Bakkehuset midlertidigt lukket på grund af skimmelsvamp
Frederiksbergmuseerne lukker Bakkehuset for at sikre medarbejdere, gæster og genstande, mens nye målinger og undersøgelser af indeklimaet gennemføres.

Frederiksbergmuseernes ledelse har besluttet midlertidigt at lukke Bakkehuset. Beslutningen er truffet efter, at undersøgelser har indikeret forhøjet forekomst af skimmelsvamp flere steder i huset.
”Vi har valgt at lukke Bakkehuset midlertidigt ud fra et forsigtighedsprincip, mens vi får foretaget flere undersøgelser af indeklimaet. Det vigtigste for os er at passe på vores medarbejdere, gæster og genstande. Når vi lukker Bakkehuset, er der ingen risiko for vores ansatte, og vi kan fokusere på at indhente ekspertviden, der kan hjælpe os med at foretage de nødvendige skridt,” siger Christine Buhl Andersen, direktør for Frederiksbergmuseerne.
Frederiksbergmuseerne vil løbende informere medarbejdere, samarbejdspartnere og offentligheden om udviklingen. Genåbning sker, når eksperterne vurderer, at det er forsvarligt for både vores medarbejdere, gæster og samling.
Bakkehuset er Frederiksbergs ældste hus og er i dag et historisk museum, der formidler livet, litteraturen og kulturen i guldalderen. Huset var i begyndelsen af 1800-tallet hjem for ægteparret Kamma og Knud Rahbek og samlingssted for nogle af tidens største forfattere og kulturpersonligheder, heriblandt Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen, H.C. Ørsted og B.S. Ingemann.
Billetholdere og samarbejdspartnere vil blive kontaktet direkte.
Kontakter
Annette Julie BergKommunikationsansvarlig Frederiksbergmuseerne
Tlf:48 88 36 00ajb@frederiksbergmuseerne.dkBilleder

Om Frederiksbergmuseerne
Frederiksbergmuseerne består af Cisternerne, Bakkehuset, STORM og Møstings. Alle fire museer ligger på Frederiksberg i indbyrdes gåafstand og bindes sammen af Frederiksbergs to smukke parker, Søndermarken og Frederiksberg Have.
Følg pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Bakkehusets Orangeri får ny forpagter23.10.2025 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Bakkehuset på Frederiksberg tager hul på et nyt kapitel. Caféen ved museet får ny forpagter, når Peter Mose og Kim Bek fra Mosebek overtager driften i løbet af de kommende måneder.
Natasha Brock, Anja C. Andersen, Dy Plambeck og Kristoffer Rosing-Schow til Kulturnatten på Frederiksbergmuseerne3.10.2025 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra satirequiz og feministisk fællessang på STORM til samtaler om Kamma Rahbek i Bakkehuset, totalinstallation i Cisternerne og musikalske drømmesyn i Møstings – fire museer inviterer til en aften fuld af lys, lyd og levende kultur.
Marina Abramović Takes Over Cisternerne in 2026 with a Monumental Cinematic Installation.1.10.2025 06:07:00 CEST | Press release
Cisternerne will present the world-famous performance artist Marina Abramović's magnificent work Seven Deaths in March 2026.
Marina Abramović indtager Cisternerne i 2026 med monumental totalinstallation1.10.2025 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Cisternerne præsenterer den verdensberømte performancekunstner Marina Abramovićs storslåede værk Seven Deaths i marts 2026.
Danish artist commissioned by the Centre Pompidou puts female desire on the agenda in underground performance.14.8.2025 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Miriam Kongstad’s performance piece “BITCH” challenges centuries of shame surrounding female desire and lets it explode in a sensual, raw performance in the middle of a vast parking structure.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum