Fuglekrise i agerlandet: Danmark er blevet lukket land for viben

Begyndelsen af juni er for ornitologen og vibeeksperten Niels Andersen fra Fyn ensbetydende med optælling af ynglende fugle på en 15 kilometer lang cykelrute i et landbrugsområde vest for Svendborg, som han kender ned til mindste strå.

På 10 punkter i løbet af ruten stopper han sin cykel og registrerer alle de fuglearter, han ser eller hører.

I år glimrede viben ved sit fravær under tællingen, hvilket ikke overrasker den fynske ornitolog, for i 15 ynglesæsoner har han fulgt vibens nedtur i det moderne landbrugsland.

- Det er en trist historie med viben, der er en kulturbærende fugleart, som trækker tråde tilbage til det varierede danske bondelandskab, hvor den var kendt af alle danskere på stort set alle egne. I disse år levnes der ingen plads til viben i det intensivt dyrkede landskab, og bestanden har næppe nogensinde været så lav, som tilfældet er netop nu, siger Niels Andersen. 

Rapport om vibens nedtur til EU

Hvert sjette år er Danmark i henhold til EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv forpligtet til at rapportere bestandstallene for alle danske fuglearter til EU-kommissionen. Disse tal bygger langt hen ad vejen på DOF BirdLifes punkttællinger og fugleregistreringer.

I 2025 lyder det foreløbige nationale tal for vibestanden på under 14.000 ynglepar. Og meget tyder ifølge Niels Andersen på, at nedturen vil fortsætte.

- Viben er meget stedtrofast og den vender tilbage til det samme område år efter år. Det fungerede i gamle dages landbrug, hvor terrænet og landbrugsdriften ikke ændrede sig synderligt fra sæson til sæson. I dag er industrilandbruget præget af monokulturer på kæmpestore marker, hvor der giftsprøjtes, gødskes og drænes. Selv om enkelte vibepar måske slår sig ned i det tidlige forår, hvis vilkårene er gunstige på en fugtig mark, får parrene sjældent succes med at få unger. Markens viber er i frit fald. De våde enges viber har det bedre, siger Niels Andersen.

Lokal bestand forsvandt på få år

Den fynske vibe-ekspert indledte i 2011 sin forskning i et 1.200 hektar stort landbrugsområde vest for Svendborg. Dengang for 15 år siden husede området cirka 20 par viber, og der kom hvert år unger på vingerne.

I 2022 forsøgte et, måske to par viber at yngle, men de forsvandt, og ingen unger kom på vingerne.

I foråret 2023 var det endegyldigt slut med viber på egnen. Niels Andersen fandt ikke en eneste vibe i sit 1.200 hektar store område.

Viben har brug for en håndsrækning, hvis den skal holde skansen som dansk ynglefugl. Og Niels Andersen har udarbejdet en ”manual til flere viber på markerne”. Vibemanualen er en konkret brugsanvisning til landmænd, som vil gøre en indsats som værter for viben, der engang var karakterfuglen over alle i det danske kulturland, inden nedturen begyndte.

DOF BirdLife har i kraft af sine årlige systematiske punkttællinger fra hele landet dokumenteret, at viben i gennemsnit er gået tilbage som ynglefugl med 2,4 procent om året fra 1976 og tre årtier frem. De seneste ti år er den gennemsnitlige tilbagegang vokset til 2,8 procent årligt.

Viben er på Herrens mark

Fra midten af 1800-tallet og til tiden efter 2. Verdenskrig ynglede skønsmæssigt op imod 150.000 par viber i Danmark. Det var en epoke, hvor våde enge, græsarealer og høslæt prægede det danske landskab.

1950’ernes bæredygtige landbrug, hvor antallet af græssende dyr var det højeste i historien, var et vibe-landskab i stor skala. Det var før kunstgødning, sprøjtegifte og dræninger af alle fugtige lavninger i landet dominerede billedet. Det var en guldalder for engenes og agerlandets fugle og dyr. Så kom traktoren og afløste hesten og satte en udvikling i gang mod et gradvist mere ensartet og intensivt drevet landskab. Viberne, agerhønsene, harerne og sanglærkerne betalte prisen på vejen mod det industrilandbrug, vi kender i dag. De er alle gået dramatisk tilbage.

Luftens akrobat i frit fald

Undersøgelser har dokumenteret, at fugtige enge giver føde til det største antal viber og de mest livskraftige individer, for her findes det største antal af de insekter og orme, som fuglene lever af.

Forskning har også vist, at vibeunger, der vokser op på fugtige, afgræssede strandenge i gennemsnit tager mere på i vægt pr. dag end vibeunger opfostret på dyrkede marker.

Det har også vist sig, at tætte vibebestande i sig selv er gunstige for arten. På en eng med mange par viber har fuglene et kollektivt forsvar over for rovdyr som ræve, der patruljerer i fuglenes yngleområder. Viben er langt hen ad vejen frygtløs, når det handler om at forsvare æg og unger, så en stor tæthed af viber i et område vil kunne genne en fjende på porten.

Men i tyndt besatte vibe-terræner har rovdyr lettere betingelser. Trods sine akrobatiske evner i luften flyver den danske vibe i disse år omkring i en ond cirkel.

FAKTA OM DOF’s VIBE-MANUAL:

Sådan hjælpes viberne på marken:

1.   Lad vårafgrøder indgå i sædskiftet – gerne op ad enge.

2.   Kør uden om rederne

3.   Afmærk reder med flag 10 skridt fra selve reden.

4.   Udfør forårets jordbehandling pløjning, harvning, såning og tromling i ét hug, så undgår man, at viben skal lægge knuste kuld om flere gange

5.   Lav ”lærkepletter” – ”lærkelommer” ved at løfte såmaskinen nogle få meter under såningen.

6.   Lad ”vibelavninger” – ”vibevinduer”, der er fugtige lavninger af vital betydning for vibens unger, være urørte af dræning og pløjning.

Manualen er udarbejdet på baggrund af Niels Andersens forskning.

FAKTA OM VIBEN:

Viben er oprindelig en steppefugl.

Vadefuglen fra stepperne er indvandret til Danmark i takt med agerlandets åbning og udvikling af ekstensivt landbrug med græssende husdyr.

I Danmark er viben knyttet til strandenge, indlandsenge og marker med kort vegetation.

I landbrugsområder er viben især knyttet til vårbehandlede marker med sparsom vegetation i april/maj.

De tidligste viber lægger i milde forår æg omkring 1. april.

Viben ruger i 28 dage, inden æggene klækker.

Det tager cirka 42 dage at opfostre kyllingerne til flyvefærdige viber.

Når ungerne er klækket, fører forældrene dem til våde lavninger, enge og græsmarker, hvor der er rigeligt med føde i form af orme, insekter, snegle og padder.

Tusindtallige flokke af viber gæster Danmark fra juni og efteråret ud – det er fugle fra vores nabolande i øst og nord.

Viben veksler alt efter årstiden ofte mellem at søge føde i kystnaturen og i landbrugsområder, der er høstede.