Ny aftale om en samlet indsats på adoptionsområdet

Siden 1960’erne er børn kommet til Danmark gennem international adoptionsformidling. En række rapporter og historier i medierne har sået tvivl om grundlaget for den internationale adoptionsformidling tilbage i tid. Siden har meget forandret sig i både Danmark og i mange af de lande, som har afgivet børn. I 1997 trådte Haageradoptionskonventionen i kraft i Danmark, og senest i 2016 blev det danske system for international adoption grundlæggende ændret med et skærpet tilsyn. De senere år har det dog vist sig at være svært at gennemføre adoptionsformidling under de nuværende krav, og der er lige nu ikke en permanent løsning for international adoptionsformidling til Danmark.

Derfor er regeringen, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti enige om en række vigtige initiativer på adoptionsområdet, der samlet skal medvirke til mere viden om fortiden, give øget støtte til de voksne adopterede og også belyse de fremadrettede muligheder for adoption. Afsættet for aftalen er hensynet til barnets bedste, uanset alder.

Der er enighed om følgende: 

1: En uvildig undersøgelse af adoptionsformidlingen til Danmark fra alle samarbejdslande

Den uvildige undersøgelse skal belyse det danske formidlingssystem i perioden 1964-2016 – herunder myndighedernes, tilsynets og organisationernes rolle og praksis – i samarbejdet med udenlandske samarbejdspartnere. Undersøgelsen skal også belyse økonomiske aspekter i samarbejdet. Den skal dække adoptionsformidlingen fra samtlige 70 lande/områder, som Danmark har adopteret fra i perioden.

Der er med SSA-aftalerne for 2024 og 2025 afsat i alt 22,8 mio. kr. til at gennemføre en uvildig undersøgelse af adoptionsformidlingen.

2: Styrket hjælp til voksne adopterede

Siden 1960’erne er børn kommet til Danmark gennem international adoptionsformidling. Nogle af de adopterede, som i dag er voksne, har behov for mere støtte og rådgivning.

Aftalepartierne er derfor enige om at sætte 15 mio. kr. af i perioden 2026-2029 til et tilbud til internationalt adopterede, der giver mulighed for gratis og uvildig juridisk rådgivning ift. opfølgning på den enkeltes adoptionssag. 

Der udsendes samtidig medarbejdere til danske repræsentationer, sådan at adopterede kan få hjælp i fire centrale afgiverlande. Medarbejderne skal i en toårig periode kunne tilbyde de adopterede mulighed for konkret og individuel hjælp med at få indsigt i deres adoptionspapirer i afgiverlandet. Landene er Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon. Der er afsat 19,2 mio. kr. til det arbejde.

Slutteligt afsættes der 10,8 mio. kr. til at styrke den psykologfaglige rådgivning til voksne adopterede herhjemme, så denne PAS-rådgivning (post adoption service) i højere grad kan tilpasses den enkeltes behov, og så det bliver muligt at oprette samtalegrupper for voksne adopterede. Disse midler blev afsat med SSA-aftalen for 2025, og nu er det aftalt, hvordan de skal udmøntes.

3: En analyse af adoption i fremtiden

Lige nu er der i Danmark ikke en permanent løsning for international adoptionsformidling. Aftalepartierne er derfor enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal analysere adoptionssystemet og komme med bud på en mulig ny tilgang.

Analysen skal bl.a. belyse børnenes behov for international adoption, samarbejdsmuligheder i udlandet og de adopteredes behov i et fremtidigt system. Analysen vil også skulle afdække national adoption, herunder udfordringen med for få adoptanter.

Analysen skal tage afsæt i de helt grundlæggende principper om:

• at et barn først og fremmest skal hjælpes i det land, hvor barnet er født
• at hjælp gennem adoption skal ske uden økonomisk vinding for øje
• at barnets ret til egen historie er et vigtigt omdrejningspunkt

Arbejdsgruppen vil blive forankret i Social- og Boligministeriets departement og sammensættes af personer med både adoptionsfaglig, historisk og juridisk indsigt.

Med SSA-aftalen for 2025 er der afsat 2,0 mio. kr. til analysen. Arbejdet indledes inden sommeren 2025 og forventes afsluttet inden sommeren 2026, hvorefter man politisk vil tage stilling til arbejdsgruppens forslag til fremtidens adoptionssystem.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen siger:

"Jeg rigtig glad for, at vi nu kan igangsætte en uvildig undersøgelse af adoptionsformidlingen fra alle de lande og områder, som Danmark har adopteret fra frem til 2016. Det skylder vi de adopterede. Samtidig sætter vi massivt ind - både her i Danmark og i fire afgiverlande - med hjælp, støtte og rådgivning til voksne adopterede, så de kan få langt bedre indsigt i deres egen historie end i dag. Og vi sætter gang i et analysearbejde, der skal pege på, hvordan fremtidens adoptionsformidling til Danmark kan se ud. De seneste års begivenheder på adoptionsområdet har gjort det helt tydeligt, at vi har brug for et robust system, som sætter børnene først. Tak til SF og K for det gode samarbejde og input til en stor og samlet indsats på adoptionsområdet.”

Ken Kristensen, socialordfører for Venstre, siger:

”Jeg er glad for, at vi sammen har landet en løsning, hvor vi får tilgodeset de særlige behov, den her sag kræver. Der er hjælp og støtte at hente for de involverede i en sårbar sag. Det er vigtigt, vi som samfund også anerkender det.”

Rosa Eriksen, socialordfører for Moderaterne, siger:

“Man har ret til sin egen historie, og vi skal selvfølgelig lære af fortiden. Derfor glæder det os i Moderaterne, at vi nu kan komme i gang med en uvildig undersøgelse og styrker retten og tilgængeligheden til egen historie for de tidligere adopterede. Tak til SF og K for et konstruktivt samarbejde.”

Charlotte Broman Mølbæk, socialordfører for Socialistisk Folkeparti, siger:

“De historier, vi hører om handel med børn og forfalskninger af papirer og identitet, er hjerteskærende og uforståelige. Der er for mange sager, hvor vi ikke med sikkerhed kan sige, at adoptionen er forløbet planmæssigt og inden for reglerne af internationale konventioner eller dansk lovgivning. Derfor er vi glade for, at der kommer en uvildig undersøgelse af adoptioner gennem tiden, der også belyser statslige myndigheders rolle i systemet. I SF er vi naturligvis også glade for, at vi afsætter penge til juridisk rådgivning om, hvordan man gør, hvis man ønsker at gå videre med sin sag. Ligesom vi er meget glade for, at vi nu får personale ud i fire lande til at hjælpe med afdækningen af egen sag. At vi også fortsætter arbejdet med at undersøge fremtidens adoptioner, samt giver mulighed for at få psykologsamtaler. SF ønsker med denne aftale at hjælpe de adopterede med at blive afklarede og få så meget indsigt i, hvad deres historie er, samt at få hjælp til at leve med det.“

Mette Abildgaard, familieordfører for Det Konservative Folkeparti, siger:

“For Det Konservative Folkeparti er der tre afgørende hensyn, som vi opnår med denne aftale. Vi får igangsat den uvildige undersøgelse, der længe har været ønsket og talt om. Det skylder vi de adopterede, hvis skæbne dette handler om. Derudover giver vi nu alle adopterede langt bedre mulighed for at få indsigt i deres egen historie og mulighed for juridisk rådgivning om, hvordan man kan komme videre med sin sag ved domstolene, hvis der er sket fejl og svigt. Endelig får vi påbegyndt den proces, der, belært af fortiden, skal gøre os i stand til at skabe et sikkert og trygt fremtidigt adoptionssystem.”

Camilla Fabricius, socialordfører for Socialdemokratiet, siger:

"Det her har været en lang og svær rejse. Ikke mindst for de adopterede og deres pårørende, som i alt for mange år har stået med ubesvarede spørgsmål og uvished om deres egen historie. Derfor er det helt afgørende, at vi nu får sat en uvildig undersøgelse i gang og styrker støtten til de voksne adopterede. Det her handler om mennesker. Og det handler om at skabe gennemsigtighed, anerkendelse og reel hjælp til dem, der har levet med konsekvenserne. Det skylder vi dem."

 

Fakta – international adoptionsformidling i dag

International adoptionsformidling har i Danmark historisk set været placeret hos en privat aktør. Dette blev fastholdt i det adoptionssystem, som trådte i kraft i 2016. Som en forløber for dette system blev opgaven som adoptionsformidlende organisation i januar 2015 samlet hos Danish International Adoption (DIA).

Den 16. januar 2024 offentliggjorde DIA’s bestyrelse beslutningen om at foretage en kontrolleret afvikling af DIA’s adoptionsformidlende virksomhed, hvilket ifølge DIA bl.a. skete pga. vanskeligheder ved at leve op til de krav, der i dag stilles i forbindelse med international adoptionsformidling.

Den 31. oktober 2024 afsluttede DIA sit arbejde som adoptionsformidlende organisation.

Den 1. november 2024 blev Ankestyrelsen med hjemmel i adoptionsloven midlertidigt tillagt formidlingsopgaven i forhold til de af DIA’s ansøgere, der allerede stod på venteliste den 16. januar 2024. Ankestyrelsen kan varetage opgaven frem til den 1. januar 2027.

Den 28. februar 2025 blev DIA’s arkiver overdraget til Ankestyrelsen som offentlige arkiver. Arkiverne er opbevaret hos Rigsarkivet, hvor Ankestyrelsen kan låne de konkrete adoptionssager fra Rigsarkivet og give de adopterede indsigt i deres egen adoptionssag.