sunde vaner i gang.
I deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’ deler de ud af egne erfaringer og gør fakta om sundhed nærværende og til at forstå.
Og for det vinder makkerparret nu Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025.
Med bogen sætter de et nyt perspektiv på sundhed. Professor og læge Bente Klarlund leverer fakta, forskning og forklaringer, mens forsanger i Kandis Johnny Hansen bidrager med ærlighed, personlige erfaringer og fællesskab.
Sammen bygger de bro mellem videnskab og almindelige menneskers hverdag, når de gør klassiske sundhedsråd håndgribelige og viser, at sundhed er noget, vi kan være fælles om.
Udpeget af minister og mediefolk
Dommerpanelet, der har udpeget Bente Klarlund og Johnny Hansen som modtagere af prisen, består af Sophie Løhde, indenrigs- og sundhedsminister, Anders Kühnau og Mads Duedahl, formand og næstformand i Danske Regioner samt Lars Igum, sundhedsredaktør på Politiken, Tea Krogh Sørensen, journalist på Jyllands-Posten og Anders Heissel, sundhedsreporter og -analytiker hos DR.
I indstillingen står der blandt andet, at Bente Klarlund og Johnny Hansen formår at tale til en målgruppe, som måske normalt ikke følger med i sundhedsdebatten, men som gennem ’Kandiskuren’ bliver inspireret til at tage nogle afgørende skridt mod et sundere liv.
Mød prisvinderne på Folkemødet
Duoen modtager prisen fredag den 13. juni på Folkemødet på Bornholm.
Danske Regioners næstformand Mads Duedahl overrækker prisen kl. 11.15 i Danske Regioners telt ved Allinge Røgeri. Efter overrækkelsen er der debat, hvor publikum får mulighed for at stille spørgsmål til prisvinderne.
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Nye nøgletal: Flere læger, sygeplejersker og socialrådgivere i hårdt presset psykiatri19.12.2025 10:15:04 CET | Pressemeddelelse
Antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien er fortsat stigende, og regionerne har svært ved at overholde udredningsretten. Regionerne er dog lykkedes med at ansætte mere personale, og det er forudsætningen for bedring.
Regioner og praktiserende læger genoptager forhandlingerne16.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Regioner og PLO vil i januar genoptage forhandlingerne om en etårig overenskomst for 2026.
Regionalvalget i tal26.11.2025 14:38:27 CET | Pressemeddelelse
Kort og godt: Få resultater fra regionalvalget 2025 i overskuelig form
Demokratiet vandt til regionalvalget 202519.11.2025 14:57:05 CET | Pressemeddelelse
Med en flot stemmeprocent til kommunal- og regionalvalget formår Danmark at bryde en nedadgående tendens for valgdeltagelsen i Europa. ”Jeg har ikke set den brudt før. Det er entydigt positivt. Demokratiet har vundet,” siger Kasper Møller Hansen, professor ved København Universitet.
Valgets betydning for Danske Regioner19.11.2025 07:29:37 CET | Pressemeddelelse
Fordelingen af mandater til bestyrelsen i Danske Regioner tegner sig nu efter regionalvalget den 18. november 2025. Den nye bestyrelse vælges formelt på et konstituerende bestyrelsesmøde i forbindelse med Regionernes Politiske Topmøde den 26. marts 2026, hvor der også vælges formand og næstformand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum