Rudersdal Kommune

Ny spildevandsplan i offentlig høring

Del

Spildevandsplan 2025-2035, som netop er behandlet i kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune, præsenterer en række nye indsatser - bl.a. skal fire nye områder kloakeres, og kloaksystemet i DTU Science Park skal udbygges.

Den nye spildevandsplan danner grundlaget for separatkloakering af hele kommunen, der gennemføres over de næste 30 år. Separatkloakeringen skal sikre, at overløb med urenset spildevand til søer, vandløb og Øresund fjernes.

Separatkloakeringen vil også bidrage til, at vi fremover vil opleve mere vand i byens rum og i det åbne landskab.

Forslaget til spildevandsplanen indeholder også følgende nye indsatser:

  • Fire områder, som i dag ikke er kloakerede, skal kloakeres. Det gælder ca. 90 adresser i Skovrød Huse, på Gøngehusvej samt i Sandbjerg og Sandbjerg Øst.
  • Kapaciteten af kloaksystemet i DTU Science Park skal udbygges, så det er forberedt til den udbygning, der forventes i fremtiden.
  • I tre områder skal det undersøges, om der kan etableres en supplerende regnvandsledning, som betyder, at de tre områder, som i dag er spildevandskloakerede, kan blive separatkloakeret.

Den nye spildevandsplan er i høring i otte uger fra den 4. juni til og med 4. august 2025. Der kan gives høringssvar via nedenstående link.

Forslag til sildevandsplan 2025

Du kan deltage i et borgermøde om spildevandsplanen tirsdag den 19. juni. Her kan du høre mere om planens fokusområder, stille spørgsmål og komme med input til planen.

Vær opmærksom på, at du skal tilmelde dig borgermødet for deltagelse.

Links

Om Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye