Udmelding om stabile eltariffer vækker glæde i varmesektoren
Energinet har netop meldt ud, at selskabet vil sænke eltarifferne med op til 10 procent fra 2026 og holde tarifniveauet frem mod 2030. Den beslutning vækker glæde hos en ad Danmarks største elforbrugere – varmesektoren, hvor elektrificeringen har taget markant fart og er vejen væk fra fossil energi i varmeproduktionen.

Den dansk fjernvarmesektor er godt i gang med den grønne omstilling, hvor især elektrificering af varmeproduktionen er med til at skrotte fossile energikilder som naturgas, kul og olie.
Derfor er Energinets udmelding, om at de vil sænke elforbrugernes tariffer med op mod 10 procent og derefter lægge loft på dem frem mod 2030 et kærkomment skulderklap til fjernvarmesektorens øgede investeringer i elbaserede løsninger som store varmepumper og elkedler til at producere fjernvarme for landets 2 millioner fjernvarmeforbrugere.
- Det er en rigtig godt nyhed for varmesektoren, at Energinet udmelder, at man ønsker at sænke eltarifferne for deres forbrugere. Det kommer på en baggrund, hvor tarifferne er steget de seneste år, så det er positivt, at der nu bliver lagt låg den udvikling. Det giver varmeværkerne en sikkerhed for deres investeringer i elektrificering og kan bidrage til, at elektrificeringen i varmeforsyningen fortsætter, siger Michael Søgaard Schrøder, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme.
Siden 2019 er der for alvor kommet fart over elektrificeringen af varmeproduktionen i de danske fjernvarmeselskaber, hvor der er sket en tredobling af varmekapacitet baseret på varmepumper og elkedler i fjernvarmen. Ligeledes viser en opgørelse fra Energistyrelsen, at 97% af nyinstallerede varmeproduktionsanlæg i fjernvarmesektoren er elbaserede løsninger. Den øgede elektrificering vil dermed gøre fjernvarmesektoren til en af Danmarks største elforbrugere, hvor stabile tariffer vil få en stor betydning for varmeværkerne.
- Det seneste år har fjernvarmeselskaberne haft et elforbrug på 2 TWh. Med det forbrug og en tarifnedsættelse på 10 procent vil det svare til en samlet rabat på 27 millioner kroner for varmeværkerne. Men elforbruget står til at stige væsentligt de kommende år, så den årlige besparelse kan reelt være meget højere, siger Michael Søgaard Schrøder.
Elektrificering af fjernvarmen bidrager til samfundets grønne omstilling
Elektrificering af fjernvarmen bidrager ikke kun til fjernvarmeproduktionen. Elkedler og varmepumper i fjernvarmen bidrager også til at balancere elnettet, og den udvikling spiller sammen med den grønne omstilling og elektrificering af samfundet som helhed.
- Når der er overskud af grøn strøm, kan varmepumper og elkedler aktiveres for at lagre energien som varme. Det er særligt vigtigt i en tid, hvor andelen af vedvarende energi i elnettet stiger, og hvor det er nødvendigt at kunne håndtere perioder med både over- og underskud af strøm. Her er fjernvarmens fleksible forbrug en vigtig brik, som kan bidrage til stabilitet i elnettet, siger Michael Søgaard Schrøder.
Energinet melder samtidig ud i deres pressemeddelelse, at det ikke kun er tarifferne, som får en overhaling. Energinet forventer at, elproducenter, som for eksempel regulerbare kraftvarmeværker, også vil opleve et fald i betaling fra næste år. Energinet forventer i 2026 et mindre fald i både tilslutningsbidragene for nye elproducenter og i balancetariffen for produktion.
Fakta:
- Dansk Fjernvarmes medlemmer har det seneste år haft et elforbrug på knap 2 TWh til at lave fjernvarme på varmepumper og elkedler.
- Energistyrelsen opgør, at 97 % af de pipeline projekter som er fjernvarmeforsyningen i perioden 2023-2027 er elbaserede løsninger, varmepumper eller elkedler.
- Siden 2019 er antallet af varmekapacitet på varmepumper i fjernvarmeforsyningen tredoblet.
- Dansk Fjernvarme vurderer, at en 10 procents rabat på eltarifferne vil betyde en samlet årlig besparelse på 27 mio. kroner for fjernvarmeselskaberne jf. sektorens nuværende elforbrug. Rabatten vil forventes højere de kommende år hvor elforbruget i sektoren stiger.
Kontakter
Sofie Karoline HøgedalPresserådgiver
Tlf:+45 22 53 27 44skh@danskfjernvarme.dkDansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets cirka 350 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 78 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Fortvivl ej! Fjernvarmen sørger for strømmen i juletiden22.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når der skal steges and og brunes kartofler, står fjernvarmens kraftvarmeværker klar til at sikre julefreden ved at sørge for strøm nok til danskerne, så ovnen ikke går ud og induktionskomfuret ikke slukker. For fjernvarmen er meget mere end varmt vand i radiatoren.
2035-klimamål: God plads til højere ambitioner18.12.2025 10:36:35 CET | Pressemeddelelse
Fjernvarmesektoren står klar til at bidrage og arbejde for at opnå en klimaneutral fremtid. Dermed er sektorens brancheorganisation, Dansk Fjernvarme, også ærgerlig over, at Regeringens fremsatte klimamål for 2035 kun ender på 82 procent, da et højere og mere ambitiøst mål hurtigere ville kunne sikre den nødvendige udvikling.
Ærgerligt at varmepumpepulje rammer skævt9.12.2025 12:33:41 CET | Pressemeddelelse
Ny DØR-rapport konkluderer, at tilskud til varmepumper gives til boligejere, der også uden tilskud ville investere i en varmepumpe. Puljen skal og bør målrettes de landdistrikter og de økonomisk ressourcesvage olie- og gasfyrsejere for at gavne mest effektivt, mener Dansk Fjernvarme.
Fjernvarmesektor: 2035-klimamål skal sættes ambitiøst12.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der skal sættes et klimamål for 2035, og der anbefaler fjernvarmesektoren, at målet sættes så ambitiøst som muligt. Sektoren er klar til at bidrage med store CO₂-reduktioner, og med et ambitiøst klimamål bliver kursen mod klimaneutralitet lagt.
Fjernvarmen driver elektrificeringen i Danmark11.11.2025 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Det er en øjenåbner, at fjernvarmen bærer elektrificeringen i Danmark, kommenterer Dansk Fjernvarme. Hvor elforbruget i Danmark kun er steget 9,3 procent, er elforbruget i fjernvarmen femdoblet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum